Tlf. 89 93 43 89
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Guide til Tanzania: 5 steder du ikke må gå glip af

Publiceret:

Vi har sammensat en guide med 5 steder du ikke må gå glip af, hvis du overvejer at rejse til Tanzania.
Se billederne nedenfor og læs om de forskellige oplevelser.

Vores rejsekonsulenter sidder klar til at besvare dine spørgsmål og kan fortælle dig mere om vores rejser til Tanzania på tlf. 89 93 43 89

 

Gå på opdagelse i en udslukt vulkan
Ngorongo-Krateret
Ngorongoro Krateret er et must når du rejser til Tanzania. Krateret har den fantaktiske natur og de meget tætte bestande af bl.a. zebraer, gnuer, elefanter, løver, gazeller og flodheste. Krateret er skabt ud fra en udslukt vulkan, og der lever i dag mere end 50.000 Masai’er i området.

Bonusinfo: Krateret er et naturbeskyttet område og er over 8.000 km2 stort. Derudover finder du Ngorongoro Krateret på UNESCO’s Verdensarvsliste.  

 

Safaritur i Tanzanias mest kendte nationalpark
Løve i Serengeti National Park
Serengeti National Park er den mest kendte nationalpark i Tanzania og det oplagte valg, hvis du gerne vil på safari for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Her er mere end 70 større arter af pattedyr og mere end 500 fuglearter. Chancerne for at du ser løver er især højt her.

Bonusinfo: Nationalparken er på UNESCO’s Verdensarvsliste, særligt på grund af verdens største vandringer af bl.a. zebraer og gnuer.

 


Oplev diversiteten i landskabet – bakket landskab,
baobabtræer, busksavanne og sumpområder
Tarangire National Park
Tarangire National Park kan du besøge året rundt, men er særlig spændende hvis du rejser i tørkeperioden fra juni til september, da du her har størst mulighed for at se mange dyr. Du kan glæde dig til at se, hvordan diversiteten i landskabet er, og hvordan floden i denne periode tiltrækker elefanter, løver, leoparder og den træklatrende pytonslange.

Bonusinfo: Tarangire er det sted i verden, hvor flest forskellige fuglearter yngler på én gang, nemlig ca. 550 forskellige arter.

 

Bestig Kilimanjaro – en oplevelse du aldrig glemmer


KilimanjaroBestiger du Kilimanjaro, kan du glæde dig til at opleve den flotte og unikke udsigt fra toppen. Bestigning af Kilimanjaro kan f.eks. ske af Machame ruten op til Uhuru Peak, hvor turen hertil består af én lang spadseretur i smuk og varieret natur. Den sidste del af bestigningen, efter Uhuru Peak, kan ske i fuldmånens skær og hvor du kan opleve temperaturer fra -18 til -26 grader.

Bonusinfo: Kilimanjaro er det højeste fritstående bjerg i verden på 5.895 meter. 

 

Afslapning med udsigt til kridhvide sandstrande,
kokospalmer og azurblåt vand

Strand på ZanzibarAfslut dine safarioplevelser med den ultimative badeferie på den smukke koralø Zanzibar. Får du lyst til at gå på opdagelse, kan du med fordel udforske øen til vands og til lands. Ønsker du at dykke eller snorkle, er det oplagt at gøre på Zanzibar. Du kan også opleve Mangapwani, hvor du kan se den kæmpestore underjordiske hule, som slaverne fra fastlandet blev anbragt i ved ankomst til øen fra fastlandet. Derudover byder øen på flere forskellige aktiviteter som ture til Stone Town (øens hovedstad), smage på øens krydderier, opleve regnskoven og se de røde aber, heldags sejlture eller gå på opdagelse i de små landsbyer.

Bonusinfo: Værelserne på hotellet er bygget som traditionelle
afrikanske huse, og er placeret lige ud til strandkanten.

Se vores spændende rejser til Tanzania, f.eks. vores mest populære safari i Tanzania, der afsluttes med badeferie på Zanzibar.