TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideDet ultimative cruise på Zambezi-floden

Det ultimative cruise på Zambezi-floden


Denne tur er en kombination af hele to sejlture på Zambezi-floden.

Den første del af turen har karakter af en flod-safari. Den foregår i roligt tempo ad de mange kanaler, der er mellem øerne i Zambezi-floden. Ved flodbredden, og på de små øer midt i floden, tiltrækker de mange træer et væld af fugle, og hist og her dukker en flodhest op til overfladen. Krokodillerne ligner træstammer, som ligger halvt i vandet – halvt på land. Elefanterne lader sig glide ned i vandet og svømmer over til øerne – altid på udkig efter et nyt træ, de kan gnide sig op ad. På en af de små øer midt i floden nydes en snack og en drink.

Her bliver du hentet af en anden båd, og turen er nu en decideret solnedgangstur. Solnedgangen nydes fra ”The African Queen” eller ”The African Princess” – to klassiske katamaranbåde med teaktræsdæk og en stemning, der er kolonitiden værdige.

Turen varer ca. 2½ time.

Turen gennemføres ved min. 2 personer.

Pris:
Pr. person fra:  1.350 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14