TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideMara Simba Lodge

Mara Simba Lodge

Masai Mara Nationalpark

Ved bredden af Talek floden ligger den 4-stjernede Mara Simba Lodge. Lodgen er bygget, så den tager hensyn til naturen omkring, og du mærker ikke, at her faktisk er 84 værelser. Den hyggelige have er velholdt og fyldt med sommerfugle og eksotiske fugle, men lige udenfor lodgens område, er det den vilde natur, der hersker. Der er hovedsageligt brugt naturmaterialer i neutrale farver, så du lige fra første færd får den helt rigtige safari stemning. Fra fællesarealerne er der en flot udsigt over floden, så du allerede under morgenmaden kan holde øje med, om elefanterne kommer ned til floden for a drikke. Lodgen har pool, restaurant, bar og sågar en lille souvenirbutik.

Værelserne ligger i små klynger af 6 værelser i et ”hus”, som alle kun har to etager. Alle ”huse” er forbundet med hinanden og hovedbygningen af en række hævede fortov, som alle er fint oplyst om aftenen. Værelserne er rummelige og har alle eget badeværelse og egen veranda.

Vil du have en endnu mere autentisk afrikansk safari-oplevelse kan du vælge at opgradere til et telt på Mara Simba Lodge. Teltet har egen terrasse og eget badeværelse, men kanvasvægge, så du kan høre og dufte naturen lige udenfor. Det er en ægte afrikansk safarioplevelse!

Pris for opgradering fra hytte til telt, pr. nat:
Double Room Tent Pr. person fra:  620 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14