• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRundrejser i AfrikaTanzaniaSafari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar
12 dage

Safari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar

Oplev Afrikas ikoniske dyr på en kort og kompakt safarirejse. Du kommer helt tæt på naturen og sover i komfortable telte på Serengeti. Rejsen rundes af med badeferie på vidunderlige Zanzibar.

Safari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar Safari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar
12 dage

Safari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar

Oplev Afrikas ikoniske dyr på en kort og kompakt safarirejse. Du kommer helt tæt på naturen og sover i komfortable telte på Serengeti. Rejsen rundes af med badeferie på vidunderlige Zanzibar.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Glæd dig til en ægte safari oplevelse i Seregenti og Ngorongoro krateret og slut af med badeferie på Zanzibar
  • Oplev elefanter, bøfler, gnuer, giraffer, zebraer – og løver
  • Du slutter rejsen af med lækker badeferie på eksotiske Zanzibar
  • Det er muligt at forlænge opholdet ved stranden eller blive fortryllet af Stone Towns snørklede gader

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger

Rejsen kort fortalt:

Denne rejse bringer dig til de vigtigste højdepunkter på en safarirejse i Tanzania: Serengeti Nationalpark, Ngorongoro Crater, Ngorongoro Conservation Area og Lake Manyara Nationalpark. Her har du mulighed for at opleve alle Afrikas ikoniske dyr på en kort og kompakt safarirejse. Samtidig oplever du at bo både på hotel men også i teltcamp, hvor du kommer helt tæt på den storslåede afrikanske natur. Teltene har rigtige senge og eget bad og toilet. Det bliver et højdepunkt på din rejse.

Rejsen rundes af med en badeferie på vidunderlige Zanzibar, hvor du kan slikke sol, bade i Det Indiske Oceans varme krystalklare vand, eller blot slænge dig ved poolen.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Kilimanjaro inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 4 overnatninger i Tanzania inkl. helpension
  • Besøg i Masai landsby
  • Serengeti National Park – safariture på udkig efter “The Big 5”
  • Ngorongoro Crater – et paradis for permanent 30.000 dyr
  • Lake Manyara National Park – træklatrende løver og flokke af elefanter
  • Vinduesplads i 4-hjulstrækker og en gratis flaske vand under safariturene
  • Nationalparkafgifter
  • Fly fra Tanzania til Zanzibar inkl. transfer
  • 5 overnatninger på Zanzibar på Sultan Sands**** / Bluebay Beach Resort***** inkl. halvpension
  • Fly fra Zanzibar til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres ved min. 2 rejsende

 

Bemærk: Der kan spares 800 kr. per person ved at vælge Langi Langi *** med morgenmad.

Juletilbud: Rejser du i perioden 15. december – 6. januar kan du spare 2.000 kr. pr. person (hvis 2 voksne rejser sammen) ved at vælge at bo på Ocean Paradise Resort i stedet for Sultan Sands.

Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejsen til Tanzania

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn til Tanzania. Der vil være mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Highview Hotel, Karatu

Du lander i Kilimanjaro lufthavn, der ligger tæt på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Det koniske Mount Kilimanjaro er 5.895 meter højt og ligger utrolig smukt på højsletten på grænsen mellem Tanzania og Kenya.

I Kilimanjaro lufthavn står din chauffør/guide klar, og du bliver kørt til Highview Hotel. Det er en kombineret køre- og sightseeingtur på ca. 200 km, hvor du kører gennem landsbyerne Chini, Kisongo, Makuyuni, Mto Wa Mbu frem til det let bakkede landskab ved Karatu, hvor Highview Hotel ligger.

På Highview Hotel bliver du modtaget af de ansatte, som er masaier iklædt deres traditionelle dragter. Hotellet ligger på en bakketop og har et farvestrålende panorama ud over smukke dale med et væld af små marker og kaffeplantager. Her prøver bønderne mange forskellige metoder for at holde elefanterne og andre dyr fra at rasere afgrøderne, fx med at plante hegn af chili.

Efter ankomst på hotellet er resten af dagen til fri disposition.

Bemærk: I dag kører I til Highview Hotel i Karatu for at overnatte. Dette giver kortere køretid til Serengeti end hvis man overnatter f.eks. på Springlands Hotel i Moshi.

Dag 3: Ngorongoro Conservation Area og Serengeti Nationalpark

Efter morgenmaden tjekker du ud af hotellet og kører gennem den bakkede højslette ved Ngorongoro Conservation Area mod Serengeti Nationalpark.

Turen går ind i Ngorongoro Conservation Area, hvor du besøger de rødklædte masaier i en lokal landsby. Masaierne er nomader, og deres rigdomme består i kvæg og geder. Deres landsbyer består af en række små runde hytter lagt i en cirkel. Hytterne er bygget af grene, ler og kogødning. Byggestilen og hyttestørrelsen vidner om, at når græsset slipper op i et område, så kan hele samfundet flyttes til nye græsgange for kvæget. I landsbyen kan du opleve, hvordan livet leves i en masai landsby samt se kvindernes traditionelle brugskunst som hovedsaligt er perlearbejde. De vil gerne handle, men husk at “prutte” om prisen.

Derefter går turen videre til det storslåede savanne-landskab i Serengeti. Du kører ind i Serengeti Nationalpark ved den nordvestlige indfaldsvej ved Nabi Hill Gate.

Serengeti er Tanzanias ældste nationalpark og strækker sig over mere end 14.500 km².  De nærmest endeløse sletter afveksles med småsøer og enkelte vandløb, og spredt over parken lever stort set alle de ikoniske afrikanske dyr: elefanter, flodheste, næsehorn, giraffer, bøfler, gnuer, zebraer, løver, leoparder, geparder og studs for blot at nævne nogle. Serengeti har verdensrekord i dyr, og er også hjemsted for et af verdens helt store dyremæssige undre, nemlig den store migration, hvor gnuer, zebraer og gazeller i hundredtusindvis vandrer fra sted til sted i parken afhængig af regntiden.

Mens du er på game-drive, bevæger du dig samtidig i retning af dit overnatningssted, som er Serengeti Wild Camp eller Serengeti Wildebeest Camp*. Her skal du bo to nætter.

Dag 4: Safari i Serengeti Nationalpark

Du spiser morgenmad i det store fællestelt med udsigt ud over savannen. Derefter er der afgang på en heldagssafari i Serengeti Nationalpark. Du skal på fotojagt efter The Big Five: løver, leoparder, elefanter næsehorn og bøfler. På savannen findes er også et utal af gnuer, Thompsons gazeller, Grants gazeller, impalaer, topi-antiloper, elsdyrantiloper, vortesvin og et utal af fugle som gøglerørne, sekretærfugle, perlehøns, ellekrager og kronetraner. Du skal også se (og mærke lugten fra) flodheste, der samles i såkaldte ”hippo-pools”, småsøer med op til 50 flodheste klumpet sammen.

Efter en hel dags safari på Serengeti sletten og med picnic frokost undervejs, er du sidst på dagen tilbage på Serengenti Wild camp. Her venter dig en godt aftensmåltid, inden du går til køjs med savannens lyde og en klar stjernehimmel som kulisse.

Dag 5: Safari i Serengeti og Ngorongoro krateret

Nye spændende safari-oplevelser venter i dag.  Fra Serengeti Wild Camp kører du mod sydøst i retning af Ngorongoro krateret. Undervejs passerer du fra tid til anden en masai-landsby, masaier har altid haft Serengeti som hjem og det er der ikke ændret på, selv om Serengeti i dag er nationalpark. Hen på formiddagen kommer du frem til Ngorongoro og kører op ad krateret, og du ser at vegetationen ændrer sig. Fra kraterkanten snor vejen sig 600 meter ned på indersiden af det udslukte vulkankrater til den 260 km² store frodige kraterbund. I det frodige krater er der både savanne, sumpe, søer, små floder, akacieskov og en saltvandssø. Krateret er hjemsted for 25.000 – 30.000 dyr. Oplevelsen på kraterbunden bliver af mange sammenlignet med at ”køre en tur i Jurassic Park”, fordi der overalt er dyr. Der er 5 løvefamilier på det forholdsvis lille område, store bøffelhjorde, flamingoer, ja selv det sorte næsehorn har fundet vej ned i krateret. Det eneste dyr, du ikke kommer til at opleve her er giraffen, som aldrig har bevæget sig fra Serengeti til Ngorongoro krateret.

Du spiser den medbragte picnic-frokost på et af de udvalgte steder i krateret.

Sidst på eftermiddagen kører du op af krateret og tilbage til Highview Hotel, hvor du skal bo en nat. Vil du give dig selv en ekstraordinær oplevelse, kan du (mod tillæg) vælge at opgradere til Ngorongoro Wild Camp.

Dag 6: Lake Manyara, vidererejse til Zanzibar

Du tjekker tidligt ud fra Highview Hotel og kører derefter til en af Tanzanias mindste nationalparker, Lake Manyara Nationalpark. Parken er kun 330 km², og selve søen udgør 200 km². Området mellem søen og Rift Valleys 600 meter høje skråninger mod vest er et frodigt landskab med åbne græssletter og en junglelignende skov og et sumpområde. Det er et forrygende eldorado for fugle, og verden over er Lake Manyara sikkert bedst kendt for de enorme flokke af lyserøde flamingoer.  Der findes dog også en del flodheste, elefanter, zebraer og bavianer.

Efter denne sidste safarioplevelse bliver du kørt til lufthavnen. Her rundes safarien af på bedste vis, når du i et vaskeægte safaritelt nyder endnu en ”hot lunch”, inden du flyver videre til den eksotiske ø Zanzibar.

Dag 7-10: Badeferie, afslapning og oplevelser på Zanzibar

Dagene på Zanzibar er til fri disposition.

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (uofficielt kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende der alle har sat sit præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Bemærk: Der kan spares 800 kr. per person ved at vælge Langi Langi *** med morgenmad.

Juletilbud: Rejser du i perioden 15. december – 6. januar kan du spare 2.000 kr. pr. person (hvis 2 voksne rejser sammen) ved at vælge at bo på Ocean Paradise Resort i stedet for Sultan Sands.

Dag 11: Hjemrejsen starter

Dagen er til fri disposition indtil transfer til lufthavnen. Du tjekker ind og flyver tilbage til Danmark med mellemlandinger undervejs.

Dag 12: Hjemkomst

Du ankommer i Danmark efter en fantastisk safarirejse og afslappende dage på Zanzibar, som du vil huske resten af dine dage.

Kombiner med

Oplev Stone Town, 2 nætter

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 1.495 kr.
Pr. barn u/12 år: + 695 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 795 kr.

Hvis du elsker Marrakesh, vil du også elske Stone Town. Smalle, snørklede gader uden fortove, hvor der konstant er et mylder af børn og voksne, cykler, æsler og handlende, som falbyder alt fra de små butikker, der ligger helt ud til vejen. På torvenes ”barazaer” (indbyggede bænke) midt i labyrinten sidder mændene og snakker over en kop stærk kaffe, mens ungerne spiller bold, og en kat strækker sig dovent i solen.

Byen ser ved første øjekast temmelig faldefærdig ud, men tag så lige et kig på dørene! De store, tunge og veludsmykkede trædøre er på mange måder nærmest synonym med Zanzibars største by.

Her er markeder og museer, masser af udflugtsmuligheder og en livlig havnefront. Om dagen er havnefronten velbesøgt af lokale, der spadserer, unge knægte, der laver udspring fra kajen og fisker- og turistbåde, som ankommer og lægger fra, og om aftenen er her et lokalt marked.

Stone Town er på mange måder en nærmest sanselig oplevelse. Her er dufte og lyde, smagsindtryk, farver, historie og kultur – Stone Town har det hele. Det er ikke underligt, at byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Tillæg for enkeltværelse 4.925 kr.
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for at lære mere.
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Kontakt rejsekonsulent Pernille G. Kristensen

Skriv til:
info@afrika-safari.dk

Ring til:
89 93 43 89

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Hvorfor rejse med Afrika-Safari?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af afrikanske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Afrika-safari.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.