TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideElephant Bedroom Camp

Elephant Bedroom Camp

Samburu

Skal du virkelig forkæle dig selv, kan vi anbefale, at du opgraderer til Elephant Bedroom. Dette er en klassisk afrikansk teltlejr, når det er allerbedst – midt i den vilde natur men på den luksuriøse måde.

De 12 telte er indrettet efter alle kunstens regler med bløde senge, trægulve, lækre tæpper i flotte farver, god plads til både seng, bord og lænestole i teltene. Alle telte har naturligvis eget badeværelse med rindende (varmt og koldt) vand. Alle telte har egen terrasse, hvor der er en lille plunge pool, som kan køle dig ned på de varme dage.

Det helt store trækplaster er campens ”lounge”. Sæt dig i en blød stol, bestil en kold øl og nyd udsigten til floden foran dig. Det er særdeles vanskeligt at komme herfra igen! Heldigvis behøver du ikke gå ret langt for at komme til restauranten – den ligger i et nabotelt i forlængelse af loungen. Maden er fantastisk og hvis du er heldig, bliver frokosten afbrudt af en elefant, som kommer ind i lejren.

Prisen er gældende ved fire personer. Kontakt os for pris ved to personer.

Pris for opgradering fra Simba Samburu Lodge, 2 nætter:
Luxury Tent Pr. person fra:  3.910 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14