TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerRejseberetning fra Kenya: Karibu Kenya og Happy Paradise på Mauritius

Rejseberetning fra Kenya: Karibu Kenya og Happy Paradise på Mauritius

09.01.2020
Vis alle indlæg

I september rejste vores kollega Bianca og hendes far til Kenya med afsluttende badeferie på Mauritius. Læs om deres oplevelser herunder.

Jeep

Der venter os 12 dage i Afrika! Min 73-årige far, som allerede har været på safari i Sydafrika, og mig selv.

Vi lander tidligt om morgenen i Nairobi og er – takket være e-visa og hurtige kufferter – efter næsten 30 minutter ude i den endnu kølige, friske morgenluft. Vores chauffør og guide, Charles, hilser venligt på os, og vi starter en noget anderledes Karibu-tur i retning mod Amboseli Nationalpark.

Amboseli betyder “Land of Dust – Støvets land” – hvilket er meget passende. Da vi efter ca. 5 timers kørsel ankommer til vores lodge, frisker vi os hurtigt op og tager derefter på den første
game drive i det førnævnte støv…. Amboseli er en mindre park, men overrasker med mange, forskellige landskaber og mange, forskellige dyr. Vi så bl.a. giraffer, vandbukke, flodheste, pelikaner, bøfler, en gepard, leoparder i et træ og dovne løver. Ikke en dårlig start!

Hyæne

Man kan i øvrigt lige så godt lade være med at ”friske sig op” inden safari, for bagefter er man “dækket” med fint støv!

Vi forlader Amboseli Nationalpark igen 2 dage senere og gør et ekstra stop i Nairobi for at besøge David Sheldrick elefantbørnehjemmet. Her fodres de forældreløse elefanter hver dag kl. 11.00, og man får indblik i og information om korrekt opdræt og udsætningen i naturen efter adoptionstiden. Et absolut must for elefantfans!

Bagefter fik vi en lækker middag på Karen Blixen Tamambo Cafe & Restaurant.

Turen går herefter videre til Lake Naivasha, som vi når efter ca. 2,5 time på pukkelpisten.

Vi får lov til at nyde naturen i en lille båd på søen sammen med en meget snakkesalig, ung guide. Her synes tiden at stå stille. Forskellige fuglearter bruger de bizarre vandtræer som deres yngleplads, et par zebraer og vandbukke græsser ved flodbredden, og mægtige flodhestefamilier flyder fredeligt i vandet – i sikker afstand fra os.

Efter en meget lang dag med mange km på vejen er Lake Naivasha et vidunderligt sted at koble fra i de tidlige aftentimer.

Næste dag kørte vi til Lake Nakura Nationalpark, en park som er lige så lille som den er interessant, med en stor sø og små vandfald. Her oplever vi endda et par næsehorn. The Big Five er dermed klaret! (The Big Five er: Løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant)

Næste dag går turen i retning mod Masai Mara.

Vi kører gennem masai-hovedstaden Narok og bliver forbavset over mylderet på markederne ved vejkanten. Det går højlydt, broget og eksotisk for sig, og man vil helst stoppe op og blande sig med folk. Men det går videre på en vej, som man næppe kan betegne som en vej – man får så at sige en gratis, afrikansk massage.

Kenya

Vi gør kortvarigt stop på et børnehjem, som støttes af Afrika Safari. Jeg afleverer min 11-årige datters skoleklasses medbragte donationer og glæder mig meget over børnenes latter og leg.

Sent om eftermiddagen ankommer vi til vores lodge og starter efter middagen på den første game drive i Kenyas måske mest kendte park. Masai Mara er ca. 1.500 km2 stor og en del af Serengeti økosystemet. Her lever de fleste dyr i Kenya. Navnet Masai Mara består af ordet Masai i stammen masai og ordet “Mara”, som betyder “prikket”. (Set fra oven ligner de enkelte træer på savannen prikker/pletter).

Her så vi særligt mange og meget smukke dyr.

Vores absolutte highlights:

Masai Mara

Løver med deres unger, en hanløve med friskt bytte, legende hyæner, en guldsjakal, en albino-abe og en babyelefant med sin familie. I Masai Mara ser man selvfølgelig også mange giraffer, zebraer, gazeller, impalaer, bøfler, gnuer m.m.

Efter en uge fyldt med indtryk er det tid til at tage afsked “Kwaheri Kenya” – vi kommer helt bestemt igen!

Vi flyver fra Nairobi til Mauritius – flyveturen varer ca. 4,5 timer, og om aftenen ankommer vi til vores hotel ved sydkysten.

De følgende dage bruger vi til at lære de forskellige kyster og vores hoteller at kende.

  • Sydkysten: Bel Ombre
  • Sydvestkysten: Le Morne
  • Vestkysten: Tamarin Bay, Flic en Flac, Point aux Pimentes (Grand Baie)
  • Nordøstkysten: Grand Gaube
  • Østkysten: i nærheden af Mahebourg

Den næstsidste eftermiddag vil vi shoppe i Port Luis – her findes der indkøbscentre, markeder og mange, små butikker.

Mauritius er nem at rejse i (også selvom der er venstrekørsel), busserne kører en tur rundt på øen, man kan tilbagelægge små strækninger med taxaer eller udforske øen i en udlejningsbil.

Mauritius

Her findes utallige strande, og man finder hvide, brede og naturlige strande med små bugter. Men det er især øens kultur, der gør Mauritius så enestående og broget! Her lever alle mennesker med forskellige religioner fredeligt sammen.

Bianca, TourCompass