TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
13 dage

Kruger-safari, Cape Town & Vinlandet

Lyder verdensklasse safari, god mad og fremragende vine som en kombination, du gerne vil opleve? Så skal du vælge denne rejse, hvor netop disse tre oplevelser er i fokus.

Kruger-safari, Cape Town & Vinlandet
Kruger-safari, Cape Town & Vinlandet
13 dage
ForsideAfrikaSydafrikaKruger-safari, Cape Town & Vinlandet

Kruger-safari, Cape Town & Vinlandet

Lyder verdensklasse safari, god mad og fremragende vine som en kombination, du gerne vil opleve? Så skal du vælge denne rejse, hvor netop disse tre oplevelser er i fokus.

ForsideAfrikaSydafrikaKruger-safari, Cape Town & Vinlandet
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Johannesburg inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 4 overnatninger på Nkambeni Safari Tented Camp ved Kruger Nationalpark inkl. halvpension
  • 1 heldags safaritur i Kruger Nationalpark
  • Fly fra Nelspruit til Cape Town inkl. transfer
  • 4 overnatninger på Premier Hotel Cape Manor i Cape Town inkl. morgenmad
  • Transport mellem Cape Town og Erinvale i vinlandet
  • Heldagstur i vinlandet med vinsmagninger, sightseeing og tur med ”Winetram”
  • 2 overnatninger på Erinvale Estate Hotel & Spa i vinlandet inkl. morgenmad
  • Mulighed for at forlænge opholdet i vinlandet
  • Fly fra Cape Town til Danmark inkl. transfer
  • Afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

Rejsen starter med et vaskeægte safarieventyr. Du bor på en skøn 3* camp med udsigt direkte til Kruger Nationalpark, og herfra tager du på safari ind i nationalparken for at finde the Big Five og alle de andre, spændende safaridyr. Der er også tid til rådighed til bare at slappe af, nyde udsigten eller tage på en udflugt til Sydafrikas smukke Panoramarute.

Fra den vilde natur går turen videre til den smukke storby, Cape Town.

Byen er er et sandt mekka, hvis du er vild med gode og spændende madoplevelser. Byen er multietnisk – og det kan smages! Dagene her er dine til at opleve det, du ønsker, og det er naturligvis muligt at tilkøbe udflugter.

Rejsen rundes af med manér; i det berømte vinland uden for Cape Town, hvor du har to overnatninger på et charmerende 5* hotel.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du får stillet din eventyrlyst på klassisk safari i Kruger Nationalpark på udkig efter Big Five
  • Du ønsker en varieret ferie med klassiske sydafrikanske højdepunkter
  • Der er rig mulighed for at udforske Cape Towns lækre, multietniske køkken
  • Smag på den lækre sydafrikanske vin i det berømte vinland uden for Cape Town

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afgang med fly fra Danmark til Johannesburg med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst og transfer til Kruger Nationalpark

Ved ankomsten til Johannesburg bliver du modtaget i lufthavnen og kørt til din camp ved Kruger Nationalpark for de næste fire nætter. Parken strækker sig 350 km fra syd til nord og ca. 65 km fra øst til vest og dermed er en af verdens største nationalparker.

Eftermiddagen er fri til at slappe af ovenpå rejsen. Hop i poolen, eller sæt dig på campens terrasse med en kold drink i hånden, og nyd udsigten til Kruger Nationalpark.

Dag 3: Safari i Kruger Nationalpark

Det er svært at forklare safarifølelsen for dem, der endnu ikke har været på safari. Fornemmelsen, når du sidder i bilen tidligt om morgenen og kører over broen og ind i én af verdens mest dyrerige nationalparker med forventningerne boblende i kroppen. Hvad byder dagen på? Hvilke dyr kommer jeg til at se og hvor mange?

I dag er det dig, der kommer til at opleve denne følelse, når det er din tur til at køre ind i Kruger Nationalpark på udkig efter dyrene.

Du skal selvfølgelig på udkig efter de berømte Big Five, men du kommer til at opleve mange forskellige dyr i løbet af dagen, som du også godt kan glæde dig til; giraffer, zebraer, de mange impalaer og de smukke kuduer med de store ører. Vandbukken er nem at spotte, fordi den nærmest har aftrykket af et toiletsæde siddende på bagen. Og fuglene i Kruger er et kapitel for sig selv; Ørne, storke, gribbe – i alle størrelser og alle farver.

Ingen ved, hvad dagen bringer, og det er netop dét, der er den ægte safarifølelse!

Du er tilbage på campen sidst på dagen, hvor en god middag venter dig.

Dag 4-5: Dagene er til fri disposition

Dagene i dag er til fri disposition. Du kan vælge at nyde campen, poolen og udsigten – eller du kan tilkøbe en ekstra safari i nationalparken eller måske en tur til den smukke Panoramarute. Valget er dit!

Dag 6: Kruger Nationalpark – Cape Town

Fra Kruger Nationalpark er der afgang mod Cape Town. Du bliver kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til Sydafrikas smukkeste storby. Her bliver du modtaget af vores lokale samarbejdspartner, som kører dig til dit hotel for de næste fire nætter.

Dag 7-9: Cape Town

Flot flankeret af bjerge med masser af smukke naturoplevelser inden for rækkevidde, hvide strande på stribe, god shopping, seværdigheder og aktiviteter for alle – og ikke mindst et bredt udvalgt af restaurant- og madoplevelser. Cape Town er muligvis en af verdens skønneste storbyer.

De næste dage er dine til at udforske byen, som du har lyst til.

Hvis du er her for madoplevelser, kan du godt glæde dig. Klassikere som bobotie, biltong, springbuk-carpaccio og bunny chow finder du overalt, men der eksperimenteres også i høj grad med at blande nyt og gammelt, og fusionskøkkener trives i bedste velgående i byen.

Hvis du gerne vil opleve nogle af de mest populære steder såsom Robben Island, et besøg i en township eller en tur til toppen af Table Mountain, anbefaler vi, at du reserverer hjemmefra, da der ofte er rift om pladserne.

Dag 10: Cape Town – heldagstur i Vinlandet

Fra Cape Town går turen nu mod det frodige vinland. Der er kun en times kørsel herud, men du kommer til en helt anden verden. Her er grønne vinmarker, huse bygget i den karakteristiske kap-hollandske stil og i baggrunden kan du se bjergene, som er medvirkende årsag til, at dalene i Vinlandet er så fremragende til vindyrkning.

Dagen byder på vinsmagninger på tre vingårde i hhv. Paarl, Stellenbosch og Franshhoek. I Stellenbosch bliver der tid til en guidet gåtur gennem den historiske del af byen, og der er rundvisning på en vingård. I Franschhoek venter en tur med den berømte ”Winetram”, som er et tog, der kører mellem vingårdene i området – en sjov og meget charmerende oplevelse. Du kører gennem det smukke Helshoogte bjergpas, inden du sidst på dagen tjekker ind på dit hotel i Vinlandet.

Dag 11: Vinlandet

Dagen i dag er til fri disposition. Her er mulighed for flere fine gåture, en spabehandling, et dyp i hotellets swimmingpool – eller besøg vingården lige overfor, hvor du også finder flere restauranter og naturligvis mulighed for (flere) vinsmagninger.

Dag 12: Vinlandet – Hjemrejsen starter

I dag er det blevet tid til at tage afsked med Sydafrika. Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen i Cape Town, hvorfra du flyver til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 13: Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en spændende og oplevelsesrig ferie.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferie på Mauritius
5 nætter

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Oplevelser ved Victoria Falls
3 nætter

Victoria Falls betragtes som et af verdens mest spektakulære vandfald. Vandfaldet er ikke blot et af verdens vildeste og mest imponerende naturvidundere, det har også en fantastisk beliggenhed midt i det tropiske Afrika.

Dagene ved Victoria Falls står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer