TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideCresta Maun Resort

Cresta Maun Resort

Maun

Ca. 10 km uden for selve Maun finder du Cresta Maun Lodge. Hotellet et kategoriseret som trestjernet, men kvaliteten er efter vores mening bestemt firestjernet.

Her er 83 værelser, som alle har udsigt mod haven og floden. Når floden flyder, er der et rigt fugleliv i haven omkring hotellet.

Alle værelser er moderne indrettet i lyse farver og med køleskab, te- og kaffefaciliteter, aircondition, fladskærms-tv og gratis Wi-Fi. En virkelig dejlig ting ved værelserne på Cresta Maun er de mange muligheder for at lade kameraer og mobiltelefoner op. Det er der brug for – man tager nemlig gerne hundredvis af billeder i Botswana.

Hotellets hyggelige loungeområde er holdt i naturmaterialer og lyse farver, og med hyggelige sofaområder på terrassen indbyder stedet til en kold drink, mens du sender billeder til dem derhjemme. Trænger du til at blive kølet af, kan du hoppe en tur i poolen og dase i en liggestol bagefter.

Restauranten byder på både a la carte menu og buffet, og maden er super lækker og veltilberedt – meget ofte af lokale råvarer.

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14