TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideKiboko Lodge

Kiboko Lodge

Arusha

Ved foden af Mount Meru og kun et stenkast fra Arusha National Park finder du det hyggelige Kiboko Lodge.

Lodgen er ejet af en hollandsk organisation, som arbejder med gadebørn i hele Tanzania. Børnene får en uddannelse og løfte om arbejde, hvis de fuldfører en 4-årig uddannelse. Lodgen er derfor også drevet af tidligere gadebørn, som har lært, hvordan man styrer en sådan forretning og servicere gæsterne bedst muligt.

Her er 19 værelser i forskellig størrelse og med forskellig udsmykning. Fælles for alle værelserne er eget bad- og toilet, pejs og egen veranda med udsigt til den omkringliggende natur og et glimt af Mt Meru.

Det er ikke kun forhold for gadebørn, som fonden forsøger at forbedre. Der tages alle steder også hensyn til miljøet. Lodgen kører primært på solcelle-energi og er bygget af lokale materialer. En del af møblerne kommer fra fondens eget værksted. Lodgen er naturligvis også delvis selvforsynende, når det kommer til maden der serveres; der dyrkes både frugter og grøntsager på den frodige, vulkanske jord omkring lodgen.

De frodige omgivelser tiltrække et væld af eksotiske fugle, og vandhullet ved lodgen er hjem for en flodhest; kiboko på swahili.

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14