• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideNyheder og rejseartiklerTarangire Nationalpark i Tanzania

Tarangire Nationalpark i Tanzania

29 February, 2020
Vis alle indlæg

tarangire safari

I det nordøstlige Tanzania finder du Tarangire Nationalpark – en af Tanzanias smukkeste nationalparker.

Tarangire Nationalpark er Tanzanias sjettestørste park og er opkaldt efter Tarangire-floden, som løber gennem parken.

Herunder kan du læse mere om nationalparken, der er kendt for sine mange elefanter, og som, meget passende, går under kaldenavnet ”the baobab capital of the world”.

Dyrelivet i Tarangire

2 Tarangire dyreliv

Tarangire Nationalpark byder på et fantastisk dyreliv. Her lever de forskellige bestande af dyr tæt, og du vil derfor have mulighed for at opleve dyrene helt tæt på.

De dyr, du let ville kunne spotte, er bl.a. zebraer, gnuer, kuduer, impalaer og gazeller. Derudover vil du også kunne opleve løver, leoparder, hyæner og træklatrende pytonslanger, samt de sjældne antelopearter: den østafrikanske oryx (oryx beisa callotis) og gerenukken, der også er kendt som girafgazellen.

Men det er især de store flokke af elefanter og det spektakulære fugleliv, der tiltrækker besøgende i Tarangire.

Det vil altid være helt specielt at besøge Tarangire, uanset årstid. Det er dog særligt i tørkeperioden, fra juni til oktober, at store grupper af dyr migrerer og holder til i parken, fordi floden på denne årstid er dyrenes eneste permanente kilde til vand i miles omkreds.

Elefanter i store flokke

3 Elefanter

Tarangire er især kendt for dens enorme koncentration af elefanter, som bevæger sig rundt i store flokke. Ja, du vil let kunne spotte flokke af flere hundrede elefanter.

Hvis du kommer til nationalparken i tørsæsonen, vil du måske bemærke, at elefanterne flokkes omkring floden, men også omkring de store sanddynger. Elefanter kan bruge deres sanser til at finde vand under jorden, og de bruger deres enorme kræfter til at grave efter vand i sandet. Derfor kan elefanter også overleve lange perioder uden direkte adgang til vand.

Fuglelivet

kingfisher

Tarangire Nationalpark tiltrækker også massevis af fugle.

Det anslås, at sumpområdet i Tarangire tiltrækker over 550 forskellige fuglearter, og Tarangire skulle dermed være et af de steder i verden, hvor der er flest ynglende fuglearter.

Blandt de mange forskellige fuglearter vil du bl.a. kunne opleve dværgpapegøjer, isfugle, væverfugle, koritrapper og rovfugle.

For fugleentusiaster er det bedst at besøge nationalparken i den våde sæson, fra november til maj, hvor mange migrationsfugle kommer til parken. Dog er det også muligt at se mange fugle i den tørre sæson.

Naturen i Tarangire

5 Tarangire natur

Tarangire Nationalpark er som nævnt en af Tanzanias smukkeste nationalparker. Og så adskiller den sig fra de øvrige nationalparker i Tanzania ved at byde på et mere bakket landskab med forskellige vækstzoner.

Landskabet er mere frodigt, netop fordi Tarangire grænser op til Lake Burungi, og gennem parken løber Tarangire-floden.

I parken kan du bl.a. opleve store områder med græs- og busksavanne, sumpområder og talrige smukke træer. Men specielt de majestætiske baobabtræer vil fange dit øje når du kører gennem parken.

Baobabtræer

6 Baobab træ

Baobabtræerne er et helt særligt kendetegn for Afrikas natur, og et af de bedste steder at se dem er i Tarangire. Faktisk er det svært at undgå at få øje på dem her.

Det, der gør baobabtræerne så specielle, er deres enorme størrelse og udseende.

Træernes udseende har givet dem kaldenavnet ”upside down” træer, da selve træets krone kan ligne et stort rodnet vendt på hoved.

Træerne kan nå en alder omkring 1.000 år, hvilket forklarer deres majestætiske størrelse. De kan bære på enorme mængder af vand og kan derfor klare sig gennem lange perioder af tørke. På den måde minder baobabtræerne om elefanter.

Elefanterne kan også ses ved træerne da de bruger træets bark til at tygge på og til at skærpe deres stødtænder.

Oplev Tarangire Nationalpark på disse rejser:

En tur til smukke Tarangire Nationalpark byder på et anderledes landskab, hvor du vil opleve dyrene helt tæt på. Særligt de store elefantflokke, det vilde fugleliv og naturen gør Tarangire til et must see på din safaritur til Tanzania.

Vi tilbyder flere forskellige rejser, hvor du besøger Tarangire Nationalpark. Er du i tvivl om hvilken rejse, du skal vælge, og hvornår du skal tage af sted, så kontakt endelig vores rejsekonsulenter, som er klar til at hjælpe dig afsted på en fantastisk rejse.

Tarangire er absolut et besøg værd!

Afrika-safari.dk – Kom helt tæt på!

Vi bruger cookies til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og relevant for dig, samt til at vise målrettede annoncer. Du accepterer dette, hvis du klikker videre.

Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her. Vi bruger en cookie for at huske dit nej.

Læs mere her.