Tlf. 89 93 43 89 | Snak med en Afrika-specialist
Alle hverdage 9-16
Menu
HomePraktisk infoDubai

Praktisk information om Dubai

Her på siden får du svar på de oftest stillede spørgsmål om Dubai, herunder om tidsforskel, vejr og visum. Vi har pt. én tur der afsluttes med en rejse til Dubai.

1. Vejr og klima

Den bedste tid på året at tage til Dubai på er november til april. I denne perioede kan vejret sammenlignes med godt dansk sommervejr. Fra maj til oktober kan temperaturen komme op på 45 grader, tildels med høj luftfugtighed.

Vejrstatistik
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Gns. dagstemp.
24
25
28
33
38
40
41
41
39
35
30
26
Gns. nattemp.
14
15
17
21
25
27
30
30
27
24
20
16
Gns. nedbør mm
15
25
21
7
0,4
0
0,8
0
0
1
3
15
Vejrstatistik Gns. dagstemp. Gns. nattemp. Gns. nedbør mm
JAN 24 14 15
FEB 25 15 25
MAR 28 17 21
APR 33 21 7
MAJ 38 25 0,4
JUN 40 27 0
JUL 41 30 0,8
AUG 41 30 0
SEP 39 27 0
OKT 35 24 1
NOV 30 20 3
DEC 26 16 15
2. Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos Afrika-safari.dk. Rejser til Dubai købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.
Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

3. Hjælp til at tegne rejseforsikringer

På vores side om forsikring kan du få al den information, som du har brug for.
Klik her for at gå til vores side om forsikring.

4. Vaccination

Vi råder dig til at kontakte en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik. Du kan også læse mere omkring reglerne for rejsevaccinationer hos Statens Serum Institut.

Få 10% i rabat på vaccinationer

Når du bestiller en rejse hos Afrika-safari.dk, kan du opnå 10% rabat hos følgende vaccinationsklinikker:

• Rejseklinikken.dk, Ordrupvej 60, 4., 2920 Charlottenlund
• Vaccination.dk, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
• Medicinsk Speciallægeklinik, Jens Baggesens Vej 90 B, 8200 Aarhus N

På alle hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

5. Visum

Danske statsborgere skal have visum til Dubai som fås ved ankomst til lufthavnen, mod forevisning af gyldig returbillet.
Passet skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet og børn skal have deres eget pas ved indrejse.

Kravene kan ændres uden varsel, derfor anbefaler vi at du også tjekker kravene på
udenrigsministeriets hjemmeside.

6. Flyreservation og flybilletter

Vi sender dig din flyreservation så snart du bestiller din rejse. På rejseplanen kan du se tider og rejserute. Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl. Dit navn skal på reservationen stå nøjagtig som i dit pas. Hvis du noterer fejl i navnene skal du kontakte os med det samme.

I dag findes der kun elektroniske flybilletter (e-billet), du får altså ikke en fysisk flybillet til brug ved check-in i lufthavnen. Når du tjekker ind i lufthavnen, skal du bruge dit pas og en bookingreference. Bookingreferencen står på din rejseplan.

7. Servicebrev

Når du har købt en rejse gennem os, modtager du inden afrejse vores servicebrev. I servicebrevet finder du vigtige informationer om fx online check-in, hvordan du forholder dig ved forsinkelser, vores aftalte guidelines for drikkepenge. Desuden finder du vigtige telefonnumre til vores lokale agenter samt vores nødtelefonnummer.

Derfor er det vigtigt, at du printer servicebrevet og medbringer det på rejsen.

8. Sædereservation, opgradering og ekstra benplads

Vi anbefaler, at du foretager sædereservation på flyet. Mange flyselskaber tilbyder også opgradering af reserverede billetter til pladser med ekstra plads og komfort, fx Economy Comfort hos KLM og Premium Voyageur hos Air France. Dette kan du gøre gennem flyselskabets hjemmeside. De fleste selskaber har et punkt på menuen, der hedder ”manage my booking”.  Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for sædereservation, så du skal have dit kreditkort/betalingskort klar, når du går i gang.

Desværre er der ikke ens regler for, hvornår der åbnes for sædereservation. Vi anbefaler, at du så tidligt som muligt prøver at foretage en sædereservation, og du vil så der få at vide, hvornår du kan foretage sædereservation, hvis det ikke kan ske med det samme. Det er meget almindeligt, at der først åbnes for sædereservation mellem 72 og 24 timer før afrejse.

9. Transfers fra lufthavn frem og tilbage

Ved ankomst til Dubai lufthavn bliver du hentet af vores lokale representant.
Ved afrejse bliver du igen kørt til lufthavnen.

10. Måltider

Morgenmad på hotellet er inkluderet. Øvrige måltider er for egen regning.

11. Valuta

Dubais valuta er Arabiske Dirham. 1 AED = ca.1,5 danske kroner. Alle almindelige kreditkort accepteres på hoteller og i større forretninger. Visa og Mastercard er mere accepteret end Diners og Amex.

12. Drikkepenge

Medmindre der allerede er lagt en «service charge» på regningen, er det almindeligt at give ca. 10 % af regningen i drikkepenge. Det er ikke almindeligt at give drikkepenge til taxachauffører.

13. Helligdage

Det er altid en speciel oplevelse at opleve andre landes traditioner og fejringer. Nedenfor kan du se en oversigt over helligdage, vigtige festivaler og andre specielle mærkedage.

Vær opmærksom på at nogle museer og attraktioner kan være lukkede på disse dage.

14. Tidsforskel ved rejser til Dubai

+ 2 timer ved sommertid i Danmark, + 3 timer ved vintertid.

15. Sprog

Arabisk er det officielle sprog i Dubai, men engelsk er udbredt brugt på hoteller og i turistbranchen.
Landet har en høj andel af udenlandske indbyggere, bl.a. fra andre arabiske lande, Iran, Indien, samt en stor del fra Europa.

16. Elektricitet/telefon

220 V stabil spænding, men andre stikkontakter end i Danmark. Vi anbefaler at du køber en rejseadapter hjemmefra.

God GSM-dækning. Danske mobiltelefoner kan benyttes.

17. Værd at vide

Dubai er et af de 7 emirater som udgør De Forenede Arabiske Emirater. Hovedstaden i emiratet hedder også Dubai.

Det anses som værende relativt trygt at rejse i De Forenede Arabiske Emirater. Kriminalitetsraten er relativt lavt og hverkend vold eller tyveri er noget stort problem. De fleste rejsende oplever Dubai som et trygt og sikkert land at besøge. Dubai er en kosmopolitisk by med en mangeartet og livlig kultur.

Eftersom det er et muslimsk land, bør man følge deres skikke. Brug altid højre hånd når du hilser på folk og når du giver noget til andre. Når du sidder med krydsede ben på for eksempel en sofa og lignende skal dine fodsåler pege mod gulvet og bør ikke vises. Alkohol kan nydes på hotellets område. Der holdes bønner 5 gange om dagen. Rygning er generelt accepteret.

Man kan som udgangspunkt klæde sig som man vil, men de sætter pris på at man klæder sig mer konservativt end i vesten og dækker skuldre og knæ. Dette gælder særlig under Ramadanen og ved rejser udenfor de større byer.

Ramadanen varer i 30 dage – ved henvendelse kan vi oplyse dig om hvornår den starter. Under Ramadanen gælder der nogle specielle regler, som man også bør respektere som gæst i landet. Man bør undgå at spise, drikke og ryge offentligt mellem solopgang og solnedgang, dvs. mens alle muslimer faster. På nogle hoteller er der under Ramadanen restriktioner på hvor gæsterne kan opholde sig, samt hvor de kan indtage deres måltider og nyde deres drikkevarer.

Spørg altid om lov til at tage billeder af privatpersoner, særligt lokale kvinder.

18. Håndbagage som er godt at medbringe
  • Pas, penge, billetter
  • Solbriller
  • Den medicin, I bruger hjemme (altid kun med i håndbagagen, for sæt nu I mister kufferten)
  • Håndmedicin: smertestillende, allergipiller, middel mod tynd mave (måske Imodium), hæfteplaster og desinficerende servietter
  • Kikkert
  • Kamera og flere memory cards end I regnede med at få brug for + batteriopladeren og så en plastpose til at beskytte kameraet mod ørkensandet
  • Skuldertaske med robust rem og lynlåse eller pengebælte eller gode inderlommer, der kan lynes
  • Et par fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort, internationale betalingskort (Master Card, Visa-dankort mv.), kørekort og hvad er ellers er i pungen – alt sammen til fordeling i hinandens kufferter og tasker
  • Telefonliste til omgående spærring af forsvundne betalingskort og til forsikringsselskabet mv.
  • Postadresser på de, der skal have sendt et feriekort og mailadresser på de, der skal have feriemails. Der er adgang til internet på hotellet
  • Notesbog og kuglepenne
  • En god bog eller flere til den lange flyvetid ud og hjem
  • Måske en engelsk/dansk – dansk/engelsk lommeordbog
19. Ting som skal undgås på turen
  • Drik ikke vand fra vandhanerne – drik købevand på flaske
  • Spis kun frisk frugt og grønt, som serveres af hotellet, eller som du selv har skyllet
  • Hold afstand til folk, der hoster og nyser
  • Undgå så vidt muligt at blive stukket med kanyler på klinikker og hospitaler (nogle turister har i bagagen kanyler og sprøjter købt på et dansk apotek, bare for en sikkerheds skyld)
20. Rejsende med indskrænket bevægelighed

Vi gør opmærksom på, at denne rejse generelt ikke er egnet for bevægelseshæmmede personer. Kontakt os gerne for information om mulighederne i forhold til dine specifikke behov.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt os på:
89 93 43 89
info@afrika-safari.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

Populære rejser
Tanzania & Zanzibar
Tanzania & Zanzibar
Oplevelsesrig safari og hvide sandstrande.
 
Sydafrika & Cape Town
Sydafrika & Cape Town
Unik safari kombineret med storbyoplevelser.
 
Machame ruten
Machame ruten
Nå toppen af Kilimanjaro med den kendte Whisky rute.
 
Safari i Tanzania
Safari i Tanzania
Safari med besøg i 4 nationalparker
 
Luksussafari i Sydafrika
Luksussafari i Sydafrika
Safari med dansk turkoordinator
 

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.