TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartikler5 ting at lave når det regner i Cape Town

5 ting at lave når det regner i Cape Town

20.02.2019
Vis alle indlæg

Regn i Cape Town

Cape Town er en fantastisk by, hvor oplevelserne står i kø – også selvom det regner.

Måske du forbinder en ferie i Cape Town med vandring på Taffelbjerget, besøg ved Cape Point og andre klassiske seværdigheder, men Cape Town har også mange skønne indendørsaktiviteter, hvis vejret driller.

Få inspiration til 5 spændende indendørsaktiviteter til en regnvejrsdag i Cape Town.

1. Besøg spændende museer

Slave Lodge Cape Town

Cape Town byder på et utal af museer inden for kunst og historie, som er oplagte at besøge, når det regner.

South African Museum

På Sydafrikas Nationalmuseum får du et spændende indblik i landets naturhistorie.

Museet har en samling på intet mindre end 1,5 millioner arter, der har stor betydning for forskningen omkring naturen. Du kan f.eks. opleve afrikanske dinosaurer, fossiler af insekter og genstande fra de første mennesker i Sydafrika, der er mange, mange tusinde år gamle. Men museet har eksempelvis også udstillet fisk, der er fanget inden for den sidste uge.

Gå på opdagelse i den spændende natur, og gå fra museet endnu klogere på vores forunderlige verden.

Zeitz Museum of Contemporary Art Africa

Kunstinteresseret eller ej, så er Zeitz Museum of Contemporary Art Africa et besøg værd.

Det fantastiske museum udstiller det bedste afrikansk kunst kan tilbyde på museets mere end 6.000 kvadratmeter, der er fordelt på 9 etager. Faktisk er museet det største museum i verden inden for afrikansk kunst, og har både flere permanente, men også midlertidige udstillinger.

Selve museet ligger i en gammel kornsilo fra 1921 ved Victoria & Alfred Waterfront.

Slave Lodge

Du kan også lære en masse om Sydafrikas slavehistorie på Iziko Slave Lodge. Og museumsbygningen har meget at gøre med slaverihistorien i Sydafrika.

Bygningen, der er en af de ældste bygninger i Sydafrika, kan dateres helt tilbage til 1660. Tidligere har museet f.eks. været hjem for 1.000 slaver, hvoraf ca. 20 % døde om året. Og stedet husede blandt andet et fængsel, et postkontor og en højesteret. Huset lå også praktisk for slavehandlerne, da der var slavehandel på Spin Street, der ligger lige rundt om hjørnet fra museet.

2. Smag på vin i Cape Towns vinområder

Vinsmagning Cape Town

Sydafrika er verdensberømt for sin vinproduktion, f.eks. signatursorten Pinotage, der er en blanding af Pinot Noir- og Hermitage-sorterne, og Cape Towns vinområder er nogle af de bedste steder at tage på en vinsmagning.

Der er flere vinområder i og uden for Cape Town.

Groot Constantia

Cape Towns vintraditioner begyndte i smukke Constantia, der er en forstad til Cape Town. Her finder du hvide vingårde omgivet af vindruemarker og bjerge.

Du kan f.eks. besøge områdets ældste vingård, Groot Constantia, hvor du kan smage på udsøgte vine, som gården har specialiseret sig i at lave gennem de sidste 300 år.

Stellenbosch

I Stellenbosch finder du mere end 200 forskellige vinproducenter.

På en vintur hertil kan du f.eks. besøge en vingård, der giver en rundvisning i deres vinkælder og byder på nogle smagfulde dråber. Vinsmagningen akkompagneres nogle steder af forskellige lækre oste, der fuldender den hyggelige stemning.

Paarl

Du kan også opleve det skønne vinområde, Paarl, der også vil berige din dag med en udsøgt vinsmagning.

Men udover den raffinerede vin byder byen også på historiske oplevelser. Paarl huser nemlig det sidste sted, Nelson Mandela sad fængslet.

3. Shop til du segner

Victoria Wharf Cape Town

Cape Town er et mekka for dig, der elsker at shoppe.

I byen kan du finde flere shoppingcentre samt et utal af spændende markeder, hvor der er gode muligheder for at gøre et kup.

Canal Walk Shopping Centre

I Cape Town ligger shoppingcentret, Canal Walk, som er det tredje største shoppingcenter i Afrika.

Canal Walk byder på 400 butikker og 50 spisesteder, så der er nærmest uendelige muligheder for shopping.

I centret finder du både internationale og lokale brands, og du kan købe alt fra en kop kaffe til diamanter.

Victoria Wharf Shopping Centre

Ved Victoria & Alfred Waterfront ligger Victoria Wharf Shopping Centre, hvor du kan udforske de mere end 450 forskellige butikker, der sælger alt mellem himmel og jord.

Køb f.eks. traditionelt håndværk lavet af de lokale eller få en velfortjent bid mad. I centret finder du også de mere almindelige butikker, hvor du kan købe tøj fra internationale brands.

The Bay Harbour Market

I en forladt fabrik i Hout Bay ligger the Bay Harbour Market, hvor du kan købe souvenirs, sydafrikansk håndværk, vintagetøj, antikviteter og meget mere. På Bay Harbour Market er det ikke alle og enhver, som kan få en stand, og derfor kan du finde nogle meget kreative og innovative fund her.

Markedet har åbent fredag eftermiddag og i weekenden.

4. Spis godt på Cape Towns madmarkeder

Madmarked Cape Town

Foruden massevis af fantastiske restauranter byder Cape Town på rigtig mange madmarkeder, hvor maden er frisk og lavet på lokale råvarer.

Neighbourgoods Market

Besøg weekendmarkedet, Neighbourgoods Market, der ligger i hjertet af Woodstock-nabolaget og er et af de bedste madmarkeder i Cape Town.

Hver lørdag tager lokale landmænd til markedet for at sælge deres råvarer. Du kan f.eks. købe grøntsager eller en lækker frokost i en af de 100 stande.

V&A Food Market, Table Bay

På Victoria & Alfred Waterfront ligger et gammelt murstenspumpehus, som er lavet om til et summende madmarked med over 50 forskellige madboder.

Markedet er åbent hver dag, og du kan her få sulten stillet med lækre vegetariske karryretter, tandoori-kylling og meget andet. Du kan også sætte tænderne i nogle mere eksotiske specialiteter som zebra, krokodille eller vortesvin.

City Bowl Market

Hver torsdag fra 16.30-20.30 kan du købe din aftensmad fra City Bowl Markets over 30 forskellige stande, der sælger mad fra forskellige køkkener i hele verden.

Hvad med en gourmet-hot dog eller argentinske empanadaer? Hvis du har en sød tand, er der også forskellige små desserter og slik.

City Bowl Market har fokus på variation og kvalitet af maden, så der vil helt sikkert være noget for en hver smag!

5. Gå på opdagelse i en anden verden

Cape Town Akvarium

Hvis du ikke er til de klassiske museer, er der en lang række andre seværdigheder, der er perfekte på en regnvejrsdag.

Tag i fugleland

Er du til fugle, er det næsten et must at tage i World of Birds.

Her lever mere end 3.000 fugle – og andre små dyr – i den 4 hektar store park. De mange fugle er fordelt på 400 forskellige arter, og du kan opleve dem på de omkring 100 forskellige ture rundt om i parken.

World of Birds er en af de største fugleparker i verden og den største i Afrika. Og så har den åbent alle årets dage fra 9-17.

Oplev sommerfugle i Butterfly World

Nær Cape Town ligger Butterfly World, som er et 1.000 kvadratmeter stort drivhus, der huser tusindvis af fantastiske og eksotiske sommerfugle fra hele verden.

Hver uge importerer stedet 500-800 sommerfuglepupper fra Malaysia, Kina, Costa Rica og Filippinerne.
Udover sommerfugle huser Butterfly World også andre eksotiske dyr, heriblandt fugle, reptiler og edderkopper – som lever trygt i et glasterrarie.

Du kan også gå en tur i Butterfly Worlds have, hvor der er fritgående, ænder, geder, høns og surikater. Hvis du rejser med små børn, er en gåtur i haven ideel, fordi børnene har mulighed for at fodre nogle af dyrene.

Kom tæt på livet under vand

Hvis du er vild med livet under havets overflade, skal du besøge Two Oceans Aquarium.

Spidsen af Sydafrika ligger ud til to have – Det Indiske Ocean og Atlanterhavet – og disse gemmer på fantastiske skabninger, som du bl.a. kan opleve i akvariet. Du kan f.eks. prøve at dykke blandt pigrokker og reddede skildpadder, undersøge livet under vandet i et mikroskop eller opleve skønne pingviner.

Du kan også se, når personalet f.eks. fodrer pingvinerne med rejer eller fisk og fortæller om deres liv og vaner.

Kort sagt kan du få et væld af fantastiske oplevelser i akvariet.

Du kan bl.a. opleve Cape Town på:

Cape Town byder på store oplevelser om regnen falder eller solen skinner. Så uanset vejret er der unikke oplevelser for enhver smag i vente i den fascinerende by.

Hvis du har spørgsmål eller lyst til at høre mere om vores rejser til Sydafrika, er du meget velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende