TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
12 dage

Safari i Kenya & Tanzania

Serengeti & Masai Mara: Besøg to af verdens bedste safariområder på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold.

Safari i Kenya & Tanzania
Safari i Kenya & Tanzania
12 dage
ForsideAfrikaKenyaSafari i Kenya & Tanzania

Safari i Kenya & Tanzania

Serengeti & Masai Mara: Besøg to af verdens bedste safariområder på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold.

ForsideAfrikaKenyaSafari i Kenya & Tanzania
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 5 overnatninger i Kenya inkl. helpension
  • Amboseli Nationalpark – elefanter ved foden af Kilimanjaro
  • Grænsekrydsning mellem Kenya og Tanzania (Namanga) samt mellem Tanzania og Kenya (Isibania)
  • 4 overnatninger i Tanzania inkl. helpension
  • Tarangire Nationalpark – flokke på flere hundrede elefanter
  • Ngorongoro Crater – et paradis for permanent 30.000 dyr
  • Serengeti Nationalpark – på udkig efter ”The Big Five”
  • Walking safari og aften-game drive
  • Masai Mara – verdens største koncentration af vilde dyr
  • Lake Naivasha med bådtur på søen
  • Transport og safariture i Land Cruiser 4-hjulstrækker
  • Vand dagligt på safariturene
  • Nationalparkafgifter
  • Entréer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Fly fra Nairobi til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

På denne rejse besøger du to af verdens bedste safarilande på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur til Kenya, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold, hvis du har lyst.

Turen er naturligvis en stor oplevelse under den årlige migration i Østafrika, og du følger nærmest samme rute som dyrene, når du bevæger dig gennem Tanzania fra Ngorongoro til Serengeti og ind i Masai Mara i Kenya. Men rejsen er en oplevelse året rundt. Netop fordi så mange af de store nationalparker er inkluderet i rejsen, tør vi godt garantere dig nogle helt fantastiske safarioplevelser.

For at underbygge den klassiske safaristemning overnatter du, de fleste nætter, i klassiske ”safari-camps”. Det betyder, at du sover i safaritelte. Teltene er rummelige med både ståhøjde, rigtige senge og eget badeværelse, men altså med kanvasvægge, så du både kan høre og dufte naturen lige uden for. Det er jo det, det handler om på en safari!

Rejsen tager sin begyndelse i Amboseli Nationalpark i Kenya. Du kender sikkert parken fra fotos; her er elefanterne ofte afbilledet med Kilimanjaro i baggrunden. Således introduceret til Tanzania rejser du over grænsen og besøger Tarangire Nationalpark i Tanzania. Parken er især kendt for elefanter og for sine kæmpemæssige baobab-træer. I Ngorongoro-krateret venter en ”Jurassic Park”-oplevelse, inden landskabet skifter dramatisk, og du begiver dig ud på de mægtige sletter ved Serengeti. Her slutter de fleste safarier – men ikke din; du krydser endnu engang grænsen og retur i Kenya venter nu Masai Mara. Sidste stop på rejsen er Lake Naivasha, inden du bliver kørt retur til lufthavnen i Nairobi. Herfra er der mulighed for badeferieforlængelse til Mombasa, Zanzibar eller Mauritius.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Det er den ultimative safarirejse, hvor du oplever Kenya og Tanzania på én og samme rejse
  • Oplev Masai Maras og Serengetis enorme sletter, Amboseli, Ngorongoro og Lake Naivasha – alt sammen på samme rejse
  • De fleste nætter i både Kenya og Tanzania bor du i safaritelte, så du har naturen tæt på – på den komfortable måde
  • Der er mulighed for at forlænge rejsen med en badeferie til enten Mauritius, Mombasa eller Zanzibar

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst i Nairobi – Amboseli National Park

Ved ankomst til Nairobi bliver du modtaget i lufthavnen af vores lokale guide. Fra lufthavnen går turen nu mod syd til Amboseli Nationalpark.

Selvom Amboseli Nationalpark er en af Kenyas mindste nationalparker, er naturoplevelserne blandt nogle af de største. Parken er især kendt for den fabelagtige udsigt mod Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, og for sine mange elefanter. Amboseli var det første sted i verden, man begyndte at studere elefanter, og det var her, man opdagede, at elefanter både fejrer fødsler og sørger over døde familiemedlemmer. Meget af det, vi ved om elefanter i dag, kommer fra forskning her fra parken.

Lidt afhængigt af, hvornår dit fly er landet i Nairobi, spiser du enten frokost på vej mod Amboseli eller ved ankomsten til din lodge i Amboseli. Allerede om eftermiddagen venter de første safarioplevelser, når du tager på gamedrive i Amboseli. Elefanterne er naturligvis højt på ønskelisten – og vi tør næsten godt love elefant-garanti i eftermiddag. Men hold også udkig efter hyæner, zebraer, gnuer – og måske du er heldig at se et af de store kattedyr.

Tilbage i lejren venter aftensmaden inden en god nattesøvn venter. Findes der noget bedre end at falde i søvn til lydene af Afrika?

Dag 3: Amboseli National Park

Dagen går med safari i Amboseli. Pga. det tørre klima og de åbne sletter er her rigtig gode chancer for at se vilde dyr, og udsigten er helt fantastisk. Mon ikke der bliver mulighed for at få et godt ”skud” af det kendte motiv med elefanter, der går over savannen smukt flankeret af Kilimanjaro og de ikoniske akacietræer i baggrunden – et motiv, som bare skriger ”dette er Afrika”!

Dag 4: Amboseli – Tarangire. Grænsekrydsning fra Kenya til Tanzania

Der er tidlig afgang fra Amboseli i dag. Du bliver kørt til grænsen mellem Kenya og Tanzania – der er godt 1½ times kørsel. Din guide hjælper dig med formaliteterne og sørger for, du kommer godt over grænsen. På den anden side venter din tanzaniske guide, som nu tager over. Fra grænsen kører du via Arusha og videre til Tarangire Nationalpark.

Tarangire er – som Amboseli – bedst kendt for sine elefanter. Men hvor motiverne i Amboseli krydres med akacietræer, er det i Tarangire de enorme, ældgamle og på alle måder majestætiske baobab-træer, som dominerer billedet.

Gnuer og zebraer findes også i et stort antal, ligesom kuduer, impalaer og gazeller trives godt her. Byttedyrene tiltrækker både løver, leoparder og hyæner, og hvis du er rigtig heldig, kommer der måske en vild hund forbi.

Året rundt tiltrækker floden vilde dyr, og da parken er knap så besøgt som f.eks. Ngorongoro-krateret, får du nogle rigtig flotte dyreoplevelser her.

Du kører videre til Highview Hotel, hvor du har en enkelt overnatning.

Dag 5: Highview via Ngorongoro-krateret til Serengeti

Det er svært ikke at komme til at tænke på Jurassic Park, når du står på kanten af Ngorongoro-krateret. Foran dig ligger verdens største ubrudte caldera. En caldera dannes, når en vulkan styrter sammen, som det skete for Ngorongoro for 2-3 millioner år siden. Kraterbunden har et areal på 260 km2 og er godt 600 meter dyb. Den næringsrige vulkanske jord trækker dyr i hobetal til, og man estimerer, at der lever over 30.000 store dyr i krateret – heriblandt det udrydningstruede sorte næsehorn, som her beskyttes af bevæbnede rangers. Det eneste dyr du ikke finder i krateret er giraffer. Deres lange, slanke ben kan ikke bære dem ned at de skrå kratervægge. En rejse til Tanzania er ikke fuldendt uden et besøg i Ngorongoro-krateret, og det er netop det, du starter ud med i dag. Der er dyr overalt. Flere løvefamilier, gnuer, elefanter, bøfler, zebraer og massevis af fuglearter.

Over middag forlader du krateret og sætter kursen mod Serengeti. Det er en smuk køretur. Langsomt bliver landskabet mere og mere fladt. Hist og her står der zebraer og giraffer, og overalt ligger små masai-landsbyer. Indimellem må bilen stoppe, hvis en masai krydser vejen med sin gedeflok. Når du krydser grænsen til Serengeti er det slut med masaierne. Til gengæld tager dyrene nu over. Så langt øjet rækker er der flokke af gnuer og zebraer. De store koritrapper fylder godt i landskabet. Det er den største flyvende fugl i Afrika og de ses ofte sammen med gnuer, hvor de spiser de små insekter, som generer gnuerne.

Du overnatter midt på Serengeti-sletten og falder endnu en gang i søvn til Afrikas lyde udenfor dit telt.

Dag 6: Safari i Serengeti National Park

Heldagssafari i Serengeti på udkig efter “The Big Five”: løver, leoparder, elefanter, næsehorn og bøfler. Du har hele dagen til at nyde dyrene og naturen i det fantastiske Serengeti.

Økosystemet her i parken regnes for at være blandt de ældste i verden, og det er svært ikke at føle sig både ydmyg og dybt benovet, når du sidder i landcruiseren og suger alle indtrykkene til dig. Uden for tørkeperioden er der, ud over de allerede nævnte dyr, også et stort antal af Thompsons gazeller, bøfler, topi-antiloper, Grants gazeller, elsdyrantiloper, vortesvin, ørne, strudse osv. I dag vil du sikkert også se og lugte flodheste, der vælter sig i de såkaldte hippo-pools.

De næste to nætter tilbringes i Ikoma Wildcamp. Ikoma ligger lige uden for den nordvestlige del af Serengeti Nationalpark. Her er en fænomenal udsigt over Serengeti-sletten samt mulighed for nogle helt unikke oplevelser, du ikke kan få inde i selve nationalparken.

Overnatning:
Dag 7: Walking safari og aften-game drive

Med Ikomas beliggenhed lige udenfor nationalparken er der mulighed for en række aktiviteter, som ikke kan lade sig gøre inde i selve nationalparken. Det nyder du godt af i dag. Dagen byder nemlig på en guidet vandretur i den smukke natur. Ledsaget af en bevæbnet sikkerhedsvagt og en guide begiver du dig afsted på vandreturen. Undervejs kan du møde gazeller, antiloper, zebraer, gnuer, giraffer, elefanter, hyæner, bøfler – og måske endda løver. Det er en fantastisk oplevelse at gå rundt i den vilde natur, hvor du ikke er herre over noget!

Om aftenen venter endnu en unik oplevelse, som du kun kan få uden for selve nationalparken; en aften-gamedrive. En stor del af dyrene på den afrikanske savanne er mest aktive om natten. Her bager solen ikke ned fra himlen, og græsæderne kommer frem for at spise i ly af mørket. Det ved de opportunistiske kattedyr naturligvis godt, så modsat om dagen, hvor potedyrene mest ligger i skyggen og puster, kan du om aftenen være heldig at skimte både løver og hyæner på vandretur gennem bushen.

Vi kan varmt anbefale en aften-game drive. Der er noget magisk over at sidde trygt i bilen i mørket og vide, at dyrene går rundt omkring dig. I mørket skærpes dine sanser desuden, og lydene fra bushen omkring dig vil være tydeligere end om dagen.

Overnatning:
Dag 8: Serengeti – Masai Mara. Grænsekrydsning fra Tanzania til Kenya

Fra Ikoma går turen mod nord mod grænsen til Kenya. Ved Sirari/Isibania krydser du grænsen, og du bliver modtaget i Kenya af din guide for de sidste dage. Fra grænsen går turen mod Masai Mara, hvor du tilbringer de næste dage.

Dag 9: Masai Mara

I går var du i Serengeti – i dag skal du på gamedrive i Masai Mara. Men vidste du, at Masai Mara faktisk er en del af det enorme Serengeti økosystem? Masai Mara er dog væsentlig mindre end Serengeti, og koncentrationen af dyr er derfor ofte en del højere på den kenyanske side af grænsen. På de mægtige sletter møder du store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, giraffer, gazeller og andre planteædende byttedyr for de jagende løver, hyæner, leoparder og geparder.

De næste dage kommer du tæt på et væld af dyr, som du oplever fra den beskyttende landcruiser. Fra juli til oktober kan man opleve når den 1.200 km lange vandring af over en million gnuer,  et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thompson gazeller går på den kenyanske side af The Great Migration. Det er under denne vandring, at en del bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de må krydse Marafloden.

Dag 10: Masai Mara – Lake Naivasha

Det er blevet tid til at sige farvel til Masai Mara og de store sletter. Turen går gennem masai-land og forbi den gamle vulkan, Longnot, inden du ankommer til Lake Naivasha. Lake Naivasha er en ferskvandssø beliggende på det højeste punkt af Great Rift Valley, 1890 m.o.h. Området er især kendt for flodheste, giraffer, vandbuk, fløjlsaber og et rigt og varieret fugleliv med både standfugle og trækfugle.

Eftermiddagen er til rådighed. Nyd poolen eller gå en tur i den dejlige have, hvor der ofte er både antiloper, giraffer og aber. Hvis du trænger til at røre dig lidt efter de mange dage i en safaribil, er det muligt at tilkøbe en guidet cykeltur til Hells Gate Nationalpark. Sidstnævnte kan vi varmt anbefale. Hells Gate er en helt anden oplevelse end de store åbne sletter, du har opholdt dig på de senere dage, og vil helt sikkert give dig et ganske andet perspektiv på Kenya!

Dag 11: Lake Naivasha – Nairobi – Hjemrejsen starter

Fra morgenstunden venter en sejltur på søen. Hold især udkig efter flodheste og nogle af de mange fuglearter, som holder til her i området. Efter sejlturen sætter du kursen mod Nairobi og lufthavnen, hvor hjemrejsen starter med mellemlanding(er) undervejs.

Du kan også vælge at forlænge rejsen med et skønt badeferieophold i enten Mombasa, på Zanzibar eller Mauritius.

Dag 12: Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en oplevelsesrig ferie.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferie i Mombasa
5 nætter

Slut din safari af med badeferie i Mombasa.

Her kan du slappe af på de kridhvide strande i skyggen af et palmetræ, bade i det lune azurblå hav og snorkle ved de flotte koralrev. Der er også tid til at tage på opdagelse i Mombasa by, der er Kenyas næststørste by. Her kan du glæde dig til at slentre gennem de snævre gader, der bærer præg af både swahili og arabisk kultur. De lokale markeder byder på et væld af lokal mad og eksotiske krydderier.

Dagene i Mombasa er til fri disposition, men det er muligt at tilkøbe ekstra ture, hvis du vil på opdagelse i Mombasa by eller omegn.

Badeferie på Zanzibar
6 nætter

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Badeferie på Mauritius
5 nætter

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Gorilla-tracking i Uganda
4 nætter

Du har med garanti set billeder af de blide behårede bjerggorillaer i Bwindi Impenetrable Nationalpark i Uganda.

Hvorfor ikke fuldende din rejse i Østafrika og forlænge din ferie med et smut til Uganda på udkig efter de enestående bjerggorillaer?

Vi har gjort det nemt for dig og lavet denne 5 dages forlængelse, hvor du udover gorilla-tracking også kommer på ”walking safari” i Lake Mburo Nationalpark.

Vi har naturligvis inkluderet fly, gorillatilladelse og helpension næsten alle steder.

Nemmere bliver det ikke!

Bemærk: Denne forlængelse gennemføres kun ved min. 2 rejsende.

Forlængelsen skal bookes senest 70 dage før afrejse.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer