TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideLake Naivasha Simba Lodge

Lake Naivasha Simba Lodge

Lake Naivasha

Tæt på Naivasha-søen finder man denne gode turistklasse lodge.

De 70 rummelige værelser ligger i blokke med 10 værelser i hver blok. Der er 6 værelser forneden og 4 foroven. Alle værelser er indrettet, så der er plads til et lille opholdsområde, og alle har egen terrasse eller balkon. Alle værelser har te-/kaffe-faciliteter, TV, sikkerhedsboks og wi-fi. Der er mulighed for sammenhængende værelser, hvis man rejser sammen som familie.

Omkring værelsesblokkene ligger en kæmpestor vejplejet have, som mest af alt minder om en klassisk europæisk park. Det er ikke ualmindeligt at støde på både zebraer, giraffer og impalaer, hvis du tager en slentretur i parken. Er du rigtig heldig, kan du endda se de vilde dyr fra din egen balkon eller fra morgenmadsrestauranten. Det er også i parken, du finder den dejlige pool med god plads til liggestole.

Der er restaurant på lodgen, en lille butik og mulighed for at få massage.

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14