Tlf. 89 93 43 89 | Alle hverdage 9-16
ForsideInfo & KontaktTemasider – find inspiration til din Afrika-rejseBig 5 Safarirejser

Big 5 Safarirejser

Hvis man siger Afrika siger de fleste også Safari! Og i den forbindelse har de fleste også en forventning om at få set det man i Afrika kalder “de 5 store” eller “the Big 5”, nemlig løven, leoparden, næsehornet, elefanten og vandbøflen.

Det er et storslået syn at opleve disse dyr i deres naturlige omgivelser så oplad batterierne til dit kamera og glæd dig til en uforglemmelig oplevelse.

Populære Rejser: Big 5 Safarirejser

Oplev de 5 store på tæt hold

De 5 store er som nævnt øverst, løven, leoparden, næsehornet, elefanten og vandbøflen. Nogle påstår at de har fået navnet da de er de største dyr på savannen, hvem vil ikke også kalde fx giraffen eller flodhesten stor? Oprindeligt stammer begrebet fra de tidlige storvildtjægere, som anså dem for at være de fem farligste at jage til fods, mere end det havde med dyrenes størrelse at gøre. Yderligere er det blevet et kendt begreb da disse dyr udover at være farlige, på mange måder også er meget forskellige, og derfor kommer man også rundt i meget forskellige områder når man leder efter dem og på den måde får man med stor sansynlighed også set mange andre dyr i sin søgen efter de fem.

 

Løven

Løven, også kaldet “dyrenes konge” er sammen med elefanten nok de mest populære dyr man kan se i Afrika. Det er Afrikas største rovdyr, med en skulderhøjde på op til 1,2 meter og med en gennemsnitsvægt på 150-220 kg. er løven kun overgået af tigeren ud af verdens 36 katteracer. Desværre er der kun 25-30.000 tilbage på kontinentet og tallet falder grundet færre levesteder og krybskytteri. De bedste chancer for at se disse imponerende skabninger er i områder som Mara/Serengeti i Kenya og Tanzania, samt i Krygerparken i Sydafrika, men der er en lang række andre områder, som også er gode.

 

Leoparden

Leoparden er til manges overraskelse et af de mest udbredte dyr i Afrika. Disse prægtige dyr kan godt være stadig være svære at spotte da bestandene oftest er små og deres territorier store. Derudover er de meget sky, godt kamuflerede i naturen, samt de er nattedyr, så man skal se rigtig godt efter, men man kan være heldig at få øje på disse enestående dyr.

Navnet leopard stammer fra det gamle Grækenland. Der troede man at dyret var en blanding af en løve, som på græsk hedder leo, og en panther, som på græsk hedder pardos. Man genkender leoparden på sin muskuløse krop og den plettede pels. I forhold til geparden som ofte forveksles med leoparden, er den mere kraftigt bygget, halsen er bredere og benene kortere, samt leopardens pletter består oftest af mørke ringe som er lyse i midten, hvorimod geparden er meget slank og har mørke pletter, som altid er helt fyldte, og så er den til og med hurtigere.

 

Næsehornet

Næsehornet er et kæmpestort pattedyr og vejer som regel mellem 1 og 2 tons. I naturen har den ingen fjender på nær mennesker, nok grundet dens størrelse. Der findes to forskellige slags næsehorn i Afrika; det sorte og det hvide. Trods navnet er begge typer grå og har de karakteristiske to horn på næsen, hvoraf det forreste er længere end det bagved.  Næsehornet er ikke det letteste dyr at spotte specielt ikke i Østafrika og en del større safariområder, trods deres størrelse. Grundet krybskytteri er de næsten blevet udryddet i store dele af Afrika.

Vil man have størst chance for at se disse imponerende dyr er Kenya et af de bedre steder hvor der er både sorte og hvide næsehorn tilbage. I Tanzania er Nogorongoro et godt sted hvis man vil se sorte næsehorn. Yderligere er der en del private reservater i det sydlige Afrika såsom Kryger N.P.  reservatet.

 

Elefanten

Elefanter er normalt lette at spotte, hovedsageligt grundet deres størrelse. De er de største dyr der lever på land og vejer omkring 6000 kg når de er fuldvoksne. Elefanterne har i mange år været jagtet af krybskytter, som var ude efter deres stødtænder da  elfenben har været (og desværre stadig kan være) mange penge værd. De fleste nationalparker og reservater er heldigvis rigtig gode til at observere og forsvare dyrene som lever i de beskyttede områder, så de har opnået gode store bestande med årene.

Elefanter er unikke dyr, specielt er de kendt for at være meget intelligente, sociale og legesyge. Derfor er det nok også det mest underholdende dyr at iagttage. Man skal dog ikke lade sig narre, og huske på at disse også kan være nogle af de mest frygtindgydende dy,r grundet deres størrelse og uforudsigelige temperament. Så som alle de andre dyr skal de behandles med den dybeste respekt!

 

Vandbøflen

Vandbøflen er Afrikas største okse og kan til og med veje op til 800 kg. Den er kendt for sit temperament, som er forudsigeligt og til tider kan være meget aggressivt. Man skal selvfølgelig holde sig på god afstand af disse dyr, men det går heldigvis sjældent ud over mennesker, da de enlige hanner stort set kun går efter sårende eller efterladte dyr. Når de flokkes er de nu oftest meget sky.

Bøflen er den man oftest møder af “de 5 store”. De skal drikke vand hver dag så derfor møder man dem oftest i de frodige områder hvor man kan være heldig at se flokke på flere hundrede på vandring efter friskt græs.

 

Du kan opleve The Big 5 i følgende lande: Sydafrika, Kenya, Tanzania og Botswana. Det er dog efterhånden ganske sjældent, at man oplever næsehornet i Botswana.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på:
89 93 43 89
info@afrika-safari.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

Aclass

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Soliditets kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Soliditets database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Facebook

Google Plus

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!