• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRundrejser i AfrikaKenyaBush & Beach: safari i Tsavo & badeferie i Mombasa
10 dage

Bush & Beach: safari i Tsavo & badeferie i Mombasa

Denne rejse er for dig, som drømmer om at krydre din badeferie i Mombasa med en kort og tidsbesparende luksussafari i en af Kenyas største nationalparker, Tsavo West.

Bush & Beach: safari i Tsavo & badeferie i Mombasa Bush & Beach: safari i Tsavo & badeferie i Mombasa
10 dage

Bush & Beach: safari i Tsavo & badeferie i Mombasa

Denne rejse er for dig, som drømmer om at krydre din badeferie i Mombasa med en kort og tidsbesparende luksussafari i en af Kenyas største nationalparker, Tsavo West.


Vælg denne rejse fordi…

Lyder en kort luksussafari i Kenyas største nationalpark krydret med badeferie i Mombasa som noget for dig? Så se her.

På denne rejse oplever du de smukke landskaber og det rige dyreliv i Tsavo West Nationalpark efterfulgt af badeferie ved den smukke kenyanske kyst.

Tsavo West er især kendt for sin røde jord, som gør de mange elefanter, der lever i parken, næsten røde at se på, når de har taget mudder- eller støvbad.

I nationalparken bor du i en vaskeægte afrikansk safaricamp – en teltlejr med luksuriøse kanvastelte, som alle har eget badeværelse og stor veranda med udsigt til bushen. På alle dage i Tsavo er der inkluderet game drives i parken, og opholdet i Tsavo inkluderer desuden helpension. Nyd en ægte afrikansk sundowner på toppen af Poacher’s Lookout og besøg de berømte Mzima Springs.

I Mombasa bor du på det 4-stjernede Severin Sea Lodge. Dagene ved kysten er til fri disposition, så du kan lave lige præcis så meget – eller så lidt – som du har lyst til.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal, engelsktalende guide/chauffør
  • 5 overnatninger inkl. halvpension i Mombasa
  • 2 overnatninger inkl. helpension i Tsavo West Nationalpark
  • 3 dages safari i Tsavo West Nationalpark inkl. game drives
  • Al transport og game drives som beskrevet – på safarituren foregår al kørsel i safaribil
  • Entreer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Strandophold i Mombasa
  • Mulighed for at forlænge badeferien i Mombasa
  • Fly fra Mombasa til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejsen til Kenya

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Mombasa i Kenya med mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst til Mombasa

Ved ankomsten i Mombasa bliver du modtaget i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner og kørt til hotellet. Du tilbringer en enkelt nat i Mombasa. Resten af dagen kan bruges ved poolen eller til at hvile ud oven på flyveturen.

Dag 3: Mombasa – Tsavo West Nationalpark (køretid ca. 5-6 timer)

Fra morgenstunden bliver du hentet på dit hotel og kørt afsted mod Tsavo Nationalpark.

Tsavo er Kenyas største og næstældste nationalpark og består faktisk af to nationalparker; Tsavo East og Tsavo West. Begge steder er fyldt med smukke landskaber, men Tsavo West har mere vegetation end Tsavo East. Og så er landskabet i West generelt mere varieret og dramatisk med både højdedrag, lava-landskaber, søer, sumper og kilder.

Foruden de sine landskaber er Tsavo West kendt for sit rige fugleliv og de relativt gode chancer for at se det sjældne sorte næsehorn. Men også bøfler, elefanter, løver, flodheste, giraffer og forskellige antilope-arter holder til her i parken.

Allerede længe før du ankommer til dit overnatningssted begynder den første ”game drive”. Turen fra gaten til lejren tager et par timer, og du kan nemt være heldig at spotte de første vilde dyr allerede nu.

Lejren, du skal bo i de kommende nætter, ligger tæt ved Tsavo-floden og kun få km fra de naturlige kilder Mzima Springs, som er et af de absolutte naturmæssige højdepunkter i Tsavo West. Millioner liter ferskvand vælter hver dag op ad jorden her. Det kommer fra smeltevand på Kilimanjaro og fra regnvand i de omkringliggende bjerge, og en del af det bliver pumpet til kysten og forsyner Mombasa med drikkevand. Resten løber ud i de omkringliggende floder og giver liv til området.

Ved ankomsten venter frokosten på dig i lejrens restaurant, og om eftermiddagen er der besøg ved Mzima Springs. Her er både flodheste, krokodiller og et rigt fugleliv.

Om aftenen nyder du en lækker middag i lejrens restaurant og den afrikanske nat omkring bålet.

Dag 4: Tsavo West Nationalpark

Du begynder dagen med en tidlig morgen-game drive langs Tsvao-floden. Floden er livgivende for en lang række dyr, som ofte søger ned til vandet i de tidlige morgentimer for at drikke – hold især udkig efter flodheste og krokodiller.

Tilbage i lejren venter morgenmaden. Formiddagen er fri til afslapning. Måske trækker poolen og en god bog? Det er også muligt at bestille massage i lejrens spa.

Nyd udsigten over savannen, mens du spiser frokost i restauranten.

Om eftermiddagen venter dagens højdepunkt; en ægte afrikansk ”sundowner” fra Poachers’ Lookout. På en klar dag har man en helt fantastisk udsigt ud over sletterne med Kilimanjaro i baggrunden.

Vejen tilbage til lejren bliver en aften-game drive. Når solen er gået ned, og Afrika er blevet lidt køligere, kommer de nataktive dyr frem. Under den enorme stjernehimmel kører du på udkig efter de søde små galagoer, som sidder i træerne og stirrer med deres enorme øjne – og løver, som gør sig klar til at gå på jagt. Tilbage i lejren venter middagen.

Dag 5: Tsavo West Nationalpark – Mombasa (køretid 5-6 timer)

Efter morgenmaden begynder køreturen tilbage mod Mombasa. Men ligesom da du ankom, foregår en del af turen i nationalparken, så morgenen byder både på game drive og på udsigt til de smukke landskaber. Undervejs på turen til Mombasa spiser du frokost, inden du ankommer til dit hotel om eftermiddagen.

Dag 6-8: Mombasa

Dagene er til fri disposition i Mombasa. Slap af på resortet, nyd den smukke strand og det dejlige hav eller tag på udflugter i og omkring byen. Valget er dit!

Dag 9: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter.

Dag 10: Ankomst i Danmark

Flyet lander i Danmark sidst på formiddagen.

Kørselsafstande på safari

Nairobi – Amboseli: ca. 250 km, ca. 4-5 timer

Nairobi – Samburu: ca. 320 km, ca. 6 timer

Nairobi – Lake Naivasha: ca 110 km, ca. 3 timer

Samburu – Lake Naivasha: ca. 340 km, ca. 6-7 timer

Amboseli – Lake Naivasha: ca. 350 km, ca. 6-7 timer

Lake Naivasha – Masai Mara: ca. 250 km, ca. 4-6 timer

Masai Mara – Nairobi: ca. 265 km, ca. 6-7 timer

Mombasa – Tsavo: ca. 120 km, ca. 3 timer

Tsavo – Amboseli: ca. 290 km, ca. 4 timer

Amboseli – Tsavo: ca. 110 km, ca. 2 timer

Tsavo – Mombasa: ca. 280 km, ca. 5-6 timer

Husk alle afstande er ca. og tiderne ligeså, med forbehold for vejr-og førerforhold. Venligst bemærk, at vejstandarden i Kenya ikke kan sammenlignes med vejene i Nordeuropa.

Tillæg for enkeltværelse 4.390 kr.
Rabat ved større grupper
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Kontakt rejsekonsulent Pernille G. Kristensen

Skriv til:
info@afrika-safari.dk

Ring til:
89 93 43 89

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Relaterede rejser
Hvorfor rejse med Afrika-Safari?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af afrikanske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Afrika-safari.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.