TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
10 dage

Marangu-ruten inkl. akklimatiseringsdag

Tag Marangu-ruten – den korteste vej til Afrikas tag, og nå toppen af Kilimanjaro. Turen her har en ekstra akklimatiseringsdag for at øge din chance for succes.

Marangu-ruten inkl. akklimatiseringsdag
Marangu-ruten inkl. akklimatiseringsdag
10 dage
ForsideAfrikaKilimanjaroMarangu-ruten inkl. akklimatiseringsdag

Marangu-ruten inkl. akklimatiseringsdag

Tag Marangu-ruten – den korteste vej til Afrikas tag, og nå toppen af Kilimanjaro. Turen her har en ekstra akklimatiseringsdag for at øge din chance for succes.

ForsideAfrikaKilimanjaroMarangu-ruten inkl. akklimatiseringsdag
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Kilimanjaro inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 2 overnatninger på Springlands Hotel i Moshi inkl. helpension (en overnatning før og en efter bestigningen)
  • Bestigning af Kilimanjaro ad Marangu ruten
  • 5 overnatninger i hytter på Kilimanjaro inkl. helpension og en akklimatiseringsdag
  • Al mad tilberedes af en lokal kok
  • Professionelle guider og bærere hele vejen
  • Nationalparkafgifter
  • Fly fra Kilimanjaro til Danmark inkl. transfer
  • Mulighed for at tilkøbe safari eller badeferie efter bestigningen
  • Valgfri startdato og mulighed for bestigning året rundt
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

Marangu ruten er også kendt som Coca Cola ruten. Den starter ved Marangu Gate, som er den sydøstlige indgang til Kilimanjaro Nationalpark. Du vandrer langs smukke stier gennem skov og regnskov. Landskabet åbner sig og bliver til hedelandskab og de gigantiske senecios planter kommer til syne. Undervejs kan du nyde udsigten til Kibo og Mawenzis takkede bjergtinder. Vi har lagt en akklimatiseringsdag ind, så du bedre kan vænne dig til højderne og her kan du evt. bruge dagen på at opleve Mawenzi Tarn Hut eller Zebra Rocks. Hedelandskabet bliver langsomt afløst af det alpine ørkenlandskab, som forbinder Mawenzi og Kibo. Du vandrer forbi Gilman’s Point, hvorfra du kan nyde udsigten inden opstigningen til toppen, som foregår fra øst. Nedstigningen følger den sydøstlige side, hvor du har udsyn til Kilimanjaro fra de mange udsigtspunkter.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du bestiger Kilimanjaro ad Coca-cola-ruten – navngivet sådan, da det er den mest direkte vej til toppen
  • Gå ad den ældste og mest populære rute med gradvis stigning der betegnes som en af de letteste
  • På Marangu-ruten sover du i hytter i stedet for i telt undervejs
  • Vores program inderholder en ekstra akklimatiseringsdag for at øge succesraten

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Fly fra Danmark til Kilimanjaro

Fly fra Danmark til Kilimanjaro med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Kilimanjaro – Moshi

Du ankommer i Kilimanjaros internationale lufthavn, hvor du bliver mødt af din guide, som kører dig til Springlands Hotel i den lille by Moshi – en køretur på ca. 1 time. Fra Moshi får du det første glimt af Kilimanjaros sneklædte top. Byen emmer af afrikansk kultur og atmosfære og byder på eksotiske oplevelser, ikke mindst på det lokale marked og i de mange små butikker.

Om eftermiddagen er der velkomstmøde, hvor guiden vil gennemgå udstyr og de næste dages tur mod toppen.

Højder: Moshi: 915 m.o.h.

Overnatning:
Dag 3: Moshi - Mandara Huts

Efter morgenmaden forlader du Moshi og kører til Marangu Gate, som er den sydøstlige indgang til Kilimanjaro Nationalpark – en køretur på 45 min. Ved ankomst til Marangu Gate er der indtjekning og registrering, og det er også her du møder dit team af guider, kokke og bærere. Herfra starter bestigningen til toppen af Kilimanjaro. Du vandrer langs smukke stier gennem skov og regnskov med eukalyptus træer, forskellige fuglearter og måske er du også heldig at få et glimt af de sort/hvide colobus aber. I disse lave højder kan det være vådt og mudret, så det er vigtigt at have udstyret i orden – især fodtøjet. Ved ankomst til Mandara Hut kan du blot slappe af. Hvis du har mod på det og hvis der er stemning for det, kan du sammen med guiden og andre vandre en tur til Maundy Crater og udforske omgivelserne, mens kokkene tilbereder aftensmaden.

Højder: Moshi: 915 m.o.h., Marangu Gate: 1.860 m.o.h., Mandara Huts: 2.740 m.o.h.

Højdemeter fra Moshi til camp: 1.825 m

Distance: 11 km

Vandretid: 4-5 timer

Dag 4: Mandara Huts – Horombo Huts

Dagens etape går gennem det sidste stykke af skoven, og snart åbner hedelandskabet sig. Undervejs kan du nyde udsigten til Mawenzis takkede tinder, som rager op i den afrikanske himmel. Der er mange, som mærker de første tegn på højdesyge i disse højder, så vær opmærksom på de mindste tegn og informer guiden herom. Ved ankomst til Horombo Hut, kan du pakke ud og nyde udsigten til Kibo, inden aftensmaden bliver serveret.

Højder: Mandara Huts: 2.740 m.o.h., Horombo Huts: 3.690 m.o.h.

Højdemeter fra camp til camp: 950 m

Distance: 10 km

Vandretid: 5-6 timer

Dag 5: Akklimatiseringsdag

For at akklimatisere højden har du i dag en ekstra dag og overnatning ved Horombo Hut. Er du træt eller plaget af højden, er det vigtigt at du bliver i lejren og at du får slappet godt af. Er du ikke plaget af højden, kan du vandre op til Mawenzi Hut i 4.330 meters højde, som er en stigning på 640 meter. Herfra er der en fantastisk udsigt til Kibo og Mawenzi. Tag turen i roligt tempo og nyd det fantastiske landskab. Alternativt kan du vandre op til de imponerende Zebra Rocks i 4.000 meters højde, som er en stigning på 310 meter.

Højder: Horombo Huts: 3.690 m.o.h., Mawenzi Hut: 4.330 m.o.h., Zebra Rocks: 4.000 m.o.h.

Højdemeter fra camp til camp: 0 m

Dag 6: Horombo Huts - Kibo Huts

I dag kan du se frem til det smukke og varierende landskab. Du vandrer videre over hedelandskabet, som senere bliver til det tørre og golde højland, der forbinder Mawenzi og Kibo. Landskabet er præget af store og små vulkansten, som vidner om den tidligere vulkanske aktivitet. Den sidste del af etape frem til Kibo Huts er ret stejl og anstrengende. Efter ankomst til Kibo Huts skal du forberede dit udstyr og varme tøj til næste dags vandring til toppen. Opbevar dit drikkevand i en termoflaske, så det ikke fryser til is. Sørg for at gå tidligt i seng for at få de menneskelige batterier ladet op til Kilimanjaros ultimative udfordring.

Højder: Horombo Huts: 3.690 m.o.h., Kibo Huts: 4.695 m.o.h.

Højdemeter fra camp til camp: 1.005 m

Distance: 10 km

Vandretid: 6-7 timer

Dag 7: Kibo Huts – Gilman’s Point – Uhuru Peak – Horombo Huts

Omkring midnat står du op og efter en snack, går turen ud i natten. Det vanskelige terræn med løse sten de næste mange timer er den største udfordring for de fleste. Målet er at være fremme ved Gilman’s Point ved daggry, så du kan nå Kibos højeste punkt Uhuru kort tid efter solopgang. Du gør et kort stop ved Gilman’s Point, hvor der er en flot udsigt. Du fortsætter langs kraterkanten frem til Uhuru og det sidste stykke er en jævn stigning. Afhængig af årstiden kan du risikere, at der er sne det sidste stykke til Uhuru Peak, som er dit endelige mål, toppen af Kilimanjaro og toppen af Afrika. Når du toppen 5.895 m.o.h. kan du klappe dig selv på skulderen, nyde den fantastiske udsigt og tage et selfie ved Uhuru Peak skiltet, som evigt minde.

Herefter starter nedstigningen til Kibo Huts, der går overraskende hurtigt. Her får du frokost og et velfortjent, inden du vandrer videre ned ad til Horombo Huts, hvor der venter dig en velfortjent nattesøvn.

Højder: Kibo Huts: 4.695 m.o.h., Uhuru Peak: 5.895 m.o.h., Horombo Huts: 3.690 m.o.h.

Højdemeter fra camp til camp: 1.005 m

Distance: 6 km op og 15 km ned

Vandretid: 8 timer op og 6 timer ned

Dag 8: Horombo Huts – Mandara Huts - Moshi

Dagens etape er en tur over den åbne hede til Mandara Huts, hvor du spiser frokost. Herefter fortsætter du ned gennem regnskoven til nationalparkens indgang. Ved Marungu Gate tjekker du ud og herefter bliver du kørt tilbage til Moshi, hvor du får serveret en velsmagende middag. Her får alle som har gennemført bestigningen overrakt et diplom.

Højder: Horombo Huts: 3.695 m.o.h., Marangu Gate: 1.830 m.o.h., Moshi: 915 m.o.h.

Højdemeter fra camp til Moshi: 2.775 m

Distance: 20 km

Vandretid: 6 timer

Overnatning:
Dag 9: Hjemrejsen starter

I dag tjekker du ud fra hotellet og bliver kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen starter. Der er mellemlanding(er) undervejs.

Dag 10: Hjemkomst

Du ankommer i Danmark efter en oplevelse for livet.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Gorilla-tracking i Uganda
4 nætter

Du har med garanti set billeder af de blide behårede bjerggorillaer i Bwindi Impenetrable Nationalpark i Uganda.

Hvorfor ikke fuldende din rejse i Østafrika og forlænge din ferie med et smut til Uganda på udkig efter de enestående bjerggorillaer?

Vi har gjort det nemt for dig og lavet denne 5 dages forlængelse, hvor du udover gorilla-tracking også kommer på ”walking safari” i Lake Mburo Nationalpark.

Vi har naturligvis inkluderet fly, gorillatilladelse og helpension næsten alle steder.

Nemmere bliver det ikke!

Bemærk: Denne forlængelse gennemføres kun ved min. 2 rejsende.

Forlængelsen skal bookes senest 70 dage før afrejse.

Badeferie på Zanzibar
6 nætter

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Safari i Tarangire Nationalpark og Lake Manyara Nationalpark & badeferie på Zanzibar
7 nætter

Tarangire Nationalpark er Tanzanias sjette største nationalpark og har landets anden højeste koncentration af dyr. Parken er hjemsted for omkring 3.000 elefanter, og du kan opleve flokke på helt op til 300. Tarangire har også en anden velkendt beboer nemlig den træklatrende pytonslange, som er i stand til at sno sig højt op i trækronerne. Du kan desuden opleve løver, leoparder, hyæner og vortesvin. Der findes også store flokke af zebraer, gnuer, gazeller, koantiloper, vandbukke og impalaer. Den lille sorthovedet dværgpapegøje er bare én af parkens 550 fuglearter.

Lake Manyara Nationalpark er, modsat Tarangire, en af Tanzanias mindste nationalparker, men den mest varierede. Efter indgangen til nationalparken folder den frodige regnskov sig ud, som gennemstrømmes af klare vandløb. Her kan du opleve bavianer og sykes aber. Tæt ved Lake Manyara, som udgør en tredjedel af parken åbner savannen sig med bøfler, gnuer, elefant- og zebraflokke. Er du heldig kan du også se leoparder, hyæner og de usædvanlige, træklatrende løver. I og omkring søen Lake Manyara kan du bl.a. opleve flodheste, flamingoer og pelikaner.

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende der alle har sat hvert sit præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Safari i Tarangire Nationalpark og Lake Manyara Nationalpark
1 nat

Tarangire Nationalpark er Tanzanias sjette største nationalpark og har landets anden højeste koncentration af dyr. Parken er hjemsted for omkring 3.000 elefanter og du kan opleve flokke på helt op til 300. Tarangire har også en anden velkendt beboer nemlig den træklatrende pytonslange, som er i stand til at sno sig højt op i trækronerne. Du kan desuden opleve løver, leoparder, hyæner og vortesvin. Der findes også store flokke af zebraer, gnuer, gazeller, koantiloper, vandbukke og impalaer. Den lille sorthovedet dværgpapegøje er bare én af parkens 550 fuglearter.

Lake Manyara Nationalpark er, modsat Tarangire, en af Tanzanias mindste nationalparker, men den mest varierede. Efter indgangen til nationalparken folder den frodige regnskov sig ud, som gennemstrømmes af klare vandløb. Her kan du opleve bavianer og sykes aber. Tæt ved Lake Manyara, som udgør en tredjedel af parken åbner savannen sig med bøfler, gnuer, elefant- og zebraflokke. Er du heldig kan du også se leoparder, hyæner og de usædvanlige, træklatrende løver. I og omkring søen Lake Manyara kan du bl.a. opleve flodheste, flamingoer og pelikaner.

Overnatning:
Masai-eventyr på Osiligilai Maasai Lodge
2 nætter

Trænger du til selvforkælelse efter at have stået på toppen af Kilimanjaro eller efter mange timer i en safaribil? Drømmer du om at komme tæt på masai-kulturen og opleve masaiernes skikke og traditioner – uden at gå på kompromis med komforten? Vil du vågne op til solopgang over Kilimanjaro og ligge ved en pool, der har udsigt til Afrikas højeste bjerg? Så skal du forlænge din rejse med to nætter på Osiligilai Maasai Lodge.

Du finder denne lækre og autentiske lodge godt 2 timers kørsel fra Moshi, og vi tør næsten godt love, at både naturen og den kulturelle oplevelse her vil tage pusten fra dig.

Lodgen ligger i et typisk masai græslands-område med åbne vidder, græsarealer så langt øjet rækker og udsigt til både Mount Meru og Mount Kilimanjaro. Den er ejet af lokale masaier, som driver stedet med en stor portion entusiasme, hvilket gør, at du føler dig særdeles velkommen og forkælet, men du får masser af muligheder for at komme ind under huden på dette seminomadiske folk.

Du overnatter i en traditionel masaihytte med alle ønskelige fornødenheder såsom toilet, elektricitet og bruser med varmt vand – og en seng strategisk placeret, så du kan ligge i sengen og se solen stå op over Kilimanjaro i de tidlige morgentimer.

Opholdet på lodgen inkluderer alle måltider og en lang række aktiviteter som bl.a. spydkast og traditionel masai-dans og -sang, mens du ser solen gå ned bag Mount Meru. Derudover er der mulighed for at tilkøbe forskellige udflugter eller yderligere aktiviteter, men du kan også vælge bare at ligge ved poolen og blive opslugt af udsigten til Kilimanjaro, mens du nyder en kold øl og læser en god bog.

Vil du vide mere om, hvordan det er at bo i Osiligilai Maasai Lodge? Så læs vores Afrika-eksperts rejseberetning.

Safari i Tarangire og Ngorongoro nationalparkerne
2 nætter

Hvorfor ikke forlænge rejsen med en mini-safari til to af Tanzanias mest kendte nationalparker?

Tarangire Nationalpark er Tanzanias sjettestørste nationalpark, og har landets anden højeste koncentration af dyr. Parken er især kendt for sine store flokke af elefanter, som ofte ses stå i skyggen under de kæmpemæssige baobabtræer og på den måde give lidt dimension til, hvor store træerne er.

Ngorongoro krateret er af en anden verden. Køreturen ned af kratervæggen giver næsten sug i maven og her i sit eget lille mikrokosmos finder du et enormt rigt dyreliv. Med undtagelse af giraffer, hvis lange ben ikke kan klare turen op og ned af krateret.

Der bliver også tid til et besøg i en landsby, hvor en lokal beboer viser rundt, og en flok af de lokale kvinder tilbereder et sandt festmåltid bestående af 14 forskellige retter fra forskellige steder i Tanzania. Så er frokosten serveret!

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Rabat ved større grupper
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer