Tlf. 89 93 43 89 | Snak med en Afrika-specialist
Alle hverdage 9-16
Menu
HomePraktisk infoSydafrika

Praktisk information om Sydafrika

Her på siden får du svar på oftest stillede spørgsmål om bl.a. vaccinationer, vejret og visum som kan opstå, når du skal med safari i Sydafrika. Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

1. Vejret i Sydafrika

Sydafrika er et spændende rejsemål året rundt. De har sommer, når vi har vinter. Når de har vinter, bliver der aldrig rigtig koldt. Sydafrikas sommer- og regntid er fra november til februar, og i den periode svinger vejret fra sol til regn og undtagelsesvis tropestorm. Dog er der overvejende solskin.

Vejrstatistik
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Gennemsnitstemp.
29
29
28
27
25
23
23
25
27
27
27
28
Nattemp.
19
19
18
14
10
6
6
9
12
14
17
18
Vejrstatistik Gennem
snitstemp.
Nat
temp.
JAN 29 19
FEB 29 19
MAR 28 18
APR 27 14
MAJ 25 10
JUN 23 6
JUL 23 6
AUG 25 9
SEP 27 12
OKT 27 14
NOV 27 17
DEC 28 18

Ovenstående er gennemsnitstemperaturer, og i sommermånederne (okt., nov., dec., jan., feb.) skal der forventes ekstremt høje temperaturer og luftfugtighed. Ofte henover højsommeren (nov., dec., jan.) bliver der 40 grader (eller over) stort set hver dag. Luftfugtigheden kan komme op i 90 %, og er derfor hvad man kalder ’real feel temperature’ ofte en hel del højere end hvad termometeret viser.

2. Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos Afrika-safari.dk. Rejser til Sydafrika købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.
Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

3. Hjælp til at tegne rejseforsikringer

På vores side om forsikring kan du få al den information, som du har brug for.
Klik her for at gå til vores side om forsikring.

4. Vaccination

Vi råder dig til at kontakte en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik. Du kan også læse mere omkring reglerne for rejsevaccinationer hos Statens Serum Institut.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet afrikansk land.

Få 10% i rabat på vaccinationer

Når du bestiller en rejse hos Afrika-safari.dk, kan du opnå 10% rabat hos følgende vaccinationsklinikker:

• Rejseklinikken.dk, Ordrupvej 60, 4., 2920 Charlottenlund
• Vaccination.dk, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
• Medicinsk Speciallægeklinik, Jens Baggesens Vej 90 B, 8200 Aarhus N

På alle hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

5. Visum

Danske statsborgere skal have visum til Sydafrika, som gælder i op til 90 dage og som udstedes ved ankomst til Sydafrika. Passet skal være gyldigt i 1 måned ud over opholdets varighed. Læs nærmere om regler og procedurer på www.um.dk.

Hvis du har bestilt kombinationen med Victoria Falls, skal du som dansk statsborgere have visum til Zambia. Visum kan søges på den zambiske ambassade i Stockholm og koster ca. 300 kr. Desuden kan det også købes i Livingstone lufthavn for 50 USD. Husk at have kontanter klar til dette.

Læs nærmere om regler og procedurer for at få visum på: www.zambiaembassy.se.

Sydafrika – når du rejser med børn under 18 år.

1. juni 2015 indtrådte der nye regler vedrørende indrejse til/transit i Sydafrika med børn under 18 år.

Det betyder, at børn (under 18 år) skal medbringe deres fødselsattest (på engelsk). Dette gælder også selvom barnet rejser med begge forældre. Rejser barnet kun med den ene eller uden begge forældre kræves dennes/disses skriftlige samtykke, i form af en fuldmagt, til rejsen. Samt barnets fødselsattest (på engelsk). Dette gælder også trods fælles forældremyndighed.
Er den ene forælder afgået ved døden, skal der medbringes en, oversat til engelsk, dødsattest. Samt, barnets fødselsattest (på engelsk).

Vi anbefaler, at du kontakter borgerservice i din kommune eller Udenrigsministeriet vedrørende oversættelser af de nødvendige dokumenter.

Vær opmærksom på, at en fuldmagt kun er gyldig, når en officiel myndighed legaliserer den. En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet.

Legalisering kan opnås ved påførelse af Apostille-stemplet, som er den mest anerkendte internationale form for legalisering.

Alle dokumenter skal være på engelsk.

Mere information

Du kan læse mere om de nye indrejsebestemmelser her: http://www.nwivisas.com/nwi-blog/south-africa/new-immigration-regulations-for-parents-travelling-with-kids/

Vi retter os efter Udenrigsministeriets anbefalinger, og henviser til deres hjemmeside for yderligere information. http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/sydafrika-pas-og-visum/

Link til forklaring på Apostille-stemplet: [Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og UK har tiltrådt Apostille konventionen]
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/apostillestemplet/

6. Flyreservation og flybilletter

Vi sender dig din flyreservation så snart du bestiller din rejse. På rejseplanen kan du se tider og rejserute. Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl. Dit navn skal på reservationen stå nøjagtig som i dit pas. Hvis du noterer fejl i navnene skal du kontakte os med det samme.

I dag findes der kun elektroniske flybilletter (e-billet), du får altså ikke en fysisk flybillet til brug ved check-in i lufthavnen. Når du tjekker ind i lufthavnen, skal du bruge dit pas og en bookingreference. Bookingreferencen står på din rejseplan.

7. Servicebrev

Når du har købt en rejse gennem os, modtager du inden afrejse vores servicebrev. I servicebrevet finder du vigtige informationer om fx online check-in, hvordan du forholder dig ved forsinkelser, vores aftalte guidelines for drikkepenge. Desuden finder du vigtige telefonnumre til vores lokale agenter samt vores nødtelefonnummer.

Derfor er det vigtigt, at du printer servicebrevet og medbringer det på rejsen.

8. Sædereservation, opgradering og ekstra benplads

Vi anbefaler, at du foretager sædereservation på flyet. Mange flyselskaber tilbyder også opgradering af reserverede billetter til pladser med ekstra plads og komfort, fx Economy Comfort hos KLM og Premium Voyageur hos Air France. Dette kan du gøre gennem flyselskabets hjemmeside. De fleste selskaber har et punkt på menuen, der hedder ”manage my booking”.  Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for sædereservation, så du skal have dit kreditkort/betalingskort klar, når du går i gang.

Desværre er der ikke ens regler for, hvornår der åbnes for sædereservation. Vi anbefaler, at du så tidligt som muligt prøver at foretage en sædereservation, og du vil så der få at vide, hvornår du kan foretage sædereservation, hvis det ikke kan ske med det samme. Det er meget almindeligt, at der først åbnes for sædereservation mellem 72 og 24 timer før afrejse.

9. Kuffert og håndbagage

Vi benytter mange forskellige flyselskaber til Sydafrika, derfor kan det variere, hvor meget du må medbringe i indtjekket bagage, samt håndbagage. Se information om dette på din flybillet eller kontakt os, hvis du har spørgsmål hertil.

Du og din rejseledsager bør pakke kufferterne sådan, at I begge kan undvære den ene kuffert. Det oplever I sikkert ikke, men det kan jo ske. Sker det, kan der gå et par dage før en sådan kuffert bliver leveret til det hotel, som I bor på.

Sørg for at have alle vigtige, uundværlige ting i håndbagagen: pas, visum, flybillet, forsikringer, kreditkort, penge, recepter, evt. info om din særlige sundhedstilstand plus malariapillerne, den livsvigtige medicin (sukkersyge osv.), medicin mod allergi eller et pludseligt maveonde (måske Imodium) og smertestillende Panodil og/eller Ipren. Derudover f.eks. kamera, oplader, kikkert osv.

Der kan trække koldt fra flyets aircondition, så tag en vindjakke med i håndbagagen og måske også safarihatten.

10. Transport i Sydafrika

På vores safariture til Kruger Nationalpark bliver du modtaget af vores danske turkoordinator i lufthavnen i Johannesburg. Herfra kører I en safaribus gennem den smukke sydafrikanske natur til jeres lodge. Turen fra lufthavnen til Kruger varer ca. 4-5 timer.

På vores safariture i Eastern Cape bliver du modtaget i lufthavnen i Port Elizabeth og kørt til lodgen, og ankommer du med fly til Cape Town bliver du også modtaget af vores lokale repræsentant i lufthavnen.

På vores kør-selv ferie er der ikke modtagelse i lufthavnen – her sørger du selv for at hente din lejebil.

11. Kørselsafstande på safari

Fra Johannesburg til Kruger National Park: ca. 400 km – ca. 4-5 timer

Hel dag i Kruger National Park: ca. 200-250 km – ca. 10 timers kørsel med stops undervejs.

Heldagstur til Drakensbjergene: ca. 200 km kørsel til første udsigtspunkt, totalt ca. 10 timers tur, ca. 480 km hele dagen

Swaziland Cultural Tour: ca. 7-8 timers tur, 300 km hele dagen.

 

Her ser du et par eksempler på, hvordan safari bilerne kan se ud.

På vores kør-selv ferie kan du se afstande under hver enkelt køredag.

Husk alle afstande er ca. og tiderne ligeså, med forbehold for vejr-og vej-forhold.

12. Betingelser vedrørende kør-selv ferie i Sydafrika

Det er forholdsvist nemt at køre selv i Sydafrika. Det giver en fantastisk frihed at have sin egen bil og selv bestemme hvor og hvornår, der skal laves et stop.

Ved afhentning af din udlejningsbil skal du fremvise dit pas og internationale kørekort. Der reserveres et depositum på dit kreditkort. Disse bliver tilbageført på dit kreditkort, når du afleverer bilen igen. Du skal desuden betale for evt. GPS, evt. ekstra chauffører og evt. envejsleje

Bemærk at i Sydafrika deles hovedvejen ofte både med dyr, fodgængere, cyklister, busser og lastbiler. Så vær ekstra opmærksom, når du kører.

Ved overhalinger vil du formodentlig opleve at nødsporet kommer i brug. Dette vil vi fraråde dig at efterligne. Nødsporet er til nødsituationer – ikke til overhalinger. Efter endt overhaling er det ikke unormalt at ”hilse” med katastrofeblinket.

Der er dårlig gadebelysning og til tider huller i vejen, så vi anbefaler aldrig at køre efter mørkets frembrud. Næsten alle biler i Sydafrika har automat-lås, så din bildør er låst, når du kører. Undgå desuden at have vinduet rullet ned, når du holder stille. Sydafrika er et fattigt land, hvor få har meget og mange har lidt – men med sund fornuft får du en fantastisk kør-selv ferie!

Minimums-alderen for at leje bil er 18 år, og du skal have haft dit kørekort i minimum 1 år.

13. Jeres danske tur-koordinator

På Pestana Kruger Lodge er der en dansk tur-koordinator. Tur-koordinatoren vil gøre sit for, at I får en problemfri ferie med masser af positive oplevelser.

Koordinatoren træffes på mobiltelefon nummer 0027 79 80 55 215.

Indtast nummeret i jeres mobiltelefonbog før afrejsen, så I kan ringe hvis I bliver forsinket ved ankomsten.

Vil I ringe fra telefonen i jeres bolig på Pestana eller fra receptionen, så er nummeret: 079 80 55 215.

Tur-koordinatoren kan også kontaktes på mail adressen: guide@afrika-safari.dk

 

Vi har også en turkoordinator på Nkambeni Tented Camp. Koordinatoren kan hjælpe med ekstra ture eller spørgsmål, der måtte være under opholdet.

14. Mad og drikkevarer

Safariturene, som er med halvpension, inkluderer morgenmad og aftensmad. Dette er typisk store tag-selv buffeter. Drikkevarer og frokost er på halvpension for egen regning. Som en rettesnor kan vi nævne, at vores gæster i snit bruger 1.000 DKK pro persona på frokost og drikkevarer under hele opholdet.

 

Safariturene med helpension inkluderer alle måltider – inkl. (lokale) drikkevarer.

15. Valuta i Sydafrika

Den sydafrikanske valuta er Rand. Du kan med dit internationale kreditkort hæve penge i pengeautomater. Start med den i lufthavnen. Du kan hæve max 2.000 Rand pr. dag pr. kort.

Vi anbefaler dig at medbringe lidt Euro til mellemlandingen.

16. Drikkepenge

Drikkepenge er vigtige i et land som Sydafrika, hvor lønningerne for folk i servicebranchen ofte er så lave, at de ikke kan leve af den løn, de tjener.

Drikkepenge er selvfølgelig frivilligt og det er helt op til dig selv, hvor meget du ønsker at give.

Følgende er kutyme:

Guide/chauffør: 100-150 Rand for en heldagstur ved 2 personer der rejser sammen

Tjenere: 10-30 Rand eller 10 % af regningen

Rengøringspersonalet: 10-20 Rand om dagen

Drikkepenge til personalet på overnatningsstedet gives kontant. På restauranter/barer kan man skrive drikkepenge på regningen.

17. Helligdage

Det er altid en speciel oplevelse at opleve andre landes traditioner og fejringer. Nedenfor kan du se en oversigt over helligdage, vigtige festivaler og andre specielle mærkedage.

Vær opmærksom på at nogle museer og attraktioner kan være lukkede på disse dage.

18. Turistskat

Der skal betales turistskat i Sydafrika. Dette er ikke inkluderet i vores pakkepriser. I skal betale ca 6-8 sydafrikanske Rand (ZAR) pr. værelse pr. nat. Dette betales over værelsesregningen ved udtjek fra hotellet. Vi tager forbehold for eventuelle skatteændringer.

 

19. Tidsforskel ved rejser til Sydafrika

Samme tid i Sydafrika og Skandinavien, når der er sommertid hjemme. I vintertiden er Sydafrika 1 time foran. Klokken 12 i Sydafrika, er klokken 11 i Danmark.

20. Bestilling af ekstra ture

I vores programmer er der ofte indlagt fridage, afhængig af turvalg, som giver mulighed for at få opfyldt individuelle ønsker.

Ekstra ture bestilles på jeres lodge eller ved vores samarbejdspartner. Turene betales senest 24 timer før i sydafrikanske Rand (ZAR). Der er også mulighed for at betale med kreditkort.

Læs mere om mulige ekstra ture i vores turprogrammer på hjemmesiden.

21. Safariturene

De fastlagte ture tilpasses vejret og andre omstændigheder. Turene kan som udgangspunkt ikke byttes til andet eller refunderes. Safariturene ude blandt de vilde dyr foregår i åbne køretøjer. Al anden kørsel foregår i air-conditioneret minibus.

22. Myggenet

Myggene kommer frem, når solen går ned, og temperaturen daler. Det er i tusmørket, de fleste bliver stukket, så på den tid vil det være klogt at have lange bukser på og måske en langærmet skjorte og så ellers sørge for at blive sprayet på ankler, håndled, hænder og i nakken. Nogle steder der myggenet over sengene – andre steder for alle ruderne. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at medbringe eget myggenet, men sørg for at have godt med myggespray med.

23. Børn på safari i Sydafrika

Vores safariture er meget børnevenlige. Den afrikanske savannes dyreliv er spændende, også for børn, som er velkomne i alle aldre på vores safarier.

Dog skal man af sikkerhedsmæssige årsager være over 12 år for at deltage i safari til fods (bush walk) med rangers og over 6 år for at deltage i aftensafari i åbent køretøj.

24. Elektricitet

Sydafrika har 220 volt. I får dog brug for en adapter med tre tykke, runde ben, da stikkene er anderledes

25. Bagage som er vigtig at medbringe
  • Lyst sommertøj til safariturene (stærke farver kan tiltrække tsetse fluer, som kun findes nogle steder i parkerne). Det er billigt at få vasket tøj, så slæb ikke for meget med.
  • Pænere tøj til aftenerne på hotel og lodge, fx lange bukser og langærmede skjorter, der beskytter mod myg efter solnedgang og om nødvendigt mod dagens sol.
  • Vindjakke, da det kan være køligt morgen og aften.
  • Sommerfodtøj (fx sportssko og bomuldsokker). Undgå bare fødder og ben om aftenen pga. myg.
  • Fordelerdåse til 3-4 stik, så shaver, trimmer, el-tandbørste og batterier kan blive opladet via en enkelt adapter.
  • Lille lommelygte og ekstra batterier
  • Hat, der skærmer mod solen
  • Solcreme og læbepomade
  • myggebalsam feks Autan (både gå-væk-myg og kløestillende)
  • Negleklipper og fil
26. Ting som er gode at have i håndbagagen
  • Pas, penge, billetter
  • En adapter med 3 tykke runde ben
  • Solbriller
  • Den medicin, I bruger hjemme (altid med i håndbagagen)
  • Håndmedicin: smertestillende, allergipiller, middel mod tynd mave (måske Imodium), malariapiller, hæfteplaster og desinficerende servietter.
  • Kikkert (så I får set leoparden langt derude i træet)
  • Kamera og flere memory cards end I regner med at få brug for + batteriopladeren og så en pose til at beskytte kameraet mod Afrikas fine, røde støv.
  • Skuldertaske med robust rem og lynlåse eller pengebælte eller gode inderlommer, der kan lynes.
  • Et par fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort, internationale betalingskort (Master Card, Visa-dankort mv.), kørekort og hvad er ellers er i pungen – alt sammen til fordeling i hinandens kufferter og tasker.
  • Telefonliste til omgående spærring af forsvundne betalingskort og til forsikringsselskabet mv.
  • Postadresser på de, der skal have sendt et feriekort og mailadresser på de, der skal have feriemails.
  • Notesbog og kuglepenne
  • En god bog eller flere til flyveturen ud og hjem
27. Rejsende med indskrænket bevægelighed

Vi gør opmærksom på, at denne rejse generelt ikke er egnet for bevægelseshæmmede personer. Kontakt os gerne for information om mulighederne i forhold til dine specifikke behov.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt os på:
89 93 43 89
info@afrika-safari.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

Populære rejser
Luksussafari i Sydafrika
Luksussafari i Sydafrika
Safari med dansk turkoordinator
 
Sydafrika & Cape Town
Sydafrika & Cape Town
Unik safari kombineret med storbyoplevelser.
 
Machame ruten
Machame ruten
Nå toppen af Kilimanjaro med den kendte Whisky rute.
 
Tanzania & Zanzibar
Tanzania & Zanzibar
Oplevelsesrig safari og hvide sandstrande.
 
Safari i Tanzania
Safari i Tanzania
Safari med besøg i 4 nationalparker
 

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.