Rejseberetning fra Botswana: Mødet med Okavango-deltaet

I maj 2019 vendte vores Afrika-ekspert, Winnie, tilbage til Okavango-deltaet, 8 år efter sidste besøg.

Det første, der slår mig, er duften.

Det dufter simpelthen af Okavango Delta. Jeg kan genkende det fra mine tidligere besøg, og det hele føles med ét meget hjemligt og helt rigtigt. Det er duften af vild salvie. Buskene står mandshøje overalt, og så snart vi kører over dem, spreder duften sig til mine næsebor.

Jeg er i Botswana og på vej gennem Okavango-deltaets Moremi vildtreservat til Khwai-området i den østlige del af deltaet. Khwai er et såkaldt “consession” område, hvilket vil sige, at det er de lokale beboere i området, som håndterer administratoren af stedet og nyder godt af indtægterne. Det er dermed også dem, der bestemmer reglerne, og her i Khwai betyder det, at man – modsat i Moremi, som hører under staten – må køre på aften-game drive samt køre delvis “off road”.

Landskabet er enormt varieret. Nogle områder er præget af gigantiske mopane-træer, som trives godt i den lerede jord. Nogle arealer er næsten spøgelsesagtige at se på. I perioder bliver de flade områder oversvømmet, og vandet dræber træerne, der – når vandet er opslugt af jorden – står bladløse tilbage med et næsten sølvagtigt skær mod den blå himmel.

Vi er trods alt i Okavango-deltaet, så nogle steder er der også vand året rundt. Enten det vand, som kommer fra Angolas bjerge eller det, der falder i regntiden. Hvor vandet er, er der grønt og frodigt. Hejrer står på ét ben, og papegøjer og biædere sværmer i vandkanten og tager næsten – men kun næsten – opmærksomheden fra de mange flodheste.

Det, der altid imponerer mig mest ved Botswana, er følelsen af vildskab.

Måske er det fordi jeg ved, at en del af elefanterne kommer fra Zimbabwe, Namibia og Angola. De er flygtet fra borgerkrig og krybskytteri, og selvom borgerkrigen for længst er slut i Angola, ja, så har elefanter altså hukommelse som….. en elefant. Det vil tage generationer af elefanter, før de igen tør vende “hjem”. Men det faktum, at de bare kan gå hjem den dag, de vil – uden at blive stoppet af noget hegn eller nogen grænse – tager helt pusten fra mig.

Måske er det fordi her ikke er ret mange andre turister. Botswana har ry for at være et meget dyrt safariland, som kun er tilgængelig for de rige. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, men det bidrager bestemt til følelsen af at være i den ægte, vilde natur, når man ikke skal dele sin leopard med ret mange andre safaribiler!

Det kan også være, det er fordi jeg ved, at alle teltlejre i Botswana hele tiden skal skifte plads, fordi man ikke må forstyrre de naturlige dyreveksler. Her er det dyrene og naturen, der bestemmer.

Uanset hvad, har jeg i Botswana altid en fornemmelse af at være med i et BBC naturprogram – hvor der dufter af vild salvie.

Winnie, TourCompass