TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
13 dage

Botswana & Victoria Falls

Tag på safari i et af verdens bedste safarilande. Overnat i en hyggelig teltlejr midt i Okavango-deltaet, se Chobes mange elefanter, og lad de mægtige Victoria Falls skylle rejsestøvet af dig.

Botswana & Victoria Falls
Botswana & Victoria Falls
13 dage
ForsideAfrikaBotswanaBotswana & Victoria Falls

Botswana & Victoria Falls

Tag på safari i et af verdens bedste safarilande. Overnat i en hyggelig teltlejr midt i Okavango-deltaet, se Chobes mange elefanter, og lad de mægtige Victoria Falls skylle rejsestøvet af dig.

ForsideAfrikaBotswanaBotswana & Victoria Falls
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Maun, Botswana inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 1 overnatning i Maun inkl. morgenmad
  • 4 dages campingsafari i Okavango-deltaet inkl. 3 overnatninger i telt, al transport, guide, alle måltider inkl. drikkevarer samt alle nationalparkgebyrer
  • Transfer fra campen til airstrip i deltalet
  • Indenrigsfly fra deltaet til Kasane
  • Transport fra lufthavnen i Kasane til Chobe Nationalpark
  • 3 overnatninger ved Chobe Nationalpark i Botswana inkl. morgenmad og aftensmad
  • 2 x Sejlads på Chobe-floden
  • 2 x Game drive i Chobe Nationalpark
  • Transport fra Chobe Nationalpark til Livingstone, Zambia inkl. grænsekrydsning
  • 3 overnatninger i Livingstone ved Victoria Falls inkl. morgenmad
  • Fly fra Livingstone til Danmark inkl. transfer
  • Mulighed for at forlænge opholdet med badeferie på Mauritius eller storbyoplevelser i Cape Town
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

REJSEN KORT FORTALT

Hvem har ikke set et BBC-program om Okavango-deltaet? Hvem kender ikke historien om Dr. Livingstone, der ”opdagede” og navngav Victoria Falls, og hvem vil ikke gerne se flokke med tusindvis af elefanter?

Denne rejse har det hele!

Botswana har ry for at være et af verdens bedste safarilande – og for at være næsten uoverkommeligt dyrt, medmindre man sover i telt og kører lange strækninger hver dag. Sådan behøver det heldigvis ikke være. Vi har sammensat en prisvenlig rejse, hvor du oplever, hvorfor landet har sit velfortjente ry som et fænomenalt safariland – uden at sove i telt i samtlige 10 dage.

Du kommer tæt på dyrelivet og naturen på en vaskeægte campingsafari i det mægtige Okavango-delta. Du sover i telt med eget (bush)toilet og bruser og kan høre elefanterne, løverne og impalaerne gennem kanvassen.

I Chobe overnatter du på en dejlig lodge med udsigt til den brede Chobe-flod. Du tager på game drives og sejlture og nyder synet af de store elefantflokke og de enorme krokodiller.

Du slutter rejsen af på endnu en skøn lodge ved de fantastiske Victoria Falls, hvor du kan vælge bare at nyde synet af faldene på egen hånd eller tilkøbe en af vores mange spændende udflugter.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du får en skøn kombination af rustik og autentisk campingsafari og dejlige firestjernede lodges
  • Der venter fænomenale safarioplevelser i verdens største indlands-delta
  • Du oplever Chobe Nationalparks enorme elefantflokke og tager på sejlture på Chobe River
  • Lad sprøjtene fra Victoria Falls skylle safaristøvet af dig

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Botswana med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Maun, Botswana

Ved ankomsten til Maun bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Du har en enkelt overnatning i Maun, inden dine deltaoplevelser begynder. Resten af dagen er til fri disposition til at slappe af ovenpå rejsen.

Dag 3: Maun – Okavango-deltaet

Der er afgang fra hotellet fra morgenstunden, og turen går mod den østlige del af Okavango-deltaet – en tur på ca. 100 km. Undervejs kan du nyde synet af lokale landsbyer, mopane-træer og måske endda de første vilde dyr. Hverken nationalparker eller vildtreservater i Botswana er hegnet ind, så i tørtiden kan elefanterne godt finde på at gå ind i landsbyerne i deres jagt efter vand.

Landskaberne i denne del af deltaet er meget varierede. Fra høje mopane-træer og tæt buskads til flade områder, som i perioder er oversvømmet med vand og i andre tider ligger hen som tørre sletter med døde, spøgelsesagtige træer og til floder, som er hjem for hundredvis af flodheste.

I aften overnatter du i en teltlejr midt i den vilde natur. Du ankommer til lejren, som står klar med rejste telte, messetelt og bålplads – og et mandskab, som er i fuld gang med at lave aftensmad til dig. Lanterner skaber hygge ved lejren – men de forurener ikke himlen med kunstigt lys, så sæt dig ved bålet, tag en kold drink i hånden, og læg nakken tilbage. Stjernehimlen er fænomenal!

Dag 4-5: Oplevelser i Okavango-deltaet

Du bliver vækket tidligt – ofte før solen er stået op. Du har med garanti været vågen et par gange, fordi du har hørt dyrelyde. Oftest hører man impalaer, som grynter af hinanden. Elefanter, der trompeterer er heller ikke unormalt, og hvis du lytter godt efter, kan du måske høre en løves dybe kalden. Du er i fuldstændig sikkerhed i dit telt, og med den viden er det ganske ubeskriveligt at ligge i den afrikanske nat og vide, at du sover der, hvor dyrene bor.

I den kølige morgenluft får du hældt varmt vand i et lille bassin uden for dit telt, og du kan vaske dit ansigt inden morgenmaden. Te, kaffe, juice, mysli, toast – måske en muffin venter dig, så du får fyldt maven godt op til formiddagens game drive. Så snart solen titter frem, er der afgang på dagens første game drive. Hvad formiddagen byder på, er umuligt at sige! Vores bud er elefanter, zebraer, giraffer, vortesvin, flodheste, løver, impalaer, vandbukke – og hvis du er heldig måske en leopard, vilde hunde eller en flok sabelantiloper. Undervejs bliver der tid til en kop formiddagskaffe og lidt sødt.
Omkring frokosttid går turen retur til lejren, hvor mandskabet står klar med frokost. Man bliver både sulten og træt, når man er på safari. Spændingen, den friske luft og den tidlige start giver dig nok lyst til en lur. Det er der heldigvis tid til, og når du er klar, beder du bare personalet gør dit bad klar. De varmer en stor spand vand og gør dit ”bucket shower” klar, så kan få skyllet støvet af dig.

Efter et bad og en kop kaffe er der afgang på dagens anden game drive. Måske har guiden hørt rygter om en leopard et sted, måske skal I tjekke om løverne stadig er, hvor de var i morges – eller måske går turen til elefanterne, som står i floden og drikker nogle af de 200 liter vand, som en elefant drikker om dagen.

Solnedgangene i Okavango-deltaet er ganske ubeskrivelige. Halvdøde træer, som spejler sig i vandet, elefanter, der bliver til silhuetter, og himlen der bliver helt lilla og lyserød tager pusten fra de fleste.

Når solen går ned, og temperaturen falder, kommer de nataktive dyr frem. Med en særlig lampe, lyser guiden ud i nattemørket, og nu handler det om at kigge efter øjne i natten. Igen er der ingen, der ved, hvad der venter. Måske løver og hyæner på jagt – måske en kamæleon – og sikkert en del harer. Det er bare med at holde godt udkig.

Tilbage i lejren venter endnu en dejlig middag, inden du kan gå til ro i dit telt.

Dag 6: Okavango-deltaet – Kasane

I dag er det tid til at sige farvel til Okavango-deltaet. Du bliver kørt til den lille landingsbane, hvorfra du flyver til Kasane. Flyet fungerer næsten som rutebil, og du kan opleve, at der er stop ved andre landingsbaner, før du ankommer til Kasane. Nyd at se deltaet lidt fra oven!

Ved ankomsten til Kasane bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel for de næste tre nætter. Kasane er en lille by, så køreturen tager kun 10 minutter – med mindre der står en elefant i vejen. Det er nemlig ikke ualmindeligt i Kasane… Et stenkast fra byen finder man indgangen til Chobe Nationalpark, som er et sandt mekka for elefanter. Man mener, der lever mere end 120.000 elefanter i Chobe, så det er ikke underligt, at de indimellem forvilder sig ind i byen! Resten af dagen er til fri disposition – mon ikke du kommer til at bruge en del tid med at kigge ud på floden og det rige dyreliv, man finder her.

Dag 7: Chobe Nationalpark

I dag skal du opleve nationalparken. Dagen byder både på en afslappende sejlads på floden, hvor du har rigtigt gode muligheder for at komme tæt på flodhestene, samt en helt traditionel game drive på land.

Botswanas regering satser på bæredygtig turisme, og du oplever derfor en uspoleret og spændende natur med et fantastisk og rigt dyreliv. I Chobe Nationalpark kan du bl.a. opleve bøfler, elefanter, løver, geparder og leoparder. Læg også mærke til det utrolige fugleliv på denne tur – bl.a. Botswanas smukke nationalfugl, ellekragen.

Om aftenen er du tilbage på lodgen, hvor middagen venter.

Dag 8: Chobe Nationalpark

Igen i dag venter spændende oplevelser i nationalparken. Rækkefølgen er omvendt i forhold til i går, så du får mest muligt ud af dit ophold her. Du lægger derfor ud med en game drive i parken fra formiddagen, mens eftermiddagen byder på sejlads på floden. Der vil naturligvis også blive tid til at nyde poolen og måske få en gang massage.

Dag 9: Chobe Nationalpark – Victoria Falls

Du bliver hentet på hotellet, og køreturen mod Zambia begynder. Turen tager ca. 2-4 timer – lidt afhængigt af ventetiden ved grænseovergangen i Kazungula. Kazungula er en lille landsby, som ligger lige ved bredden af Zambezi-floden, og her mødes ikke mindre end 4 forskellige lande; Zambia, Zimbabwe, Botswana og Namibia. En bro forbinder Zambia og Botswana. En sjov lille detalje er, at broen buer, som den gør, for ikke at komme i karambolage med grænserne mod hhv. Namibia og Zimbabwe.

Du bliver kørt hele vejen til dit hotel i Livingstone i Zambia, hvor du har tre overnatninger ved Zambezi-flodens bred.

Dag 10-11: Oplevelser ved Victoria Falls

Dagene ved Victoria Falls er til fri disposition. Vi anbefaler dog, at du reserverer et par udflugter hjemmefra, da der ofte er rift om pladserne, og nogle steder er der begrænsninger på antallet af deltagere på turene.

Du må naturligvis ikke snyde dig selv for en gåtur omkring vandfaldene. Især gåturen ud på Knife Edge Bridge er absolut anbefalelsesværdig. Herfra får du et enestående udsyn til vandfaldene, og i regnsæsonen (ca. november-april) skal du forberede dig på at blive tæt på gennemblødt på gåturen. Men lufttemperaturen er lun, så det er kun sjovt at mærke naturens kræfter helt tæt på!

Der er nok at tage sig til. Området er et sandt aktivitetsmekka med et hav af oplevelser.

Dag 12: Hjemrejsen starter

Der er blevet tid til at sige farvel til Afrika – hvis da ikke, du vælger at forlænge rejsen med f.eks. en tur til Cape Town eller måske et badeferieophold på Mauritius?

Ved afrejse bliver du hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen – eller den videre rejse – fortsætter.

Dag 13: Hjemkomst

Du ankommer til Danmark efter en fantastisk rejse.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Storbyferie i Cape Town
4 nætter

Cape Town har en imponerende beliggenhed ved foden af Taffelbjerget og en smuk havnefront ud til Atlanterhavet. Trendy cafeer og restauranter kombineret med en afslappet atmosfære, markeder og spændende seværdigheder gør Cape Town til en fascinerende storby, hvor shopping, afslapning og udflugter fint kan kombineres.

Dagene i Cape Town står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Badeferie på Mauritius
5 nætter

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer