• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRegnskov og røde aber
Regnskov og røde aber

På denne tur oplever du Zanzibars fantastiske fauna og flora i øens største skov Jozani, som ligger midt i Jozani Chwaka Bay Nationalpark, der er Zanzibars eneste nationalpark. Den 50 km2 store park består af marsk, buskland og mangroveskove. Vegetationen er meget lig den vegetation, der findes i regnskove, selv om det ikke regner særlig meget på Zanzibar. Forklaringen er, at området har utrolig meget grundvand, som forsyner skoven med vand hele året rundt.

Ud over de mange smukke planter vil du også opleve skovens fantastiske dyreliv. Der er flere små stier i skoven og de lokale rangers er gode til at finde dyrene og forklare, hvilke dyrelyde du hører undervejs.

Skoven er især kendt for sine sjældne, røde colobus aber, som ikke findes andre steder i verden. På vandreturen vil du også have mulighed for at se galagoer, de blå sykesaber, busksvin, springspidsmus, kamæleoner og antiloper. Skoven er også hjemsted for over 50 sommerfuglearter og 40 fuglearter, heriblandt de særprægede næsehornsfugle.

Fra Jozani fortsætter turen til en anden mangroveskov, hvor det er muligt at gå på små gangbroer mellem de enorme rødder, mens tidevandet løber under broen.

Overskuddet fra de besøgende går til bevarelse af skoven og støtte til lokalsamfundet.

Varighed: Halvdagstur

Bestilles og afregnes på stedet.
Prisen er vejledende.

Pris:
Pr. person:  94 USD

Relaterede rejser

Vores mest populære rejser
Her rejser andre til

Vi bruger cookies til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og relevant for dig, samt til at vise målrettede annoncer. Du accepterer dette, hvis du klikker videre.

Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her. Vi bruger en cookie for at huske dit nej.

Læs mere her.