• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Praktisk information om Tanzania

Her på siden får du svar på alle de praktiske spørgsmål som kan opstå i forbindelse med, at du skal med til Tanzania. Læs mere om vejret, vaccinationer, visum, valuta og meget andet.

Praktisk information om Tanzania

Praktisk information om Tanzania

Her på siden får du svar på alle de praktiske spørgsmål som kan opstå i forbindelse med, at du skal med til Tanzania. Læs mere om vejret, vaccinationer, visum, valuta og meget andet.

1. Vejr og dyreliv i Tanzania måned for måned

Der er mulighed for safari i Tanzania hele året rundt.

Januar
Efter den korte regntid er alt dejlig frisk, gnuerne er nu i den sydøstlige del af Serengeti, nogen gange så langt syd på at vi ikke kan træffe dem. Alle de andre dyr er her, så der er masser at se på.

Februar og marts
Perioden er den bedste tid at besøge Serengeti på, det er på denne tid at gnuerne kælver.

April og første halvdel af maj
Perioden er normalt den ”store” regntid, dette betyder ikke at der ikke kan køres safari, regnen falder ikke på samme triste måde som når vi har dagsregn her i Danmark, der er tale om massive byger, der kun varer få timer, ja, ofte kan det være med til at friske op på naturen.

Sidste halvdel af maj, juni og juli
Græsset er ikke for højt, så det er nemt at spotte dyrene, en rigtig god periode at rejse på.

August og september
Græsset begynder at blive højt, de første grupper af zebraer er begyndt at komme nordfra for at æde løs af græsset før gnuerne ankommer.

Oktober og første halvdel af november
De store grupper af gnuer begynder at komme til Serengeti nord fra, dette giver masser af ”action”, nu er der jo masser af mad for løver, leopard, gepard og sjakal.

Sidste halvdel af november og december
Normalt er her nu den lille regntid, som giver liv til græsset. I Ngorongoro krateret bliver der fyldt med masser af dyr, der kommer på ”besøg” for at smage på det mineralfyldte græs.

Vejrstatistik
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Dagstemp.
27
28
27
25
23
23
22
23
25
27
26
26
Nattemp.
14
13
15
16
15
13
12
13
13
14
15
14
Nedbør mm
71
68
151
289
122
27
11
13
12
33
149
106
Vejrstatistik Dagstemp. Nattemp.
Nedbør mm
JAN 27 14 71
FEB 28 13 68
MAR 27 15 151
APR 25 16 289
MAJ 23 15 122
JUN 23 13 27
JUL 22 12 11
AUG 23 13 13
SEP 25 13 12
OKT 27 14 33
NOV 26 15 149
DEC 26 14 106
2. Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos www.afrika-safari.dk. Rejser købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.
Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

3. Hjælp til at tegne rejseforsikringer

På vores side om forsikring kan du få al den information, som du har brug for.
Klik her for at gå til vores side om forsikring.

4. Vaccination

Vi råder dig til at kontakte en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik. Du kan også læse mere omkring reglerne for rejsevaccinationer hos Statens Serum Institut.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet afrikansk land.

Vær opmærksom på at du skal medbringe din vaccinationsattest ved indrejse til Tanzania.

Få 10% i rabat på vaccinationer

Når du bestiller en rejse hos Afrika-safari.dk, kan du opnå 10% rabat hos følgende vaccinationsklinikker:

• Rejseklinikken.dk, Ordrupvej 60, 4., 2920 Charlottenlund
• Vaccination.dk, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
• Medicinsk Speciallægeklinik, Jens Baggesens Vej 90 B, 8200 Aarhus N

På alle hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

5. Visum

Danske statsborgere skal have gyldigt visum for at rejse til Tanzania. Du kan ansøge om visum online her:  https://eservices.immigration.go.tz/visa/

Ved ansøgningen skal du uploade et billede af dit pas.

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse fra Tanzania, og der skal være 2 blanke sider til ind- og udrejsestempler i passet.

Du skal forvente, det kan tage op til 14 dage at få dit visum godkendt. Vi anbefaler, at du løbende tjekker status på hjemmesiden ovenfor, da det ikke er altid, du får en e-mail om godkendt visum. Når dit visum er godkendt, skal du printe det ud og tage det med til Tanzania.

Det er også muligt at ansøge om visum ved ankomsten til Tanzania, men vi anbefaler, du søger om det hjemmefra for at spare tid i lufthavnen. Du skal dog være opmærksom på, at nogle grænseovergange ikke godtager e-visum – alle de grænseovergange, vi benytter på vores rejser, er dog omfattet af e-visum.

Visum afgiften ligger på 50 USD, uanset om man søger online eller ved ankomsten til Tanzania.

Vær opmærksom på, at der stadig skal udfylde ankomst- og udrejseformularer, selvom du har ansøgt om visum på forhånd – disse findes i lufthavnen.

Børn, som rejser alene eller som rejser med en anden voksen end deres forældre, skal medbringe dennes/disses skriftlige samtykke, i form af en fuldmagt, til rejsen samt barnets fødselsattest (på engelsk).

Reglerne om visum kan tjekkes på udenrigsministeriets hjemmeside.

Det anbefales samtidig at få bekræftet ovenstående visumregler, der kan ændre sig med kort varsel. Du kan kontakte den tanzanianske ambassade i Stockholm.

Hvis du har bestilt en kombinationstur med Tanzania og Kenya skal danske statsborgere have visum til både Tanzania og Kenya. Visum til Kenya kan ordnes online inden afrejse eller ved indrejsen til Kenya; husk at have 50 USD i kontanter klar til dette.

6. Flyreservation og flybilletter

Vi sender dig din flyreservation så snart du bestiller din rejse. På rejseplanen kan du se tider og rejserute. Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl. Dit navn skal på reservationen stå nøjagtig som i dit pas. Hvis du noterer fejl i navnene skal du kontakte os med det samme.

I dag findes der kun elektroniske flybilletter (e-billet), du får altså ikke en fysisk flybillet til brug ved check-in i lufthavnen. Når du tjekker ind i lufthavnen, skal du bruge dit pas og en bookingreference. Bookingreferencen står på din rejseplan.

7. Servicebrev

Når du har købt en rejse gennem os, modtager du inden afrejse vores servicebrev. I servicebrevet finder du vigtige informationer om fx online check-in, hvordan du forholder dig ved forsinkelser, vores aftalte guidelines for drikkepenge. Desuden finder du vigtige telefonnumre til vores lokale agenter samt vores nødtelefonnummer.

Derfor er det vigtigt, at du printer servicebrevet og medbringer det på rejsen.

8. Sædereservation, opgradering og ekstra benplads

Flyselskabet vil tildele dig en plads ombord på flyet ved check-in. Hvis du har specifikke ønsker, så kan du på flyselskabets hjemmeside foretage en sædereservation. De fleste flyselskaber har et punkt i deres menu, der hedder ”manage my booking”. Vær opmærksom på, at de fleste flyselskaber kræver betaling for en sædereservation, så du skal have dit kreditkort klar, når du går i gang. Det varierer, hvornår flyselskaberne åbner for sædereservation, men som hovedregel kan du booke sæder fra bookingtidspunkt til 48 timer før afgang.

Mange flyselskaber tilbyder desuden også opgradering med ekstra benplads og komfort, fx Economy Comfort hos KLM og Premium Voyageur hos Air France. Dette kan du gøre gennem flyselskabets hjemmeside, imod betaling.

Vi gør desuden opmærksom på, at flyselskabet har fuld rådighed over alle sæder på flyet og at de derfor altid har ret til at foretage ændringer på reservationen.
Laver du ikke en sædereservation inden afrejse, så vil flyselskabet tildele dig en plads ved check-in.

9. Din bagage

Vi benytter mange forskellige flyselskaber til Tanzania, derfor kan det variere hvor meget du må medbringe i indtjekket bagage, samt håndbagage. Se information om dette på din flybillet eller kontakt os hvis du har spørgsmål hertil.

Vi anbefaler, at du pakker dine ting i bløde tasker, når du skal på safarirejse. Det er nemlig lettere at pakke safaribilerne med bløde tasker fremfor kufferter. Især kufferter i hardcase er svære at få plads til i safaribilen. Undgå derfor så vidt muligt at anvende kufferter med hårde kanter.

Sørg desuden for at have alle vigtige og uundværlige ting i håndbagagen. Det gælder f.eks. pas, visum, flybilletter, forsikringer, kreditkort, penge, kamera, men også evt. info om din sundhedstilstand og livsvigtig medicin.

Der kan trække koldt fra flyets aircondition, så tag en vindjakke med i håndbagagen, og måske også safarihatten.

Bemærk at al brug, import og produktion af plastikposer er forbudt i Tanzania.

Vi anbefaler derfor, at man undgår at bruge plastikposer, når man pakker sin bagage. Brug i stedet stofposer eller poser af andet vandtæt materiale end plastik. Hvis man bærer f.eks. håndbagage synligt i plastikposer ved ankomsten til Tanzania, vil man blive bedt om at aflevere dem. Dette inkluderer også plastikposer fra f.eks. ”Duty Free”.

10. Transfers fra lufthavn frem og tilbage

Ved ankomst til Kilimanjaro lufthavn bliver du hentet af vores lokale repræsentant.
Ved afrejse bliver du igen kørt til lufthavnen.

11. Transport i Tanzania

Vores dygtige og vidende chauffør/guide henter jer i Kilimanjaro International Airport i Tanzania, og I er sammen med ham alle dage i dagtimerne. Han kører jer til hotellet, på safariturene, anden sightseeing, samt den sidste dag tilbage til lufthavnen.

12. Kørselsafstande på safari

Kilimanjaro Lufthavn – Tarangire National Park: ca. 190 km, ca. 4-5 timer (ekskl. safari)

Tarangire National Park – Highview Hotel/Highview Coffee Lodge: ca. 125 km, ca. 2-3 timer (ekskl. safari)

Kilimanjaro Lufthavn – Highview Hotel/Highview Coffee Lodge: ca. 190 km, ca. 4-5 timer

Kilimanjaro Lufthavn – Arusha: ca. 60 km, ca. 1-2 timer

Springlands Hotel – Tarangire National Park: ca. 225 km, ca. 4-5 timer (ekskl. safari)

Springlands Hotel – Highview Hotel/Highview Coffee Lodge: ca. 225 km, ca. 4-5 timer

Highview Hotel/Highview Coffee Lodge via Ngorongoro Conservation Area – Serengeti: ca. 185 km, ca. 6 timer (ekskl. safari)

Serengeti – Ngorongoro Wild Camp/Ngorongoro Safari Lodge: ca. 140 km, ca. 2-3 timer (ekskl. safari)

Serengeti via Ngorongoro Conservation Area – Highview Hotel/Highview Coffee Lodge: ca. 185 km, ca. 6 timer (ekskl. safari)

Highview Hotel/Highview Coffee Lodge – Ngorongoro Crater: ca. 100 km, ca. 2-3 timer (ekskl. safari)

Highview Hotel/Highview Coffee Lodge – Lake Manyara og videre til Kilimanjaro lufthavn: ca. 250 km, ca. 4-5 timer (ekskl. safari)

Husk, at alle afstande er cirka og tiderne ligeså, med forbehold for vejr- og førerforhold. Bemærk venligst, at vejstandarden i Tanzania ikke kan sammenlignes med vejene i Europa.

13. Safaribilerne

På safarien kører vi med 4-hjulstrækkere med plads til 7 personer. Alle bilerne har mulighed for at få åbnet taget under safarien.
Der er mulighed for at reservere egen safaribil mod et tillæg. Kontakt os for at høre mere om dette.

14. Besøg på børnehjem

På dag 3 i programmet er der mulighed for at besøge et børnehjem i nærheden af Highview Hotel.

Børnehjemmet får ingen støtte fra staten, så de lever udelukkende af gaver og bidrag. Denne barske virkelighed gør at det oftest er mad som de mest har brug for.  Dette kan man købe relativt billigt på et lokalt marked i Karatu.

Om I ønsker at give noget til børnehjemmet er selvfølgeligt frivilligt.  Snak evt. med guiden om det, da han ved mere om hvad deres akutte behov er.

Man kan også sagtens give dem gaver i form af slik, legetøj, skoleredskaber og tøj – f.eks. hårbånd, armbånd, perler, sæbebobler, reflekser, blyanter, papir, plaster,  fodbolde, shippetov m.m.

Der er også den mulighed at efterlade sit tøj på Highview Hotel, og så fordeler de tøjet ud til dem der har mest brug for det.

15. Frokost og drikkevarer

Der er helpension under hele safarien. Drikkevarer er for egen regning.

16. Valuta i Tanzania

Tanzanias valuta hedder tanzanian shilling (TZS), men det er også muligt at betale med USD (mest brugt), Euro samt engelske pund i Tanzania.
På safarien anbefaler vi kontanter i USD. Sørg for at have mindre beløb på dig (1 – 5 dollar sedler), da dette er mest gangbart på markeder, ved betaling af drikkepenge og lignende.
Det er langt mellem minibankerne i Tanzania, så sørg for at veksle til USD hjemmefra.
På Zanzibar kan du betale med kort på hotellet, dette gælder også for evt. udflugter.
Der er en minibank i ankomsthallen i lufthavnen og i Stone Town.

17. Drikkepenge

I Tanzania er det kutyme at give guider, tjenere og andet servicepersonale drikkepenge.
Derfor forventes drikkepenge, men det er selvfølgelig op til dig hvor meget du vil give.
Giv drikkepengene personligt og ha’ altid lidt drikkepenge i lommen.

Som en tommelfingerregel kan du regne med følgende:

  • 5-10 USD pr. person pr. dag til guiden
  • 1 USD for bagage som portøren bærer for dig
  • 10% i barer og restauranter
  • 1 USD om dagen til stuepiger

Vi anbefaler, at du giver drikkepengene til din guide/chauffør ved slutningen af din rejse – og helst i en lukket kuvert.

18. Helligdage

Det er altid en speciel oplevelse at opleve andre landes traditioner og fejringer. Nedenfor kan du se en oversigt over helligdage, vigtige festivaler og andre specielle mærkedage.

Vær opmærksom på at nogle museer og attraktioner kan være lukkede på disse dage.

19. Tidsforskel ved rejser til Tanzania

Tanzania er tre timer foran GMT. Altså en time foran Danmark, når vi har sommertid, og to timer foran, når vi har vintertid.

20. Myggenet

Myggene kommer frem, når solen går ned, og temperaturen daler. Det er i tusmørket, de fleste bliver stukket, så på den tid vil det være klogt at have lange bukser på og måske en langærmet skjorte og så ellers sørge for at blive sprayet på ankler, håndled, hænder og i nakken.

Alle vores overnatningssteder i Tanzania har myggenet over sengen. Derfor er det ikke nødvendigt at medbringe dette på din rejse.

21. Sprog i Tanzania

Tanzania har engelsk og kiswahili som de to hovedsprog, der giver en fælles identitet i et land, der er 21,5 gange større end Danmark og har 38 mio. indbyggere fordelt på 130 stammer med næsten lige så mange lokale sprog.

22. Opladning af mobiltelefoner m.m.

De fleste hoteller og lodges får elektricitet fra egne generatorer, der generelt slukkes efter midnat. Husk derfor at tage en lille lommelygte med på ferien. Der er 240 volt og der bruges 3 benede stik med et andet format end vores. Adaptorer kan ofte lånes i hotelreceptionen.

23. Tjek ind - tjek ud på hotellerne

Efter en altid hjertelig velkomst udfylder man registreringskort i receptionen før udlevering af nøgle. Tjek ind efter kl. 11 og tjek ud før kl. 10. Ved tjek ud betaler man sine ekstraregninger for drinks i restaurant og bar osv.

Vær opmærksom på, at hotellerne næsten altid beder om at tage en kopi af dit pas. Dette er et krav de pålægges fra de nationale turistmyndigheders side.

24. Priser på tøjvask på Highview Hotel

Herunder kan du se en vejledende prisliste på tøjvask på Highview Hotel. Priserne er i USD.

Type af tøj Pris pr. stk.
Jakkesæt 3 $
Frakke 3 $
Bukser 1 $
Safaridragt 1 $
Shorts 1 $
Trøje 1 $
Pyjamas 1 $
Støvler 3 $
Underbukser 2 $
Sokker 2 $
Håndklæde 2 $
Lommetørklæde 1 $
T-Shirt 1 $
Rygsæk 3 $
Gamacher 1 $
Sportstaske 4 $
Hat 1 $
Kjole 2 $
Bluse 1 $
Natkjole 1 $
Trusser 1 $
BH 2 $
Strømpebukser 2 $
25. Bagage som er vigtig at medbringe
  • Lyst sommertøj til safariturene (stærke farver kan tiltrække tsetse fluer, som kun findes nogle steder i parkerne).
  • Pænere tøj til aftenerne på hotel og lodge, fx lange bukser og langærmede skjorter, der beskytter mod myg efter solnedgang og om nødvendigt mod dagens sol
  • Vindjakke, da det kan være køligt morgen og aften
  • Sommerfodtøj (fx sportssko og bomuldsokker). Undgå bare fødder og ben om aftenen pga. myg
  • Fordelerdåse til 3-4 stik – så shaver, trimmer, el-tandbørste og batterier kan blive opladet via en enkelt adapter
  • Lille lommelygte og ekstra batterier
  • Hat der skærmer mod solen
  • Solcreme og læbepomade
  • Myggebalsam f.eks. Autan (både gå-væk-myg og kløestillende)
  • Negleklipper og fil
26. Ting som er gode at have i håndbagagen
  • Pas, penge, billetter
  • Solbriller
  • Den medicin, I bruger hjemme (altid kun med i håndbagagen, for sæt nu I mister kufferten!)
  • Håndmedicin: smertestillende, allergipiller, middel mod tynd mave (måske Imodium), malariapiller, hæfteplaster og desinficerende servietter
  • Kikkert (så I får set leoparden langt derude i træet)
  • Kamera og flere memory cards end I regnede med at få brug for + batteriopladeren
  • Skuldertaske med robust rem og lynlåse eller pengebælte eller gode inderlommer, der kan lynes
  • Et par fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort, internationale betalingskort (Master Card, Visa-dankort mv.), kørekort og hvad er ellers er i pungen – alt sammen til fordeling i hinandens kufferter og tasker
  • Telefonliste til omgående spærring af forsvundne betalingskort og til forsikringsselskabet mv.
  • Postadresser på de, der skal have sendt et feriekort og mailadresser på de, der skal have feriemails. Der er adgang til internet på Highview Hotel
  • Notesbog og kuglepenne
  • En god bog eller flere til den lange flytid ud og hjem
  • Måske en engelsk/dansk – dansk/engelsk lommeordbog
27. Rejsende med indskrænket bevægelighed

Vi gør opmærksom på, at vores rejser generelt ikke er egnet for bevægelseshæmmede personer. Kontakt os gerne for information om mulighederne i forhold til dine specifikke behov.

Vores mest populære rejser
Her rejser andre til
Kontakt rejsekonsulent Pernille G. Kristensen

Skriv til:
info@afrika-safari.dk

Ring til:
89 93 43 89

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Afrika-safari.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.