Tlf. 89 93 43 89
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Sydafrika | 10 dage:

Afrika uden filter

Højdepunkter på denne rejse:

Kruger Nationalpark, bush braii under den afrikanske himmel, Drakensbjergene, Blyde River Canyon, Bourke’s Luck Potholes, God’s Window, De Tre Rondaveller, Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre, Khamai Reptile Centre.

Følgende er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Danmark til Johannesburg inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 7 overnatninger på Nkambeni Safari Tented Camp i Kruger Nationalpark inkl. halvpension
  • Nationalparkafgifter
  • Fly fra Johannesburg til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugspakke er inkluderet:

  • Sunset game drive med sundowner
  • To heldags safariture
  • Bush walk med veluddannede rangere
  • Halvdags safaritur efterfulgt af bush braii under den afrikanske himmel
  • Heldagstur på Panoramaruten i Drakensbjergene
  • Besøg til Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre og Khamai Reptile Centre

Tillæg for enkeltværelse: 900 kr.
Rabat ved større grupper

Vælg denne rejse fordi…

På denne rejse bor du på Nkambeni Safari Tented Camp, som ligger inde i selve Kruger Nationalpark. Du oplever parkens fantastiske landskab med de smukke granitbjerge og endeløse græssletter, hvor der er mulighed for at komme tæt på The Big Five samt giraffer, zebraer, gnuer, antiloper, impalaer og mange mange flere. Du prøver en vaskeægte afrikansk middag under den stjerneklare afrikanske himmel og spotter de nataktive dyr på en ”Sunset Game Drive”, hvilket er en meget anderledes måde at opleve dyrelivet på. Har du ikke fået nok at savannens mange dyr, kan du besøge et rehabiliterings- og bevaringscenter for sårede, forældreløse unger af nogle af Sydafrikas truede dyrearter. Mangler der fart over feltet kan du med fordel tilkøbe en af vores ture til Hazyview, hvor du har mulighed for at køre på quad bike eller få adrenalinen til at pumpe på en canopy tur.

Samtidig er dette også en rejse for dig, der ønsker at give dine børn en fantastisk safarioplevelse. På Nkambeni er der telte med 2 køjesenge til børnene i samme telt, så der kan bo 2 voksne og 2 børn sammen.

Detaljeret dagsprogram
(Klik på et billede for at se det i fuld størrelse)

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse fra Danmark og turen går til Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst i Johannesburg – Sunset Game Drive i Kruger Nationalpark

Efter ankomst i Johannesburgs internationale lufthavn går du gennem immigrationen, samler din bagage op og fortsætter gennem tolden. Ude i ankomstområdet venter din engelsktalende chauffør, som kører dig til Nkambeni Safari Camp, der ligger i den sydlige del af den verdensberømte Kruger Nationalpark. Parken strækker sig 350 km fra syd til nord og ca. 65 km fra øst til vest og dermed er en af verdens største nationalparker.

Turen fra lufthavnen går østover forbi Nelspruit og videre nordpå til Numbi Gate, som er indgangen til Kruger Nationalpark. Efter ca. 5 timer er du fremme ved Nkambeni Safari Camp, som er dit overnatningssted under hele rejsen.

Ved solnedgang kører du på en stemningsfyldt game drive i Kruger Nationalpark. Du starter med en ”sundowner”, som er en drink der serveres i solnedgangens smukke lys. Som skumringen falder på, begynder du en spændende aftensafari, hvor du spotter dyrene med spotlights fra safaribilen. Herved oplever du også de nataktive dyr, som skjuler og hviler sig om dagen.

Hvis vejret er klart, kan du spørge guiden om nogle af den sydlige halvkugles smukke stjernebilleder som fx Sydkorset eller Orions Bælte.

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 3: Heldagssafari i Kruger Nationalpark

Kruger Nationalpark kom under regeringens beskyttelse i 1898, da Paul Kruger (præsident for republikken Transvaal) etablerede Sabie Game Reserve mellem Sabie og Crocodile River, som et kontrolleret jagtområde. I 1926 blev også naboreservatet Shingwedzi Game Reserve og forskellige private farme en del af Sabie Game Reserve, som blev samlet under navnet Kruger Nationalpark. Parken blev åbnet for offentligheden i 1927. I 2002 blev Kruger Nationalpark en del af ”The Great Limpopo Transfrontier Park” sammen med Gonarezhou Nationalpark i Zimbabwe og Limpopo Nationalpark i Mozambique.

I dag skal du på heldagssafari, som foregår i den sydvestlige del af Kruger Nationalpark. Dette område siges at være den smukkeste del af parken med dens spektakulære granitbjerge, også kaldet kopjes, som pryder bushlandskabet. Her er også tykke bevoksninger af akacietræer, pilekrat, morbær-figentræer og blomstrende arter som bl.a. de røde, orange koraltræer.

Du kører afsted tidligt om morgenen, da det er på dette tidspunkt, at dyrene er mest aktive i deres søgen efter føde. I Kruger Nationalpark kan du bl.a. opleve elefanter, impalaer, flodheste, giraffer, næsehorn, bøfler, zebraer, gnuer, kudus, vandbukke, bavianer, marekatte, leoparder og mindre rovdyr. Parken er hjemsted for i alt 147 forskellige pattedyrsarter og 114 forskellige krybdyrarter. Også fuglelivet er helt fantastisk med intet mindre end 517 forskellige arter som bl.a. hornravne, de smukke og farverige europæiske biædere, koritrappe og saddelnæb, som bedst kan opleves ved vandhullerne. Mens du holder udkig, fortæller den veluddannede guide om parkens dyr og natur.

Sidst på eftermiddagen er du tilbage på lodgen – og du har forhåbentligt kameraet fyldt med gode skud!

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 4: Bush Walk, Sunset Game Drive, Traditionel sydafrikansk middag

Efter morgenmaden skal du på en unik oplevelse, nemlig på bush walk med to veluddannede rangere, som er særligt uddannede til bush walks. Den ene danner fortrop, mens den anden danner bagtrop – begge er udstyret med rifler for en sikkerheds skyld. De guider dig ud i bushen, hvor du lærer at afkode naturens signaler ved at dufte, lytte, spejde og iagttage. Du hører om dyrenes adfærd og hvordan du identificerer dem på deres spor. Måske er du heldig at se elefanter, næsehorn, løver eller nogle af parkens mange byttedyr og mindre dyr, som du ikke når at se, når du kører i safaribilen.
Ikke tilladt for børn under 12 år.

Om eftermiddagen kører du på game drive, hvor du oplever dyrene i solnedgangens lys. Du vil opleve dyrelivet på en helt ny måde, når tusmørket falder på. Ikke tilladt for børn under 6 år.

Hvis vejret tillader det, venter dig herefter en traditionel sydafrikansk middag bestående af kød, grøntsager og salat, under den åbne himmel. Du mærker straks den hyggelige stemning med de tændte lanterne og åbent ildsted. Her kan du nyde aftenen og den klare stjernehimmel. Husk en trøje, da det kan være køligt efter solnedgang.

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 5: Heldagstur til Drakensbjergene

I dag skal du på en meget scenisk heldagstur langs Panoramaruten i de dramatiske Drakensbjerge. Drakensbjergene er røde og danner en fantastisk kontrast til de grønne træer og planter. Du oplever Blyde River Canyon, der er op mod 700 meter dyb og 60 km lang og dermed er verdens tredje største canyon. Du gør stop ved de tre vigtigste udsigtspunkter langs kløften; God’s Window, Bourke’s Luck Potholes og De Tre Rondaveller. De Tre Rondaveller er 3 meget smukke og markante klippeformationer, der i udseende minder om de runde hytter, som tidligere fandt i lokale landsbyer mange steder i det sydlige Afrika. Der er også mange vandfald på Panomararuten, og du gør stop ved et af dem. Det kan være Berlin Falls, hvor vandet falder 150 meter ned i en sø. Eller måske er stoppet ved Lisbon Falls, der ligger hvor Blyde River deler sig i to og derefter falder 92 meter ned over en næsten lodret klippe og igen samles til et løb. Der er mange andre vandfald, og guiden afgør hvor stoppet bliver. Et af dagens mest spektakulære besøg vil klart være Bourke’s Luck Potholes, der er cylindriske huller slidt ned i klipperne af vand og sand gennem tusindvis af år. Du kan komme helt tæt på dette naturfænomen langs nogle broer, der er bygget hen over de særegne huller.

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 6: Dagen er til fri disposition

Dagen er til fri disposition, hvor du kan slappe af ved poolen eller deltage i en af vores ekstra udflugter, som du kan læse mere om herunder:

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 7: Besøg til Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre og Khamai Reptile Park

I dag besøger du Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre og Khamai Reptile Park.

Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre

Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre er et rehabiliteringscenter for Sydafrikas vilde dyr, der enten er blevet forladt, såret eller forgiftet. Centeret blev etableret af forretningsmanden Johan Strijdom i 1991 og drives af Brian Jones, som bidrager med en kæmpe viden og erfaring, da han har hjulpet og plejet sårede og forældreløse dyr, siden han var 4 år gammel. Centeret er hjemsted for både løver, leoparder, servaler, losser, grævlinger, vilde hunde, ørne og gribbe.

Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre arbejder hårdt for at sætte flest mulige dyr tilbage i naturen og har endda formået at skabe et succesfuldt avlsprojekt. Efter at have avlet og sat flere end 160 dyr tilbage til naturen, har centeret modtaget rapporter om, at nogle af hunløverne har parret sig med vilde hanner.

Filosofien bag centeret er, at viden skal spredes, hvis dyrelivet skal reddes. Du vil derfor få en guidet rundvisning, hvor du lærer og hører om dyrene og deres historier samt de udfordringer, der er forbundet med bevarelse og beskyttelse af dyrenes levesteder.

Khamai Reptile Centre

Khamai Reptile Park er et bevarelsescenter for Sydafrikas padder og krybdyr ejet af Donald Strydom. Centeret kombinerer uddannelse og forskning for at beskytte og redde disse dyr. Det dedikerede team mener, at især viden er et af de mest betydningsfulde værktøjer for bevarelsen og derfor får du på denne tur et indblik i arbejdet og lærer om de mange dyrearter som består af bl.a. krokodiller, firben, slanger, frøer, kamæleoner, skildpadder og edderkopper.

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 8: Heldagssafari i Kruger Nationalpark

Efter morgenmaden skal du på heldagssafari i Kruger Nationalpark. Du kører ud på de store græssletter, hvor der går store flokke af antiloper og andre byttedyr, som tiltrækker de morgensultne rovdyr som løver og leoparder. Husk kameraet!

Sidst på eftermiddagen kan du opleve elefanter, bøfler, zebraer og giraffer, som søger mod vandhullerne for at drikke.

Hvis du er heldig, kommer du hjem med billeder af The Big Five, som er det kendte udtryk fra storvildtsjagt i Afrika. The Big Five er de fem afrikanske dyr, som er sværest og farligst at nedlægge; bøfler, elefanter, leoparder, løver og næsehorn.

Overnatning: Nkambeni Safari Tented Camp ***

Dag 9: Hjemrejse

Du bliver hentet og kørt til Johannesburgs internationale lufthavn, hvorfra du flyver til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 10: Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en dejlig ferie fyldt med oplevelser.

Kombinationsmuligheder efter safarien

4 dage/3 nætter | Victoria Falls

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 6.400 kr.
Pr. barn u/12 år: + 3.000 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 2.000 kr. 

Victoria Falls betragtes som et af verdens mest spektakulære vandfald. Vandfaldet er ikke blot et af verdens vildeste og mest imponerende naturvidundere, det har også en fantastisk beliggenhed midt i det tropiske Afrika.

Dagene ved Victoria Falls står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Overnatning: David Livingstone Safari Lodge and Spa ****

Herunder kan du se et udvalg af mulige tilvalgsture:

5 dage/4 nætter | Cape Town

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 4.000 kr.
Pr. barn u/12 år: + 2.800 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 1.500 kr. 

Cape Town har en imponerende beliggenhed ved foden af Taffelbjerget og en smuk havnefront ud til Atlanterhavet. Trendy cafeer og restauranter kombineret med en afslappet atmosfære, markeder og spændende seværdigheder gør Cape Town til en fascinerende storby, hvor shopping, afslapning og udflugter fint kan kombineres.

Dagene i Cape Town står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Overnatning: Premier Hotel Cape Manor ****

Herunder kan du se et udvalg af mulige tilvalgsture:

6 dage/5 nætter | Mauritius for voksne

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 9.900 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 1.400 kr. 

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Overnatning: Hotel Veranda Paul & Virginie ***

Opgraderingsmuligheder på Mauritius:

6 dage/5 nætter | Mauritius for familier med børn

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 9.900 kr.
Pr. barn u/12 år: + 6.300
Enkeltværelsestillæg: + 1.200 kr. 

Tropeøen Mauritius er en af de mest fascinerende øer i Det Indiske Ocean og et sandt paradis, hvis du rejser med børn. Her er et dejligt klima året rundt og en utrolig venlig lokalbefolkning. Øen er omkranset af krystalklart vand og smukke børnevenlige strande, der ligger beskyttet af et farvestrålende koralrev, som gør det til et perfekt sted at snorkle. Mauritius har en utrolig smuk natur med frodige skove, små laguner og vandfald, der bruser ned ad bjergsiderne.

Øen Mauritius er det ideelle sted for hele familien og der findes et hav af aktiviteter på både land og til vands. 8 km fra stranden Flic-en-Flac ligger Casela Nature Park, hvor du kan opleve kæmpeskildpadder, zebraer, tigere, løver, giraffer, aber og 1500 fugle. Der er også mulighed for at køre på segway, gå på hængebroer og meget meget mere.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

Overnatning: Pearle Beach Resort & Spa ***

Opgraderingsmuligheder på Mauritius:

Højdepunkter på denne rejse:

Kruger Nationalpark, bush braii under den afrikanske himmel, Drakensbjergene, Blyde River Canyon, Bourke’s Luck Potholes, God’s Window, De Tre Rondaveller, Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre, Khamai Reptile Centre.

Følgende er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Danmark til Johannesburg inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 7 overnatninger på Nkambeni Safari Tented Camp i Kruger Nationalpark inkl. halvpension
  • Nationalparkafgifter
  • Fly fra Johannesburg til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugspakke er inkluderet:

  • Sunset game drive med sundowner
  • To heldags safariture
  • Bush walk med veluddannede rangere
  • Halvdags safaritur efterfulgt af bush braii under den afrikanske himmel
  • Heldagstur på Panoramaruten i Drakensbjergene
  • Besøg til Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre og Khamai Reptile Centre

Tillæg for enkeltværelse: 900 kr.
Rabat ved større grupper
INDHENT TILBUD
10 dage: Afrika uden filter
Voksne  Børn u/12 år

Navn:

Efternavn:

E-mail:
Telefon:

Evt. kommentar:
Nyhedsbrev

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

stepmap-karte-afrika-safari-10-dage-afrika-uden-filter-sydafrika-dk-se-1685957