Tlf. 89 93 43 89 | Alle hverdage 9-16
ForsideRundrejser i AfrikaNamibiaSafari og san-folk i Namibia
8 dage:

Safari og san-folk i Namibia

Højdepunkter på denne rejse: 

Etosha Nationalpark, san-folket i Ombili Foundation

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Windhoek t/r
  • Transport som beskrevet i programmet med lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 5 overnatninger på godt hotel og lodge
  • 5 x morgenmad (dag 3, 4, 5, 6, 7)
  • 4 x middag (dag 2, 3, 4, 5)
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres ved min. 2 rejsende

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • 3 x safari i Etosha Nationalpark
  • Besøg til Ombili Foundation
  • Entreer til nævnte seværdigheder
Tillæg for enkeltværelse: 1.125 kr.
Rabat ved større grupper.
Vi anbefaler, du bestiller i rigtig god tid for at få plads på rejsen. Du kan bestille indtil 45 dage før afrejse.
Vælg denne rejse fordi...

Langs vestkysten nord for Sydafrika ligger Namibia, som er et af Afrikas smukkeste og mest kontrastfulde lande. Her findes enestående landskaber bestående af kæmpe åbne vidder, taffelbjerge, saltsletter, ørken med røde sandklitter og barske kyster. Det er samtidigt et land med et fantastisk dyreliv og mange spændende kulturer, der stammer fra de tyske kolonister og de oprindelige stammefolk.

På denne rejse skal du på eventyr i Etosha Nationalpark, som er berømt for dens enorme saltslette og varieret dyreliv med elefanter, oryx, løver, giraffer, sorthovedet impalaer, verdens største og mindste antilopeart, lillabrystede ellekrager og mange, mange flere. Du besøger Ombili Foundation, hvor du møder san-folket, der repræsenterer Afrikas ældste kultur, og slutter i hovedstaden Windhoek, der bærer stor præg af den tyske kolonitid.

Detaljeret dagsprogram
Klik på et billede for at se det i fuld størrelse
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse fra Danmark og turen går til Namibia med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst i Windhoek – Etosha
Dag 2: Ankomst i Windhoek – Etosha

Efter ankomst i Windhoeks internationale lufthavn går du gennem immigrationen, samler din bagage op og fortsætter gennem tolden. Ude i ankomstområdet venter din engelsktalende chauffør, som kører dig til din lodge, der ligger ved den østlige indgang til den verdensberømte Etosha Nationalpark.

Turen fra lufthavnen går nord på via Otjiwarongo og minebyen Tsumeb og efter ca. 4 timer er du fremme ved Mokuti Etosha Lodge, hvor du har 4 overnatninger.

Overnatning Mokuti Lodge 

Dag 3: Safari i Etosha Nationalpark
Dag 3: Safari i Etosha Nationalpark

Etosha er en af Afrikas helt særlige nationalparker. Parkens særkende er den 5.000 km store saltslette Etosha Pan, der er så stor, at den kan ses fra rummet. Dette enorme åbne område er resterne af en udtørret sø, og den hvide, nærmest uendelige saltslette er fantastisk og næsten surrealistisk.

Til trods for de ekstreme forhold er der alligevel et rigt dyreliv og parken regnes for at være blandt Afrikas absolut bedste steder at se dyreliv, især omkring vandhullerne, der også tiltrækker trækfugle, som kommer for at yngle.

Denne morgen skal du på game drive, hvor der er gode chancer for at se løver, giraffer, zebraer, elsdyrantiloper (en af de største antiloper), Damara Dik-Dik (en af de mindste antiloper) og elefanter i søgen efter mad og vand eller som hviler sig i skyggen af et træ.

Tilkøbsmulighed: Safari i åben jeep. Dagspris ca. 700-800 NAD (Kan kun bestilles på lodgen)

Eftermiddagen er til fri disposition.

Overnatning Mokuti Lodge 

Dag 4: Ombili Foundation og safari i Etosha Nationalpark
Dag 4: Ombili Foundation og safari i Etosha Nationalpark

Efter morgenmaden besøger du Ombili Foundation nær byen Tsumeb. Organisationens formål er at forbedre levevilkårene for san-folket, som repræsenterer den ældste kultur i Afrika, der går 25-30.000 år tilbage. San-folket er oprindeligt et bushfolk fra det sydlige Afrika, og de har traditionelt levet i ét med naturen som jægere og samlere. Men op gennem årene er deres levevilkår blevet truet grundet koloni- og statsmagternes gradvise overtagelse af deres traditionelle leveområder. Mange er gennem tiden blevet brugt som kvæghyrder og landarbejdere og blev belønnet med alkohol og lidt mad, hvilket resulterede i sult og alkoholisme. I dag lever san-folket flere steder under ringe kår og har meget svært ved at begå sig i Namibias moderne verden.

Man har derfor oprettet Ombili Foundation, som i dag huser omkring 480 san-folk, med henblik på at integrere dem i de moderne levevilkår. Du får rig mulighed for at stille dem spørgsmål om deres kultur og om hvordan det er at overleve i en moderne verden.

Herefter er det tid til frokost og endnu et safarieventyr i Etosha Nationalpark.

Overnatning Mokuti Lodge 

Dag 5: Safari i Etosha Nationalpark
Dag 5: Safari i Etosha Nationalpark

I dag venter turens sidste safari. Hold udkig efter de sjældne og meget smukke dyr og fugle som oryx med de lange, lige, sorte horn, den sorthovedede impala, leoparder, geparder, hyæner, vilde hunde, gøgleørne og den lillabrystede ellekrage med den meget smukke og farverige fjerdragt.

Efter safarien kører du tilbage til lodgen. Resten af dagen er til fri disposition. Du kan slappe af under den afrikanske himmel, nyde en dukkert i poolen, tage på vandretur på de markedede vandrestier eller besøge den nærliggende Ontouka Reptile Park.

Overnatning Mokuti Lodge 

Dag 6: Etosha – Windhoek
Dag 6: Etosha – Windhoek

Du kører til hovedstaden Windhoek, der med ca. 300.000 indbyggere er landets største by. Den ligger i 1.650 meters højde i en smuk dal, der mod nord afgrænses af Eros bjergene og Auas bjergene mod syd. Mod vest falder Khomas højlandet ned mod Namibørkenen og Atlanterhavet.

Windhoek er en moderne by med tydelig arkitektonisk indflydelse fra den tyske kolonitid. Windhoeks bykerne er centreret om Independence Avenue og kan sagtens udforskes til fods. Det travle hovedstrøg starter ved Ausspannplatz i syd og strækker sig frem til bydelen Katutura i nord.

Overnatning Safari Court Hotel 

Dag 7: Hjemrejsen starter
Dag 7: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver mod Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 8: Hjemkomst
Dag 8: Hjemkomst

Du lander hjemme i Danmark efter en spændende og oplevelsesrig rejse.

Kombinationsmuligheder efter safarien
4 dage/3 nætter | Det private naturreservat ved Onjala Lodge
4 dage/3 nætter | Det private naturreservat ved Onjala Lodge

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 3.750 kr.
Pr. barn u/12 år: + 3.000 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 600 kr. 

Du har 3 nætter i det private naturreservat ved Onjala Lodge, som er beliggende 40 minutters kørsel fra hovedstaden Windhoek.

Naturreservatet består af 1.700 hektar bush, hvor du kan opleve det fantastiske dyreliv med bl.a. giraffer, sorte gnuer, vortesvin, zebraer, oryxantiloper med de lange, lige, sorte horn og med held endda leoparder.

Onjala er en sand perle midt i den uspolerede namibiske bush. Her er tid til ro og til at få opladet batterierne med afslapning ved poolen, forkælelse i spaafdelingen eller du kan sidde på verandaen og nyde omgivelserne med en bog og lytte til dyrenes mange lyde. Der er også mulighed for at tilkøbe udflugter.

Opholdet inkluderer helpension.

Herunder kan du se et udvalg af tilvalgsture:

Overnatning Onjala Lodge

4 dage/3 nætter | Victoria Falls
4 dage/3 nætter | Victoria Falls

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 6.400 kr.
Pr. barn u/12 år: + 3.000 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 2.000 kr. 

Victoria Falls betragtes som et af verdens mest spektakulære vandfald. Vandfaldet er ikke blot et af verdens vildeste og mest imponerende naturvidundere, det har også en fantastisk beliggenhed midt i det tropiske Afrika.

Dagene ved Victoria Falls står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Herunder kan du se et udvalg af mulige tilvalgsture:

Overnatning David Livingstone Safari Lodge and Spa

5 dage/4 nætter | Cape Town
5 dage/4 nætter | Cape Town

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 4.195 kr.
Pr. barn u/12 år: + 2.800 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 2.125 kr. 

Cape Town har en imponerende beliggenhed ved foden af Taffelbjerget og en smuk havnefront ud til Atlanterhavet. Trendy cafeer og restauranter kombineret med en afslappet atmosfære, markeder og spændende seværdigheder gør Cape Town til en fascinerende storby, hvor shopping, afslapning og udflugter fint kan kombineres.

Dagene i Cape Town står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Herunder kan du se et udvalg af mulige tilvalgsture:

Overnatning Premier Hotel Cape Manor

6 dage/5 nætter | Mauritius for voksne
6 dage/5 nætter | Mauritius for voksne

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 9.900 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 1.500 kr. 

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Overnatning Hotel Veranda Paul & Virginie

Opgraderingsmuligheder på Mauritius:

6 dage/5 nætter | Mauritius for familier med børn
6 dage/5 nætter | Mauritius for familier med børn

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 9.900 kr.
Pr. barn u/12 år: + 7.500
Enkeltværelsestillæg: + 2.700 kr. 

Tropeøen Mauritius er en af de mest fascinerende øer i Det Indiske Ocean og et sandt paradis, hvis du rejser med børn. Her er et dejligt klima året rundt og en utrolig venlig lokalbefolkning. Øen er omkranset af krystalklart vand og smukke børnevenlige strande, der ligger beskyttet af et farvestrålende koralrev, som gør det til et perfekt sted at snorkle. Mauritius har en utrolig smuk natur med frodige skove, små laguner og vandfald, der bruser ned ad bjergsiderne.

Øen Mauritius er det ideelle sted for hele familien og der findes et hav af aktiviteter på både land og til vands. 8 km fra stranden Flic-en-Flac ligger Casela Nature Park, hvor du kan opleve kæmpeskildpadder, zebraer, tigere, løver, giraffer, aber og 1500 fugle. Der er også mulighed for at køre på segway, gå på hængebroer og meget meget mere.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Overnatning Anelia Resort & Spa

Opgraderingsmuligheder på Mauritius:

INDHENT TILBUD
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på:
89 93 43 89
info@afrika-safari.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

INDHENT TILBUD

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!