TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
8 dage

Safari i Kenya: Næsehorn & Masai Mara

Få en smagsprøve på Kenya. Oplev næsehorn i Great Rift Valley, tag på cykelsafari, og kom tæt på Masai Maras fantastiske dyreliv. Mulighed for badeferieforlængelse.

Safari i Kenya: Næsehorn & Masai Mara
Safari i Kenya: Næsehorn & Masai Mara
8 dage
ForsideAfrikaKenyaSafari i Kenya: Næsehorn & Masai Mara

Safari i Kenya: Næsehorn & Masai Mara

Få en smagsprøve på Kenya. Oplev næsehorn i Great Rift Valley, tag på cykelsafari, og kom tæt på Masai Maras fantastiske dyreliv. Mulighed for badeferieforlængelse.

ForsideAfrikaKenyaSafari i Kenya: Næsehorn & Masai Mara
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 5 overnatninger inkl. helpension
  • Sejltur på Lake Naivasha beliggende i Great Rift Valley
  • Vandretur på Crescent Island – kom helt tæt på dyrene
  • Cykeltur i Hells Gate Nationalpark
  • Heldagstur til Lake Nakuru, med gode muligheder for at se næsehorn
  • Masai Mara – verdens største koncentration af vilde dyr
  • Transport og safariture i 4-hjulstrukken Land Cruiser med Wi-Fi og strøm
  • Vand dagligt på safariturene
  • Entreer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Fly fra Nairobi til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

Vil du have en smagsprøve på, hvad Kenya har at byde på, skal du vælge denne rejse. Rejsen er helt oplagt for dig, som har begrænset tid til rådighed. Oplevelserne kan nemt kombineres med badeferie efter safaridelen, så du får to ferier i samme rejse, hvis tiden er til det.

Turens helt store højdepunkt er naturligvis Masai Mara og det fantastiske dyreliv.

Inden du når hertil, skal du dog først opleve ferskvandssøen Lake Naivasha, som er en del af Great Rift Valley. Søen og områderne omkring byder på gode muligheder for aktive oplevelser, og du skal både på sejltur på søen, på vandretur på Crescent Island og på cykeltur i Hells Gate Nationalpark, inden turen går videre til Masai Mara.

Dagene i Masai Mara byder på dyreoplevelser i verdensklasse. Hvad man oplever på Masai Mara er aldrig godt at vide – det er jo netop charmen ved naturen. Vi tør dog godt garantere, at ikke to dage her er ens – og at du kommer tilbage med kameraet fyldt med gode ”skud”.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Modsat mange safarier får du her aktive oplevelser med både vandresafari, sejltur og cykeltur
  • Nakuru nationalpark tilbyder nogle af de bedste chancer for at se både sorte og hvide næsehorn i det fri
  • Med hele tre nætter på Masai Mara er der gode chancer for at se Big 5
  • Du kører på safari i TourCompass’ egen landcruiser med strøm og WI-FI

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejsen til Kenya

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst Nairobi – kørsel til Great Rift Valley og Lake Naivasha

I lufthavnen i Nairobi venter vores chauffør på dig. Turen går direkte videre mod nordvest og Great Rift Valley, som strækker sig 6.000 km fra Jordandalen gennem Østafrika til Mozambique. Great Rift Valley består af kløfter og sprækker – nogle ganske smalle og andre steder helt op til 100 km brede. Ferskvandssøen Lake Naivasha er en del af Great Rift Valley og byder på flokke af flodheste og et meget rigt fugleliv.

Allerede ved ankomsten til Lake Naivasha venter rejsens første oplevelse; en bådtur på søen. Mange steder står krogede, bladløse træer som skulpturer i vandet og danner glimrende landingspladser for storke, hejrer, ibiser osv.

Du går i land på den lille ø, Crescent Island, som ligger ved søens østlige bred. Her lever flokke af zebraer, giraffer, gnuer og antiloper. Der lever ingen rovdyr på øen, og det er derfor muligt at tage på en ”walking safari”. Eftersom dyrene ingen naturlige fjender har, kan man komme ret tæt på dem og f.eks. opleve, hvor høj en giraf egentlig er.

Dagen sidste oplevelse er en cykeltur i Hells Gate Nationalpark. Det er en af de mindste nationalparker i Kenya, og ligesom på Crescent Island kan man her bevæge sig rundt blandt dyrene på en lidt anden måde end normalt. Turen her inkluderer en cykeltur og en kort vandretur i Hells Gate Nationalpark. Parken er især kendt for sine meget smukke klippeformationer og en række varme kilder.

Dag 3: Heldagstur til Lake Nakuru Nationalpark

Lake Nakuru Nationalpark, som ligger nord for Lake Naivasha, er et af de bedste steder på hele kontinentet, hvis du vil se de truede næsehorn. Det hvide næsehorn ses oftest, men du kan også være heldig at få et glimt af det endnu mere truede sorte næsehorn her. Dagen i dag bruges på en heldags-safaritur i Lake Nakuru Nationalpark.

Udover næsehorn er parken kendt for både bøfler, zebraer, antiloper og til tider også de store kattedyr. Her er dog ingen elefanter.

Dag 4: Lake Naivasha – Masai Mara

Efter morgenmaden venter køreturen til Masai Mara. Det meste af dagen er afsat til at komme til Masai Mara. Trafikken i Kenya kan være uforudsigelig, så det er svært at sige, præcis hvor lang tid det tager. Det er til gengæld en spændende køretur gennem Kenyas landskaber – afbrudt af landsbyer med livlige markeder, smukke udsigter og handlende, som falbyder frugt og grøntsager til bilisterne.

Læn dig godt tilbage i sædet, tag en lydbog eller musik i ørerne og nyd synet af Kenya, som glider forbi uden for vinduerne. Husk, at der er Wi-Fi og strøm i bilen, så du kan også benytte lejligheden til at gøre dem derhjemme misundelige med et par feriebilleder.

Jo tættere du kommer på Masai Mara, jo flere mænd i den festlige røde dragt ser du. Du kører gennem lokale landsbyer, hvor der handles på livet løs, og mange steder bliver der vinket ivrigt til passagerne i bilerne. Hvis du har lyst, kan du f.eks. købe noget frugt undervejs – bare sig det til chaufføren.

Der gøres et kort stop i Narok, som er masaiernes hovedstad, før du fortsætter mod Masai Mara. Efterhånden som det tynder ud i antallet af landsbyer, stiger antallet af vilde dyr til gengæld.

Der er mulighed for at besøge en masailandsby. Dette skal I aftale med guiden på safarien. Det koster 25 USD pr. person (ikke inkluderet i rejsens pris) og betales direkte til masaierne.

Dag 5-6: Oplevelser i Masai Mara

De næste dage tilbringes i Masai Mara – den kenyanske del af det enorme Serengeti økosystem, og i regntiden hjemsted for velsagtens verdens største koncentration af vilde dyr.

På de mægtige sletter møder du store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, giraffer, gazeller og andre planteædende byttedyr for de jagende løver, hyæner, leoparder og geparder.

De næste dage kommer du tæt på et væld af dyr, som du oplever fra den beskyttende Land Cruiser.

Fra juli til oktober kan man opleve den 1.200 km lange vandring efter vand og frisk græs af over en million gnuer sammen med et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thompson gazeller. Det er under denne vandring, at en del bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de krydser Marafloden.

Mange tror, at det er bedst at besøge Masai Mara under den store migration, men der er dyr på græssletterne hele året.

De næste dage bruges på at køre på game drive. Hvordan dagene ser ud, afhænger af vejret, dyrelivet og dig. Oftest taler du med guiden om, hvordan dagen skal bruges – om du har nogle specielle ønsker, og guiden gør brug af sin store erfaring med dyrelivet og området.

Dag 7: Masai Mara – Nairobi – Hjemrejse

Det er desværre blevet tid til at sige farvel til savannen. På vej gennem Masai Mara venter den sidste game drive, inden du sætter kursen mod Nairobi og lufthavnen.

Du kan naturligvis også vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold – eller måske blive et par dage i Nairobi og opleve, hvad byen har at byde på.

Dag 8: Ankomst i Danmark

Du lander i Danmark efter en dejlig ferie i Kenya.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Gorilla-tracking i Uganda
4 nætter

Du har med garanti set billeder af de blide behårede bjerggorillaer i Bwindi Impenetrable Nationalpark i Uganda.

Hvorfor ikke fuldende din rejse i Østafrika og forlænge din ferie med et smut til Uganda på udkig efter de enestående bjerggorillaer?

Vi har gjort det nemt for dig og lavet denne 5 dages forlængelse, hvor du udover gorilla-tracking også kommer på ”walking safari” i Lake Mburo Nationalpark.

Vi har naturligvis inkluderet fly, gorillatilladelse og helpension næsten alle steder.

Nemmere bliver det ikke!

Bemærk: Denne forlængelse gennemføres kun ved min. 2 rejsende.

Forlængelsen skal bookes senest 70 dage før afrejse.

Badeferie i Mombasa
5 nætter

Slut din safari af med badeferie i Mombasa.

Her kan du slappe af på de kridhvide strande i skyggen af et palmetræ, bade i det lune azurblå hav og snorkle ved de flotte koralrev. Der er også tid til at tage på opdagelse i Mombasa by, der er Kenyas næststørste by. Her kan du glæde dig til at slentre gennem de snævre gader, der bærer præg af både swahili og arabisk kultur. De lokale markeder byder på et væld af lokal mad og eksotiske krydderier.

Dagene i Mombasa er til fri disposition, men det er muligt at tilkøbe ekstra ture, hvis du vil på opdagelse i Mombasa by eller omegn.

Badeferie på Mauritius
5 nætter

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Badeferie på Zanzibar
6 nætter

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer