TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
8 dage

Familiesafari i Kenya

Vores mest familievenlige rejse i Kenya, hvor I får jeres egen bil, børnevenlige lodges, masser af store oplevelser i jeres eget tempo og mulighed for at tilvælge badeferie.

Familiesafari i Kenya
Familiesafari i Kenya
8 dage

Familiesafari i Kenya

Vores mest familievenlige rejse i Kenya, hvor I får jeres egen bil, børnevenlige lodges, masser af store oplevelser i jeres eget tempo og mulighed for at tilvælge badeferie.

ForsideAfrikaKenyaFamiliesafari i Kenya
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 1 overnatning i Nairobi inkl. morgenmad
  • Besøg på elefantbørnehjemmet David Sheldrick i Nairobi
  • 1 overnatning på lodge ved Lake Naivasha inkl. helpension
  • Sejltur på Lake Naivasha beliggende i Great Rift Valley
  • 3 nætter på børnevenlig lodge i Masai Mara inkl. helpension
  • Masai Mara – verdens største koncentration af vilde dyr
  • Transport og safariture i privat Land Cruiser 4-hjulstrækker
  • Vand dagligt på safariturene
  • Entreer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Mulighed for at forlænge rejsen med badeferie
  • Fly fra Nairobi til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

Drømmer du om at vise dine børn Afrikas vilde dyr fremfor blot at se dem i tegnefilmformat i ”Løvernes Konge”? Så er denne familiesafari for dig.

Vi har sammensat et sandt familieeventyr, hvor vi tager hensyn til, at du rejser med børn, som helt naturligt ikke har verdens mest veludviklede tålmodighedsgen. Turen er sat sammen, så I bor på hoteller og børnevenlige lodges, hvor I alle sammen kan være i sammenhængende værelser. Vi har også taget hensyn til afstandene, der til tider kan være store i Afrika. Men på denne tur er der kun lige præcis den kørsel, som er nødvendig for, at det bliver en rigtig safari. I har også jeres egen bil, så hvis ungerne bliver trætte eller trænger til en juice, kan I stoppe, lige når I vil.

Turen starter ud med et besøg på det berømte elefantbørnehjem i Nairobi. Ved Lake Naivasha er det muligt at opleve flodheste, giraffer og aber, men højdepunktet er naturligvis de enorme flokke af dyr på Masai Mara. Alt er inkluderet under safarien; mad, drikke, transport, guide og overnatninger.

Hvis I har lyst, kan I vælge at tilkøbe en badeferieforlængelse, hvor I kan slappe af, og fordøje de mange indtryk fra safarien.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • I har jeres egen bil med chauffør og bor på børnevenlige lodger i sammenhængende værelse
  • Al transport, overnatninger og guide på hele safarien er inkluderet i prisen
  • Børnevenlige oplevelser med f.eks. besøg på elefantbørnehjem
  • Mulighed for at tilvælge badeferie efter endt safari

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst i Nairobi

Ved ankomsten til Nairobi bliver I mødt i lufthavnen af vores lokale guide. I bliver kørt til hotellet i Nairobi, hvor I har en enkelt overnatning.

Nairobi er Kenyas hovedstad og en af Østafrikas største byer. Her bor godt 4 millioner indbyggere. Oprindeligt blev byen grundlagt som et punkt på jernbane-linjen fra Mombasa til Uganda, men blev hurtigt centrum for både storvildtjægere og turister. I dag er det en storby med både et rigt forretnings- og kulturliv, og Nairobi er måske Østafrikas mest kosmopolitiske by.

Overnatning:
Dag 3: Nairobi – Lake Naivsha

I bliver hentet på hotellet fra morgenstunden og kørt til elefantbørnehjemmet, The David Sheldrick Wildlife Trust. Fonden redder små moderløse elefantunger, opfostrer dem og sætter dem tilbage i naturen. Hver formiddag åbner elefantbørnehjemmet dørene op i en time, hvor alle kan komme på besøg. I kan komme ret tæt på elefantungerne, og dyrepasserne fortæller om elefanternes liv og fondens arbejde. Det er en sjov og spændende oplevelse.

Fra Nairobi går turen videre med bil til Lake Naivasha

Lake Naivasha er en ferskvandssø beliggende på det højeste punkt af Great Rift Valley, 1.890 meter over havet. Der venter en sejltur på søen, der er kendt for flodheste, giraffer, waterbuck, fløjlsaber og et rigt og varieret fugleliv.

Dag 4: Lake Naivasha – Masai Mara

I dag går turen videre til det fantastiske Masai Mara naturreservat, den kenyanske del af det enorme Serengeti økosystem, hvor I skal på familiesafari. Husk, at familien har egen privat bil – og dermed frihed til at stoppe, når en pause er tiltrængt!

På de mægtige sletter møder man store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, giraffer, gazeller og andre planteædende byttedyr for de jagende løver, hyæner, leoparder og geparder.

De næste dage kommer I tæt på et væld af dyr, som du oplever fra den beskyttende Land Cruiser.

Det er umuligt at sige, hvilke oplevelser der venter, når man er på safari. Ingen dage ligner hinanden – men det er kun med til at give ekstra sug i maven!

Fra juli til oktober kan man opleve dyrenes lange vandring. Her vandrer over en million gnuer og bøfler sammen med et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thompson gazeller efter vand og frisk græs. Det er under denne vandring, at en del gazeller bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de skal krydse Marafloden.

Efter safarien kan I slappe af på lodgen med den mægtige stjernehimmel over jer og til lyden af nattens lyde på savannen.

Overnatning:
Dag 5-6: Familiesafari på Masai Mara

De næste dage venter skønne dage med game drives. Nogle dage medbringer I måske en picniclunch, som nydes sammen med en fantastisk udsigt. Det er vejret og naturen – og jer – som afgør, hvordan dagene ser ud!

Hvis I ønsker at besøge en masailandsby, skal I aftale dette med guiden på safarien. Det koster 25 USD pr. person (ikke inkluderet i rejsens pris) og betales direkte til masaierne. Det er et stolt folk, der lever, som deres forfædre har gjort det i 400 år.

Masaierne måler deres rigdom i antal køer og koner. Jo flere, desto rigere. Den daglige kost er mælk blandet med kreaturernes blod og måske lidt majsgrød. Til fest serveres der kød fra egne dyr.

Overnatning:
Dag 7: Masai Mara – Nairobi – Hjemrejsen starter

Fra den familievenlige safari på savannen går turen nu retur til Nairobi, hvorfra hjemrejsen starter.

Det er muligt at tilkøbe en direkte flyvning fra Masai Mara til Nairobi, så I undgår køreturen. Kontakt os for tillægspris.

Du kan naturligvis også vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold – enten i Mombasa på Kenyas kyst, på tropeøen Mauritius eller på den populære ø Zanzibar.

Dag 8: Hjemkomst

I ankommer til Danmark efter en dejlig ferie.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferie på Zanzibar
6 nætter

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Børnevenlig badeferie i Mombasa
5 nætter

Afslut jeres safari med et afslappende ophold i Mombasa.

Mombasa byder på kridhvide sandstrande, grønne palmer, azurblåt hav, koralrev, spændende historie og en livlig havneby. I bor på et dejligt børnevenligt resort i Mombasa med ”all inclusive”. Så kan hele familien slappe af og bare nyde at være sammen efter de mange oplevelser på safarien.

Her er mulighed for at slappe af på de kridhvide strande i skyggen af et palmetræ, bade i det lune azurblå hav og snorkle ved de flotte koralrev. Der er også tid til at tage på opdagelse i Mombasa by, der er Kenyas næststørste by. Her kan I slentre gennem de snævre gader, der bærer præg af både swahili og arabisk kultur. De lokale markeder byder på et væld af lokal mad og eksotiske krydderier.

Dagene i Mombasa er til fri disposition. Måske vil I helst bare slappe af og nyde faciliteterne på resortet og bade havet, men det er også muligt at tilkøbe forskellige udflugter, hvis I vil opleve Mombasa og omegn.

Badeferie på Mauritius
5 nætter

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Tillæg ved 1, 2 eller 3 rejsende.
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer