Tlf. 89 93 43 89 | Alle hverdage 9 - 16
ForsidePraktisk infoBotswana

Praktisk information om Botswana

Her på siden får du svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med safari i Botswana, f.eks. om vaccinationer og visum.

1. Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos Afrika-safari.dk. Rejser til Botswana købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.
Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

2. Hjælp til at tegne rejseforsikringer

På vores side om forsikring kan du få al den information, som du har brug for.
Klik her for at gå til vores side om forsikring.

3. Vaccination

Vi råder jer til at kontakte en speciallæge, eller din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik.

Læs om vaccinationer på www.vaccination.dk

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet afrikansk land.

Få 10% i rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Afrika-safari.dk, får du 10 % rabat på vaccinationer. I Aarhus samarbejder vi med Medicinsk Speciallægeklinik: www.mslk.dk og i København samarbejder vi med Udlandsvaccinationen: www.vaccination.dk. På begge hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

4. Visum

Ved indrejse til Botswana kræves der ikke visum for danske statsborgere ved ophold under 90 dage, men dit pas skal være gyldig i 6 måneder efter hjemrejsen.

Botswana – når du rejser med børn under 18 år
Pr. 1.oktober 2016 har Botswana strammet reglerne for indrejse med børn under 18 år. De har indført samme regler som Sydafrika.
Det betyder, at børn under 18 år skal medbringe deres fødselsattest oversat til engelsk. Dette gælder også selvom barnet rejser med begge forældre.

Rejser barnet kun med den ene forælder, kræves et skriftligt samtykke fra den forælder der ikke er med, i form af en legaliseret fuldmagt samt en kopi af pas med underskrift. Dette gælder også trods fælles forældremyndighed. Barnet skal stadig medbringe fødselsattest oversat til engelsk.

Rejser barnet uden nogen forældre gælder samme regler, som beskrevet ovenfor.

Er den ene forælder afgået ved døden, skal der medbringes en dødsattest oversat til engelsk.

Vær opmærksom på, at en fuldmagt kun er gyldig når en officiel myndighed legaliserer den. I Danmark sker det enten ved Borgerservice eller Udenrigsministeriet.

Du kan læse mere om at rejse med børn under 18 år her.

Vi anbefaler du kontakter Botswanas ambassade i Sverige, hvis du skal rejse med børn under 18 år og har spørgsmål til proceduren.

Du kan kontakte Borgerservice i din kommune eller det lokale kirkekontor for at få en fødselsattest oversat til engelsk.

5. Flyreservation og flybilletter

Vi sender dig din flyreservation så snart du bestiller din rejse. På rejseplanen kan du se tider og rejserute. Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl. Dit navn skal på reservationen stå nøjagtig som i dit pas.  Hvis du har kommentarer til rejseplanen eller noterer fejl i navnene skal du kontakte os med det samme.

I dag findes der kun elektroniske flybilletter (e-billet), du får altså ikke en fysisk flybillet til brug ved check-in i lufthavnen. Når du tjekker ind i lufthavnen, skal du bruge dit pas og en bookingreference. Bookingreferencen står på din rejseplan.

6. Servicebrev

Når du har købt en rejse gennem os, modtager du inden afrejse vores servicebrev. I servicebrevet finder du vigtige informationer om fx online check-in, hvordan du forholder dig ved forsinkelser, vores aftalte guidelines for drikkepenge. Desuden finder du vigtige telefonnumre til vores lokale agenter samt vores nødtelefonnummer.

Derfor er det vigtigt, at du printer servicebrevet og medbringer det på rejsen.

7. Sædereservation, opgradering og ekstra benplads

Vi anbefaler, at du foretager sædereservation på flyet. Mange flyselskaber tilbyder også opgradering af reserverede billetter til pladser med ekstra plads og komfort, fx Economy Comfort hos KLM og Premium Voyageur hos Air France. Dette kan du gøre gennem flyselskabets hjemmeside. De fleste selskaber har et punkt på menuen, der hedder ”manage my booking”.  Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for sædereservation, så du skal have dit kreditkort/betalingskort klar, når du går i gang.

Desværre er der ikke ens regler for, hvornår der åbnes for sædereservation. Vi anbefaler, at du så tidligt som muligt prøver at foretage en sædereservation, og du vil så der få at vide, hvornår du kan foretage sædereservation, hvis det ikke kan ske med det samme. Det er meget almindeligt, at der først åbnes for sædereservation mellem 72 og 24 timer før afrejse.

8. Opladning af mobiltelefon m.m.

De fleste hoteller og lodges får elektricitet fra egne generatorer, der generelt slukkes efter midnat. Husk derfor at tage en lille lommelygte med på ferien. Der er 240 volt og bruges 3 benede stik med et andet format end vores. Adaptorer kan lånes i hotelreceptionen.

9. Vigtig bagage at medbringe
  • Lyst sommertøj til safariturene (stærke farver kan tiltrække tsetse fluer, som kun findes nogle steder i parkerne). Det er billigt at få vasket tøj, så slæb ikke for meget med.
  • Pænere tøj til aftenerne på hotel og lodge, fx lange bukser og langærmede skjorter, der beskytter mod myg efter solnedgang og om nødvendigt mod dagens sol.
  • Vindjakke, da det kan være køligt morgen og aften.
  • Sommerfodtøj (fx sportssko og bomuldsokker). Undgå bare fødder og ben om aftenen p.gr.a. myg.
  • Fordelerdåse til 3-4 stik, så shaver, trimmer, el-tandbørste og batterier kan blive opladet via en enkelt adapter.
  • Lille lommelygte og ekstra batterier
10. Håndbagagen
  • Hat, der skærmer mod solen
  • Solbriller
  • myggebalsam (både gå-væk-myg og kløestillende)
  • Solcreme og læbepomade
  • Den medicin, I bruger hjemme (altid kun med i håndbagagen, for sæt nu I mister kufferten!)
  • Håndmedicin: smertestillende, allergipiller, middel mod tynd mave (måske Imodium), malariapiller, hæfteplaster og desinficerende servietter.
  • Negleklipper og fil (en irriterende rivenegl kan forstyrre idyllen ude på savannen)
  • Kikkert (så I får set leoparden langt derude i træet)
  • Kamera og flere memory cards end I regnede med at få brug for + batteriopladeren og så en plastpose til at beskytte kameraet mod Afrikas fine, røde støv.
  • Skuldertaske med robust rem og lynlåse eller pengebælte eller gode inderlommer, der kan lynes.
  • Et par fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort, internationale betalingskort (Master Card, Visa-dankort mv.), kørekort og hvad er ellers er i pungen – alt sammen til fordeling i hinandens kufferter og tasker.
  • Telefonliste til omgående spærring af forsvundne betalingskort og til forsikringsselskabet mv.
  • Postadresser på de, der skal have sendt et feriekort og mailadresser på de, der skal have feriemails.
  • Notesbog og kuglepenne
  • En god bog eller flere til den lange flytid ud og hjem
  • Måske en engelsk/dansk – dansk/engelsk lommeordbog
11. Ting som skal undgås på turen
  • Drik ikke vand fra vandhanerne – køb vand på flaske.
  • Spis ikke frisk frugt og grønt, som I ikke selv har skyllet grundigt.
  • Hold afstand til folk, der hoster og nyser.
  • Tag aldrig medicin, som I ikke selv har med. Køb ikke medicin på rejsen, for medicin købt på et apotek selv med recept, er ikke altid, hvad den udgiver sig for, selv om navnet og emballagen er velkendt.
  • Undgå så vidt muligt at blive stukket med kanyler på klinikker og hospitaler (nogle turister har i bagagen kanyler og sprøjter købt på et dansk apotek, bare for en sikkerheds skyld).
  • Undgå så vidt muligt at komme til tandlæge.
  • Sørg for at beskytte jer i enhver henseende.
  • Gå aldrig alene. Vær flere og allerhelst sammen med guiden.
  • Forsøg aldrig at presse den flinke guide til at køre tættere på dyrene end han gør. Han risikerer at miste sin autorisation.
  • Forsøg aldrig at stige ud ad bilen i nationalparkerne. Det er kun tilladt på bestemte rastepladser.
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på:
89 93 43 89
info@afrika-safari.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

Populære rejser: 5
Tanzania & Zanzibar
Tanzania & Zanzibar
Oplevelsesrig safari og hvide sandstrande.
 
Sydafrika & Cape Town
Sydafrika & Cape Town
Unik safari kombineret med storbyoplevelser.
 
Machame ruten
Machame ruten
Nå toppen af Kilimanjaro med den kendte Whisky rute.
 
Safari i Tanzania
Safari i Tanzania
Safari med besøg i 4 nationalparker
 
Luksussafari i Sydafrika
Luksussafari i Sydafrika
Safari med dansk turkoordinator
 

Facebook

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!