TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideCykeltur i Hells Gate National Park

Cykeltur i Hells Gate National Park


Lige syd for Lake Naivasha ligger Hells Gate National Park.

Parken er især kendt for sin forskelligartet topografi og spændende geologi. Her er både røde forrevne klipper, ørken, dybe vulkanske kløfter, huler, græssletter, varme kilder og spruttende gejsere.

Det er en af de eneste nationalparker i Kenya, hvor man både kan vandre og cykle. Der er altså ikke ”Big 5” i nationalparken – til gengæld får du her en mulighed for at komme tæt på naturen på en måde, som det ikke er muligt fra en safaribil.

På cykel udforsker du parken og dens helt unikke natur og dyreliv. Hold især udkig efter bøfler, zebraer, antiloper og naturligvis nogle af de mange forskellige fuglearter, som lever i parken. Hvis du er rigtig heldig får du måske endda et glimt af den slanke og adrætte serval – et af de smukkeste (mindre) kattedyr, du finder i Afrika.

En del af inspirationen til ”kulisserne” i filmen ”Løvernes Konge” er i øvrigt hentet her i parken.

Pris:
Pr. person fra:  410 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14