TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerEr Afrika et land? Og andre myter om Afrika

Er Afrika et land? Og andre myter om Afrika

09.10.2017
Vis alle indlæg

Der findes rigtig mange myter om Afrika – men er der hold i dem?

Vi har udvalgt 3 af de mest almindelige myter om Afrika, som du kan læse mere om herunder.

Myte 1: Afrika er ét stort land

Af alle myter, der findes om Afrika, er denne nok den hyppigste.

De fleste ved godt, at Afrika ikke er et stort land.

Og det afrikanske kontinent er gigantisk. Faktisk det næststørste i verden.

Afrika består af 54 lande. Fra Algeriet og Egypten i nord, Sierra Leone og Ghana i vest, Tanzania og Kenya i øst, Chad og Congo i Centralafrika til Sydafrika og Namibia i syd.

Selvom det kan være svært at skelne, er der store forskelle mellem de 54 lande.

  • Der findes over 2.000 sprog og 3.000 folkeslag.
  • Hvert land har sit eget flag og nationalsang.
  • Hvis du på din rejse skal besøge forskellige lande, kræver det også, at du har flere forskellige valuta med. Samtlige afrikanske lande har nemlig deres egen møntfod.

True Size of Africa

Det afrikanske kontinent dækker omkring 20% af landarealet på jorden, og faktisk kan Afrikas areal rumme mere end USAs, Kinas, Europas, Japans og Indiens areal tilsammen, svarende til 30.221.532 km2.

Det er vildt, ikke?

 

Myte 2: Der er altid varmt i Afrika

Namibia

Selvfølgelig er der lande i Afrika, der er varme året rundt.

Men Afrika er mere end ørken og savanne. Naturen i Afrika består OGSÅ af kyster, regnskove, skove, græsarealer, bjerge og meget andet.

Og de 54 lande oplever, ligesom Danmark, også forskellige årstider.

Det afrikanske kontinent breder sig over flere klimazoner.

  • Landene omkring ækvator har ikke de store temperatursvingninger i løbet af året. Men i det nord- og sydlige Afrika varierer temperaturen mere. I den nordlige del af landet er der 8 grader mellem den højeste og laveste temperatur henover året, mens temperaturerne varierer omkring 13 grader i det sydlige Afrika.
  • Hovedparten af kontinentet ligger i det tropiske bælte, mens dele af det nordlige og sydlige Afrika ligger i det subtropiske bælte sammen med bl.a. Sydeuropa og store dele af Australien.
  • Men der er også steder i Afrika, hvor klimaet er tempereret ligesom i Danmark. Ét af stederne, der har tempereret klima, er de østafrikanske bjerge.

Derfor kan man ikke sige, at det altid er varmt i Afrika. Temperaturen handler nemlig bl.a. om rejsetidspunkt og land.

Myte 3: Man tager kun til Afrika for safari

Afrika bliver ofte forbundet med safarirejser. Og selvom safari er en uforglemmelig oplevelse, har Afrika meget mere at byde på end safari. Oplevelser, der eksempelvis kan kombineres med safari.

Tag på badeferie

zanzibar

Hvis du trænger til afslapning på en hvid sandstrand med palmer og azurblåt vand, er Afrika en perfekt destination.

Afrika har enorme arealer kyst, og derfor også et hav af maleriske strande, eventyrlige koralrev og krystalklart vand. Tag eksempelvis til øerne Zanzibar og Mauritius eller kystbyen Mombasa i Kenya.

Uforglemmelige naturoplevelser

Victoria Falls

Afrika rummer et utal af steder med unik natur.

I Namibia kan du opleve de fortryllende sandklitter i Sossusvlei, mens du i Tanzania kan bestige verdens højeste fritstående bjerg, Kilimanjaro, der er 5.895 meter højt. Victoria Falls på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe byder på vandfald i størrelsen 1.700 meters bredde og 100 meters højde.

Og dette er kun et lille udsnit – Afrika er et naturmekka.

Oplev storbyens vingesus

Cape Town skyline

I Afrika er der et væld af fascinerende og intense storbyer, der har en masse at byde på.

Storbysuset kan f.eks. opleves i Cape Town, som er Sydafrikas parlamentariske hovedstad. Når dagen er gået med kulturelle oplevelser, er der mulighed for at nyde et glas Sydafrikansk rødvin på én af Cape Towns mange restaurationer.

En tur til Afrika kan altså give utroligt mange forskellige oplevelser. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Læs om vores forskellige rejser til Afrika her.

TourCompass– Kom helt tæt på!