Zanzibar ligger i det Indiske Ocean. Med sine hvide sandstrande og det azurblå vand er Zanzibar en eftertragtet destination. Her kan du tage en dukkert i det Indiske Ocean, solbade eller slappe af og nyde en god bog under de berømte kokostræer. Den smukke ø byder også på en masse historie og her findes bl.a. moskeer, katedraler og paladser helt tilbage fra det 12. århundrede. For de kulturelle oplevelser er Stone Town bestemt et besøg værd, hvor du bl.a. kan handle på det lokale marked og hilse på lokalbefolkningen.
Vi benytter os kun af de bedste hoteller på Zanzibar, som er kendetegnet ved høj luksus og venlig betjening.
Oplev Kenya og badeferie på Zanzibar
Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar
Bestig Kilimanjaro og slap af på Zanzibar
Safari i Kenya med afslapning på ZanzibarZanzibar er en øgruppe som består af to hovedøer, Unguja og Pebma samt ca. 51 andre omkringliggende holme. Unguja er den af hovedøerne som almindeligvis bliver kaldt for Zanzibar Island. Zanzibar er en partnerstat i The United Republic of Tanzania. Navnet Zanzibar stammer fra to arabiske ord, ”Zenj” som betyder sort og ”bar” som er det arabiske ord for jord.
Zanzibar består af et multietnisk og multikulturelt samfund. Det er et samfund med mange trosretninger og med mennesker af forskellig oprindelse. Næsten hele befolkningen er blandede racer, primært af arabisk og afrikansk afstamning. Der er ca. en million indbyggere på Zanzibar.
Zanzibar er en tropisk ø og dens klima er underlagt de lune monsunvinde. Den nordlige monsun varer tre til fire måneder fra december til marts. Den sydvestlige monsun varer fra april til november. Regntiden starter i marts eller april og varer til maj. Juni til oktober, er den tørre sæson. Zanzibar får omkring 152 cm regn om året.