TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerBadeferie i Mombasa eller Zanzibar?

Badeferie i Mombasa eller Zanzibar?

21.10.2019  |  opdateret: 11.04.2023
Vis alle indlæg

Strand Zanzibar Mombasa

De østafrikanske lande byder på nogle eminente oaser, hvor du kan komme helt ned i gear på en badeferie.

I både Mombasa og Zanzibar får du fantastiske strandoplevelser.

Så hvilken af de to skal du vælge?

Se hvorfor du skal besøge henholdsvis Mombasa og Zanzibar herunder.

Mombasa og Zanzibar – 2 fantastiske badeferiedestinationer

Det ER svært at vælge mellem Mombasa og Zanzibar. Begge er fantastiske badeferiedestinationer!

Og faktisk er der rigtig mange ligheder mellem de to. F.eks. har begge steder en interessant, historisk baggrund, UNESCO-seværdigheder og selvfølgelig de drømmelignende og kridhvide sandstrande, det azurblå vand og luksuriøse resorts.

Så hvad er det, der adskiller de to?

Det får du på en badeferie i Mombasa

Diani Beach Mombasa

I den sydlige del af Kenya, med en eminent placering ud mod Det Indiske Ocean, finder du den fascinerende havneby Mombasa – Kenyas næststørste by.

Når du vælger at besøge Mombasa, så får du et strandparadis med alt, hvad det indebærer.

I og omkring byen finder du endeløse, hvide bountystrande, der har udsigt til det smukkeste, klare vand – den perfekte ramme for en badeferie. Én af de smukkeste strande finder du ca. en times kørsel syd for Mombasa, nemlig den verdenskendte Diani Beach.

I Mombasa kan du vælge at blive i din ferieboble på dit lækre resort. Men fordi du bor på fastlandet, så har du mulighed for at udforske verden uden for. Du er altså ikke afskærmet på samme måde, som du er det, når du bor på en ø som Zanzibar.

Derfor skal du vælge Mombasa frem for Zanzibar

  • Du vil gerne kombinere din badeferie med storbystemning
  • Du har mulighed for at tage på dagssafari, f.eks. i Tsavo Nationalpark
  • Du kan udforske bylivets restauranter, markeder, butikker og forlystelsesparker
  • Der er ikke de begrænsninger, som et ø-ophold giver
  • Det er den billigste mulighed, hvis du er på safari i Kenya

Det får du på en badeferie på Zanzibar

Nungwi Beach Zanzibar

50 km ud for Tanzanias kyst, midt i Det Indiske Ocean, finder du den populære øgruppe Zanzibar.

Zanzibar kan bryste sig af ultimative strandoplevelser, hvilket er den primære grund til, at folk tager hertil.

Her får du kridhvidt og blødt sand på endeløse strande, omgivet af palmer og azurblåt vand. Hvor Mombasa har Diani Beach, så har Zanzibar Nungwi Beach, som ikke bare er Zanzibars bedste strand, men også blandt Afrikas smukkeste.

Hvis du vælger at besøge Zanzibar, så får du mulighed for at koble helt af og nyde ø-livet og den eksotiske stemning, som du ikke finder på fastlandet. For her er der ikke de samme muligheder. Denne stemning kan ikke beskrives, men de, der har oplevet den, ved hvad vi snakker om.

Derfor skal du vælge Zanzibar frem for Mombasa

  • Du drømmer om at opleve den tropiske ø-stemning, væk fra fastlandet
  • Du vil gå på opdagelse i den historiske bydel i Stone Town
  • Du kan godt lide, at her er færre mennesker
  • Du gerne vil opleve den sjældne røde colobus-abe i Jozani Forest Reserve
  • Det er den billigste mulighed, hvis du har været på safari i Tanzania

Rejser med Mombasa eller Zanzibar:

Det er oplagt at kombinere safari og badeferie, og mange af vores rejser til Tanzania og Kenya kan af samme årsag kombineres med nogle afsluttende dage på fantastiske strande. Og du går hverken galt i byen med Mombasa eller Zanzibar.

Nu skal du blot vælge, om du vil holde din badeferie på fastlandet eller på en tropeø med alt, hvad de hver især indebærer.

Har du spørgsmål? Så tag kontakt til vores rejsekonsulenter, som gerne hjælper dig videre.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende