TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHalvdagstur til Moholoholo Rehabilitation Centre

Halvdagstur til Moholoholo Rehabilitation Centre


Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre blev etableret i 1991 med det primære formål at tage sig af truede, forældreløse og skadede vilddyr, som på den ene eller anden måde er blevet offer for menneskets indgriben i naturen.

På centeret tager man sig af dyr, som er blevet fanget i fælder, forgiftet, ramt af biler eller som på anden vis har brug for hjælp. Man plejer dyrene med henblik på genudsættelse, men hvor det ikke er muligt, giver man dyrene et hjem på centeret og forsøger herigennem at fortælle omverdenen om, hvor vigtige dyrene er for hele vores økosystem.

Krybskytteri er – desværre – stadig hverdag i Afrikas store vildtreservater og nationalparker. På centeret arbejder man tæt sammen med lokalbefolkningen, som ofte ser de store dyr som ”problem-dyr”, hvis de f.eks. spiser landsbyernes afgrøderne eller husdyr. Befolkningen lærer at spotte krybskyttere, og hvor de skal henvende sig for at få hjælp. De kan få hjælp til at få problemdyr fjernet og genudsat andre steder, og lærer hvorfor dyrene er vigtige at passe på – og at krybskytteri ikke er vejen frem!

Du kan besøge centeret og høre mere om arbejdet. Det er muligt at se de nogle dyr, som er for skadede til at blive genudsat og dermed støtte det vigtige arbejde.

Centret har ikke åbent om søndagen.

Bemærk, turen er privat, og prisen er gældende ved 2 personer.

Hvis du booker og betaler turen hjemmefra får du en privat tur på den dag, du ønsker det. Du kan også vælge at vente med at booke turen, til du kommer til Sydafrika. Turen køres nemlig også som en gruppetur i minibus, hvor prisen er afhængig af, hvor mange, der er med på turen pågældende dag. Du kan ikke selv vælge hvad dag, du vil med på turen, hvis du vælger at booke turen i Sydafrika fremfor hjemmefra.

Hvis du vil være helt sikker på at besøge Moholoholo – og gerne vil have den frihed en privat tur giver, anbefaler vi derfor, at du booker og betaler hjemmefra.

Pris:
Pr. person fra:  1.055 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14