Tlf. 89 93 43 89 | Alle hverdage 9 - 16
ForsidePraktisk infoZanzibar

Praktisk information om Zanzibar

Her på siden har vi samlet de vigtigste informationer omkring vejr, visum og vaccinationer til dig, der skal til Zanzibar.

1. Klimaet på Zanzibar

Zanzibar er tæt på ækvator, derfor er varmt hele året rundt. Der er gennemsnitlig 7-8 timers sol hver dag. Når det er vinter i Danmark, er det varmest på Zanzibar – vinter og sommer er byttet om. Zanzibar har ideelt ferievejr året rundt. Sommervarmen bliver tit mildnet af briserne fra havet. Havet er faktisk varmt året rundt, ligesom vejret. På østkysten er der stor forskel på flod og ebbe.
Regnsæsonen er fra slutningen af marts til midten af maj og i november.

Vejrstatistik
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Gennemsnitstemperatur
28
28
28
27
25
25
24
25
25
26
27
27
Gennemsnit regndage
5
5
8
11
10
4
2
2
3
4
9
8
Nattemeratur
25
25
24
23
22
20
19
19
19
21
22
24
Vandtemperatur
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Gennemsnitstemperatur
27
28
27
27
26
25
24
24
24
25
25
26
Vejr
statistik

Gennemsnits
temperatur

Gennemsnit
regndage
Natte
meratur
JAN 28 5 25
FEB 28 5 25
MAR 28 8 24
APR 27 11 23
MAJ 25 10 22
JUN 25 4 20
JUL 24 2 19
AUG 25 2 19
SEP 25 3 19
OKT 26 4 21
NOV 27 9 22
DEC 27 8 24
Vandtempe
ratur
Gennemsnits
temperatur
JAN 27
FEB 28
MAR 27
APR 27
MAJ 26
JUN 25
JUL 24
AUG 24
SEP 24
OKT 25
NOV 25
DEC 26
2. Tidevand på Zanzibar

På Zanzibar er tidevandet en del af naturen. På Østkysten af Zanzibar kan man opleve dette fantastiske fænomen. Ved højvande kommer vandet helt op til hotellets beskyttende kystlinjesikringer og ved lavvande kan man gå 5-800 meter ud på havbunden og nyde Zanzibars brede strande i fulde drag.
I de ca. 12 timer som der er mellem høj og lavvande har man rig mulighed for at bade i det fantastiske Indiske Ocean. Og er man heldig at der er lavvande om aftenen arrangerer hotellerne med jævne mellemrum middag på selve stranden under åben himmel – en helt igennem fantastisk oplevelse. Dette kan dog desværre af naturlige årsager ikke garanteres at kunne arrangeres på lige netop din ferie.

På Nordkysten er der også tidevand om end ikke samme grad som på østkysten. Her må man nøjes med en mindre påvirkning. Det betyder også at vandet ved strandene typisk hurtigere bliver dybere og det skal man være opmærksom på, når man bader – særligt med børn. Men også nordkystens strande byder på dejlige badeoplevelser.

3. Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos Afrika-safari.dk. Rejser købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.
Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

4. Hjælp til at tegne rejseforsikringer

På vores side om forsikring kan du få al den information, som du har brug for.
Klik her for at gå til vores side om forsikring.

5. Vaccination

Zanzibar har det samme regler som Tanzania, da de to lande er en union.

Vi råder til at kontakte en speciallæge, eller din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik.
På www.vaccination.dk kan du læse yderligere om vaccination i Tanzania.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet afrikansk land.

Der er krav om bevis for gul feber vaccination ved indrejse. 

Vær opmærksom på at du skal medbringe din vaccinationsattest ved indrejse til Tanzania.

Få 10% i rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Afrika-safari.dk, får du 10 % rabat på vaccinationer. I Aarhus samarbejder vi med Medicinsk Speciallægeklinik: www.mslk.dk og i København samarbejder vi med Udlandsvaccinationen: www.vaccination.dk. På begge hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

6. Visum

Danske statsborgere skal have gyldigt visum for at rejse til Zanzibar (Tanzania). Hovedparten af vores gæster søger visum ved indrejse. Ved ankomst i lufthavnen i Tanzania får du udleveret en ansøgningsformular som du skal udfylde, samt indbetale 50 US-dollars i kontanter. Dette plejer at gå forholdsvis hurtigt. Husk kuglepen!

Under punktet hvor du skal udfylde adressen i Tanzania (Zanzibar), skal du blot skrive navnet på første hotel eller lodge du skal overnatte på.

Hvis du ønsker at søge visum til Tanzania hjemmefra, skal du gøre det via den tanzanianske ambassade i Stockholm. Dette kræver dog at du sender dit pas til Stockholm. Vil du søge visum på forhånd, kan du hente formularen her. Vi anbefaler dog, at du søger visum ved indrejse i stedet.

Ting som du skal være opmærksom på i forbindelse med visum:

  • Du skal have din originale pas med, som skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse fra Tanzania, og der skal være 2 blanke sider til ind- og udrejsestempler i passet
  • 50 US-dollars i kontanter
  • Ved ind og ud rejse skal der udfyldes ind og udrejse kort, disse findes i lufthavnen

Reglerne om visum kan tjekkes på udenrigsministeriets hjemmeside.

Det anbefales samtidig at få bekræftet ovenstående visumregler, der kan ændre sig med kort varsel. Du kan kontakte den tanzanianske ambassade i Stockholm.

7. Flyreservation og flybilletter

Vi sender dig din flyreservation så snart du bestiller din rejse. På rejseplanen kan du se tider og rejserute. Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl. Dit navn skal på reservationen stå nøjagtig som i dit pas.  Hvis du har kommentarer til rejseplanen eller noterer fejl i navnene skal du kontakte os med det samme.

I dag findes der kun elektroniske flybilletter (e-billet), du får altså ikke en fysisk flybillet til brug ved check-in i lufthavnen. Når du tjekker ind i lufthavnen, skal du bruge dit pas og en bookingreference. Bookingreferencen står på din rejseplan.

8. Servicebrev

Når du har købt en rejse gennem os, modtager du inden afrejse vores servicebrev. I servicebrevet finder du vigtige informationer om fx online check-in, hvordan du forholder dig ved forsinkelser, vores aftalte guidelines for drikkepenge. Desuden finder du vigtige telefonnumre til vores lokale agenter samt vores nødtelefonnummer.

Derfor er det vigtigt, at du printer servicebrevet og medbringer det på rejsen.

9. Sædereservation, opgradering og ekstra benplads

Vi anbefaler, at du foretager sædereservation på flyet. Mange flyselskaber tilbyder også opgradering af reserverede billetter til pladser med ekstra plads og komfort, fx Economy Comfort hos KLM og Premium Voyageur hos Air France. Dette kan du gøre gennem flyselskabets hjemmeside. De fleste selskaber har et punkt på menuen, der hedder ”manage my booking”.  Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for sædereservation, så du skal have dit kreditkort/betalingskort klar, når du går i gang.

Desværre er der ikke ens regler for, hvornår der åbnes for sædereservation. Vi anbefaler, at du så tidligt som muligt prøver at foretage en sædereservation, og du vil så der få at vide, hvornår du kan foretage sædereservation, hvis det ikke kan ske med det samme. Det er meget almindeligt, at der først åbnes for sædereservation mellem 72 og 24 timer før afrejse.

10. Transfers fra lufthavn frem og tilbage

Ved ankomst til Zanzibar lufthavn bliver du hentet af vores lokale representant.
Ved afrejse bliver du igen kørt til lufthavnen.

11. Transport

De lokale busser hedder Dala Dala og er små lastbiler, hvor man sidder på træbænke under det overdækkede lad,  ofte med flere meter høj bagage på taget. Det er billigt (1-2 US-dollars), man sidder som sild i en tønde og kommer så tæt på lokalbefolkningen, som det er muligt. Noget af en prøvelse, men måske også en spændende oplevelse.

Taxa er nok at foretrække. En tur til Stonetown om morgenen og retur om eftermiddagen kan gøres for 40-50 US-dollars.

12. Frokost og drikkevarer

Der er morgenmad og aftensmad inkluderet, hvis andet ikke er aftalt. Drikkevarer er for egen regning.

Det gøres opmærksom på at hotellerne på Zanzibar pr. 1 juli 2015 opkræver en hotelskat på USD 1 per person per dag. Beløbet opkræves ved check-out.

13. Valuta på Zanzibar

Tanzanias valuta hedder tanzanian shilling (TZS). Se Googles nuværende vejledende kurs her. Tanzaniansk valuta må hverken indføres eller udføres. Du har mulighed for at veksle fra dollar til shilling, og den bedste kurs får du i lufthavnen. Sørg for at have mindre beløb på dig (1 – 5 dollar sedler) da dette er mest gangbart på markeder, betaling af drikkepenge og lignende. Du kan også hæve penge på Visa og Master Card i minibankerne, samt betale med kortene nogle steder. Der er også mulighed for at betale med USD (mest brugt), Euro samt engelske pund i Tanzania.

14. Hæveautomater på Zanzibar

De findes kun i Stonetown, hvor der er tre banker og bankomater, der accepterer de internationale Master- og Visa Card’s. Det er altid fornuftigt at have nogle dollars med på rejsen. Hotelregninger kan betales med de internationale Master- og Visa Card’s, dog kun på beløbet.

15. Drikkepenge

I Tanzania er det kutyme at give guider, tjenere og andet servicepersonale drikkepenge.
Derfor forventes drikkepenge, men det er selvfølgeligt op til dig hvor meget du vil give.
Giv drikkepengene personligt og ha’ altid lidt drikkepenge i lommen.

Som en tommelfingerregel kan du regne med følgende:

  • 1 USD for bagage som portøren bærer for dig
  • 10% i barer og restauranter
  • 1 USD om dagen til stuepigen

Der er desværre også folk der misbruger situationen, i lufthavnen ved vi der kan være servicemedarbejdere der forlanger drikkepenge f.eks. for at sætte kufferter op på gennemlysningsapparaterne, veje kufferter osv. Disse skal IKKE have nogen drikkepenge.

16. Tidsforskel ved rejser til Zanzibar

Når det er vintertid i Danmark, er Zanzibar 2 timer forud.
Når det er sommertid i Danmark, er Zanzibar 1 time forud.

17. Sprog på Zanzibar

Der er to sprog på Zanzibar. Mange taler engelsk, alle taler swahili-dialekten Zanzibariansk. Lær nogle af disse ord, da folk er åbne, venlige og hilser på hinanden overalt, hvor de mødes, selv om de ikke kender hinanden.

Jambo – Almindelig hilsen svarende til ”hej” eller ”go’daw”
Hakuna matata – Okay – Ingen problemer
Karibu – Velkommen
Polle polle – Tag det roligt
Mambo – Hvordan går det
Salama Aleikum – Fred være med dig
Dalla dalla – Mini bus
Nzuri – God
Ndiyo – Ja
Hapana – Nej
Sawa – Okay
Bei Gani – Hvor meget koster det?
Asante – Tak

18. Elektricitet

Spændingen er 240 V vekselstrøm og stik på hotellet er som i Danmark. Men vær opmærksom på, at i Zanzibar afbrydes strømmen i faste perioder hen over døgnet. Hotellerne har generatorer, så I mærker sikkert ikke ret meget til strømafbrydelserne.

19. Opladning af mobiltelefoner m.m.

Der er 240 volt og bruges 3 benede stik på hotellerne. Adapter kan ofte lånes i receptionen.

20. Brug af medbragt mobiltelefon

I kan ringe hjem fra Zanzibar på den medbragte mobiltelefon. Ringer I meget og vil spare, kan I også købe både lokalt sim- og taletidskort. Men husk, at det kun fungerer, hvis låsekoden til jeres mobilselskab derhjemme er åbnet.

21. Myg

Der er myg på Zanzibar, men det er ikke så galt, da hotellet ligger ned til havet. Myggene kommer først frem, når mørket falder på. Der er myggenet i værelserne , det er en god idé at medbringe noget gå-væk-mygge-spray feks. AUTAN og kløestillende hjemmefra.

22. Koralrev

Revet omkring Zanzibar er opbygget gennem millioner af år af små koraldyr, og det giver liv til mere end 600 forskellige koraldyr og et par tusinde fiskearter og andre havdyr. Når koraldyr dør, bliver de tomme kalkskeletter tilbage. Efterhånden som de kittes sammen af kalkslam og kalksand, bliver de til fast klippe. Oven på de gamle og døde koralskaller vokser nye koraldyr, og på den måde kan et sundt koralrev vokse med 4-5 centimeter om året.

23. Oplevelser til vands

Dybhavsfiskeri – på jagt efter blå og sort marlin samt sværdfisk, sejlfisk og flere store hajer. Bedste sæson er august – marts og juni – september.

Dykning – Zanzibar tilbyder nogle af verdens bedste dykkersteder ved koralrev med masser af farvestrålende fisk. sigtbarheden er på 20 – 65 meter og vandtemperaturen er omkring 26 grader. Man kan både dykke ved koralrevene både med snorkel og med iltflasker (scuba Diving). Det sidste kan man lære eller praktisere på lokale dykkerskoler.

Sejlbåde – I kan lære, hvordan man sejler de primitive sejlbåde – dhow’s og herunder selv prøve at fange fisk og blæksprutter.

Bådtur til Prison Island, der ligger blot 15 minutters sejlads fra Stonetown, er en mikroskopisk ø, hvor der lever kæmpe landskildpadder, nogle 200 år gamle. Også her er der smukke strande og gode betingelser for at snorkle. Typisk en halvdags tur.

Sea safari – oplev det smukke område ved ved Manai-bugten, med gode muligheder for snorkling.

Menay Bay – blev udpeget som bevaringsværdigt reserrvat i 1998 på grund af sin enestående natur. Sandbankerne og de ubeboede øer er perfekte udflugtsmål.

Svøm med delfiner – Delfiner ses ofte langs kysterne, og det er en utrolig oplevelse at komme tæt på dem. Specielt i Kizimkazi er der godt at svømme med delfiner, som godt kan lide at svømme blandt mennesker og giver sjove lyde fra sig.

Badesko? Det er en god idé at tage et par solide badesko med, da der kan være søpindsvin, skarpe muslingeskaller og til turen på koralrevet.

24. Oplevelser på stranden

De lokale elsker at slå på trommer, lave bål på stranden, synge og danse, hygge sig og have det sjovt. Kom og vær med eller nyd blot udsigten.

25. Oplevelser i naturen

Jozani regnskov – specielle palmer og en rigtig flot natur. Her lever røde silkeaber og Columbus som kun findes på Zanzibar. Regnskoven er en del af et økonoprojekt, og folk fra landsbyen arbejder som guider.

Zanzibar Land Animals Park (Zala) – denne idyllisk beliggende zoo er hovedsagelig med krybdyr og et spændende sted for børn, der kan opleve slangerne på tæt hold.

Krydderi-plantager – Zanzibar producerer enorme mængder af alskens krydderier, herunder noget af verdens bedste nelliker. Så naturligvis må enhver turist besøge en krydderiplantage.

Mangapwani –  I denne landsby, kan vi se den kæmpestore underjordiske hule, som slaverne fra fastlandet blev anbragt i indtil videre, når de kom til Zanzibar fra fastlandet.

26. Bagage som er vigtig at medbringe
  • Lyst sommertøj. Det er billigt at få vasket tøj, så slæb ikke for meget med
  • Pænere tøj til aftenerne fx lange bukser og langærmede skjorter, der beskytter mod myg efter solnedgang og om nødvendigt mod dagens sol
  • Sommerfodtøj (fx sportssko og bomuldsokker). Undgå bare fødder og ben om aftenen p.gr.a. myg.
  • Hat, der skærmer mod solen
  • Solcreme og læbepomade
27. Ting som er gode at have i håndbagagen
  • Pas, penge, billetter
  • Solbriller
  • Den medicin, I bruger hjemme (altid kun med i håndbagagen, for sæt nu I mister kufferten!)
  • Håndmedicin: smertestillende, allergipiller, middel mod tynd mave (måske Imodium), malariapiller, hæfteplaster og desinficerende servietter
  • Kikkert (så I får set leoparden langt derude i træet)
  • Kamera og flere memory cards end I regnede med at få brug for + batteriopladeren og så en plastpose til at beskytte kameraet mod Afrikas fine, røde støv
  • Skuldertaske med robust rem og lynlåse eller pengebælte eller gode inderlommer, der kan lynes
  • Et par fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort, internationale betalingskort (Master Card, Visa-dankort mv.), kørekort og hvad er ellers er i pungen – alt sammen til fordeling i hinandens kufferter og tasker
  • Telefonliste til omgående spærring af forsvundne betalingskort og til forsikringsselskabet mv.
  • Postadresser på de, der skal have sendt et feriekort og mailadresser på de, der skal have feriemails. Der er adgang til internet på Highview Hotel
  • Notesbog og kuglepenne
  • En god bog eller flere til den lange flytid ud og hjem
  • Måske en engelsk/dansk – dansk/engelsk lommeordbog
28. Ting som skal undgås på rejsen
  • Drik ikke vand fra vandhanerne – køb vand på flaske
  • Spis ikke frisk frugt og grønt, som I ikke selv har skyllet grundigt
  • Hold afstand til folk, der hoster og nyser
  • Tag aldrig medicin, som I ikke selv har med. Køb ikke medicin i Tanzania, for medicin købt på et apotek selv med recept, er ikke altid, hvad den udgiver sig for, selv om navnet og emballagen er velkendt
  • Undgå så vidt muligt at blive stukket med kanyler på klinikker og hospitaler (nogle turister har i bagagen kanyler og sprøjter købt på et dansk apotek, bare for en sikkerheds skyld)
  • Undgå så vidt muligt at komme til tandlæge
  • Gå aldrig alene. Vær flere og allerhelst sammen med guiden
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på:
89 93 43 89
info@afrika-safari.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

Populære rejser: 5
Tanzania & Zanzibar
Tanzania & Zanzibar
Oplevelsesrig safari og hvide sandstrande.
 
Sydafrika & Cape Town
Sydafrika & Cape Town
Unik safari kombineret med storbyoplevelser.
 
Machame ruten
Machame ruten
Nå toppen af Kilimanjaro med den kendte Whisky rute.
 
Safari i Tanzania
Safari i Tanzania
Safari med besøg i 4 nationalparker
 
Luksussafari i Sydafrika
Luksussafari i Sydafrika
Safari med dansk turkoordinator
 

Facebook

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!