• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRundrejser i AfrikaKilimanjaroRongai-ruten inkl. akklimatiseringsdag
11 dage

Rongai-ruten inkl. akklimatiseringsdag

Nå toppen af Afrika via den nemmere Rongai-rute, som også er en af de mindste travle ruter.

Rongai-ruten inkl. akklimatiseringsdag Rongai-ruten inkl. akklimatiseringsdag
11 dage

Rongai-ruten inkl. akklimatiseringsdag

Nå toppen af Afrika via den nemmere Rongai-rute, som også er en af de mindste travle ruter.


Vælg denne rejse fordi…

Rongai starter ved den nordlige side af bjerget fra den lille landsby Nale Muru syd for den kenyanske grænse. Du vandrer gennem majs- og kartoffelmarker videre ind i fyrreskoven. Landskabet åbner sig og bliver til hedelandskab bestående af lyng, vilde blomster og stenede stier. Undervejs har du en fantastisk udsigt til Kibo og dens gletsjere og Mawenzis tårnhøje spir. Jo højere du kommer op desto tydeligere bliver højlandet og det alpine ørkenlandskab, som er præget af store og små vulkansten. Fra Kibo Huts mødes Rongai med Marangu ruten. Du vandrer forbi Gilman’s Point, hvorfra du kan nyde udsigten inden opstigningen til toppen, som foregår fra øst. Nedstigningen følger ligeledes Marangu ruten på den sydøstlige side, hvor du ser Kilimanjaros skønhed fra de mange udsigtspunkter.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Kilimanjaro inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 2 overnatninger på Springlands Hotel i Moshi inkl. helpension (en overnatning før og en efter bestigningen)
  • Bestigning af Kilimanjaro ad Rongai ruten
  • 6 overnatninger på Kilimanjaro i telt inkl. helpension og en akklimatiseringsdag
  • Al mad tilberedes af en lokal kok
  • Professionelle guider og bærere hele vejen
  • Fly fra Kilimanjaro til Danmark inkl. transfer
  • Mulighed for at tilkøbe safari eller badeferie efter bestigningen
  • Valgfri startdato og mulighed for bestigning året rundt
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Fly fra Danmark til Kilimanjaro

Fly fra Danmark til Kilimanjaro med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Kilimanjaro – Moshi

Du ankommer i Kilimanjaros internationale lufthavn, hvor du bliver mødt af din guide, som kører dig til Springlands Hotel i den lille by Moshi – en køretur på ca. 1 time. Fra Moshi får du det første glimt af Kilimanjaros sneklædte top. Byen emmer af afrikansk kultur og atmosfære og byder på eksotiske oplevelser, ikke mindst på det lokale marked og i de mange små butikker.

Om eftermiddagen er der velkomstmøde, hvor guiden vil gennemgå udstyr og de næste dages tur mod toppen.

Højder: Moshi: 915 m.o.h.

Dag 3: Moshi – Nale Muru – Simba Camp

Dagens oplevelser starter med køreturen gennem landsbyer og kaffeplantager til den særprægede træ-landsby Nale Moru – en køretur på 4-5 timer.  Ved ankomst til Nale Moru er der indtjekning og registrering, og det er også her du møder dit team af guider, kokke og bærere. Herfra starter vandringen til toppen af Kilimanjaro. Du vandrer på en bred sti gennem majs- og kartoffelmarker videre ind i fyrreskoven. Jo længere du kommer ind i skoven jo mere stiger ruten gennem den tætte skov, der er hjemsted for en lang række dyr. Efter et par timers vandring begynder skoven at tynde ud og du ankommer til Simba Camp, hvor hedelandskabet starter. Simba Camp ligger tæt ved ”First Cave” med en fantastisk udsigt over Kenyas sletter.

Højder: Moshi: 915 m.o.h., Nale Muru: 1.950 m.o.h., Simba Camp: 2.750 m.o.h.

Distance: 9 km

Vandretid: 4 timer

Dag 4: Simba Camp – Second Cave

Dagens etape starter om formiddagen med en støt stigning frem til Second Cave. Etapen går over hedelandskabet, som er præget af lyng, vilde blomster og stenede stier. Undervejs kan du nyde udsigten til Kibo og de østvendte gletsjere på kraterkanten. Efter frokost forlader du hovedstien og vandrer videre på en mindre sti mod Mawenzis takkede tinder. Du ankommer til ”Second Cave”, som ligger i en beskyttet dal nær Kikelewa Caves omgivet af de kæmpemæssige senecios planter.

Højder: Simba Camp: 2.750 m.o.h., Second Cave: 3.450 m.o.h.

Distance: 7 km

Vandretid: 3-4 timer

Dag 5: Second Cave – Third Cave

I dag har du en akklimatiseringsdag. Derved forbedrer du din chance for at nå toppen og risikoen for højdesyge mindskes. Morgenen kan du bruge på at slappe af og nyde omgivelserne. Omkring middag forlader du campen og vandrer over hedelandskabet, hvor du følger en mindre sti mod Mawenzis takkede tinder til Third Cave.

Højder: Second Cave: 3.450 m.o.h., Third Cave: 3.870 m.o.h.

Distance: 10 km

Vandretid: 4 timer

Dag 6: Third Cave – Mawenzi Tarn Hut

Dagens etape er til Mawenzi Tarn Hut. Efter en kort, men stejl stigning op ad græsklædte bjergskråninger belønnes du med en fantastisk panoramaudsigt. Hedelandskabet bliver erstattet af det klippefyldte højland præget af store og små vulkansten, som vidner om den tidligere vulkanske aktivitet. Efter yderligere et par timers vandring når du dagens overnatningssted, som har en spektakulær beliggenhed i en dal under Mawenzis tårnhøje spir.

Højder: Third Cave: 3.870 m.o.h., Mawenzi Tarn Hut: 4.330 m.o.h.

Distance: 9 km

Vandretid: 4-5 timer

Dag 7: Mawenzi Tarn Hut – Kibo Huts

I dag vandrer du gennem månelandskabet ”The saddle”, som forbinder Mawenzi og Kibo. Du ankommer til Kibo Huts, som ligger for foden af Kibos kratervæg. Efter ankomst forbered da dit udstyr og varme tøj til næste dags vandring til toppen og opbevar drikkevand i en termoflaske, så det ikke fryser til is. Brug herefter resten af dagen på at slappe af, og sørg for at gå tidligt i seng for at få de menneskelige batterier ladet op til Kilimanjaros ultimative udfordring.

Højder: Mawenzi Tarn Hut: 4.330 m.o.h., Kibo Huts: 4.695 m.o.h.

Distance: 9 km

Vandretid: 4-5 timer

Dag 8: Kibo Huts – Gilman’s Point - Uhuru Peak – Horombo Huts

Omkring midnat står du op og efter et let måltid, går turen ud i natten. Det vanskelige terræn med løse sten de næste mange timer er den største udfordring på hele turen for de fleste. Målet er at være fremme ved Gilman’s Point ved daggry, så du kan nå Kibos højeste punkt Uhuru kort tid efter solopgang. Du gør et kort stop ved Gilman’s Point, hvor der er en flot udsigt. Du fortsætter langs kraterkanten frem til Uhuru og det sidste stykke er en jævn stigning. Afhængig af årstiden kan du risikere, at der er sne det sidste stykke til Uhuru Peak, som er dit endelige mål, toppen af Kilimanjaro og toppen af Afrika. Når du toppen 5.895 m.o.h. kan du klappe dig selv på skulderen, nyde den fantastiske udsigt og tage et selfie ved Uhuru Peak skiltet, som evigt minde.

Herefter starter nedstigningen til Kibo Huts, der går overraskende hurtigt. Her får du frokost og et velfortjent, inden du vandrer videre ned ad til Horombo Huts, hvor der venter dig en velfortjent nattesøvn.

Højder: Kibo Huts: 4.695 m.o.h., Uhuru Peak: 5.895 m.o.h., Horombo Huts: 3.690 m.o.h.

Distance: 6 km op og 15 km ned

Vandretid: 8 timer op og 6 timer ned

Dag 9: Horombo Huts – Mandara Huts - Moshi

Den sidste etape på Kilimanjaro går over den åbne hede til Mandara Huts, hvor du spiser frokost. Herefter fortsætter du ned gennem regnskoven til nationalparkens indgang. Ved Marungu Gate tjekker du ud og herefter bliver du kørt tilbage til Moshi, hvor du får serveret en velsmagende middag. Her får alle som har gennemført bestigningen overrakt et diplom.

Højder: Horombo Huts: 3.695 m.o.h., Mandara Huts: 2.750 m.o.h., Marangu gate: 1.830 m.o.h., Moshi: 915 m.o.h.

Distance: 20 km

Vandretid: 6 timer

Dag 10: Hjemrejsen starter

I dag tjekker du ud fra hotellet og bliver kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen starter. Der er mellemlanding(er) undervejs.

Dag 11: Hjemkomst

Du ankommer i Danmark efter en oplevelse for livet.

Rabat ved større grupper
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Kontakt rejsekonsulent Pernille G. Kristensen

Skriv til:
info@afrika-safari.dk

Ring til:
89 93 43 89

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Relaterede rejser
Hvorfor rejse med Afrika-Safari?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af afrikanske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Afrika-safari.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.