Tlf. 89 93 43 89
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Afrika i billeder – Naturfotografen Ole-Arne og Afrika

Publiceret:

”Som fotograf er det paradis at besøge Afrika – motiverne står i kø…”

Ole-Arne Schlytter bor og arbejder i Oslo i Norge. I fritiden er han passioneret naturfotograf, og siden han var lille, har det været en drøm for ham at besøge Afrika.

Den drøm blev opfyldt, da han i 1980’erne som FN-soldat i Libanon fik muligheden for at besøge Egypten og dermed fik sit første møde med det afrikanske kontinent. Sidenhen har han besøgt Afrika flere gange, herunder Tanzania i 2014 og Sydafrika i 2017 med Afrika Safari.

Der er stor forskel på at være naturfotograf i Skandinavien og Afrika. I Skandinavien er dyrene bange for mennesker. De skjuler sig, når man nærmer sig dem med sit kamera, og man må etablere skjulesteder for at få de helt rigtige billeder. I Afrika er det helt anderledes, forklarer Ole-Arne.

”Dette er den største forskel. I Afrika er safaribilen skjulet, og dyrene er ikke bange for den. De fortsætter med deres gøremål, uden at være påvirket…”

Mit yndlingsbillede

Ole-Arnes utallige billeder af dyr og fugle fra nationalparkerne i Afrika er et tydeligt bevis på hans stærke passion for naturen. Han har taget rigtig mange gode fotografier, men der dog enkelte, der står ham særligt nær.

At vælge det bedste af dem alle finder han svært, men hans forkærlighed for geparderne er måske det der gør udslaget. I hvert fald er dette billede af to geparder, en han og en hun sammen, et af de billeder, der betyder mest for ham.

great migration in serengeti national park Serengeti National Park, Tanzania, 2014

”I den sydlige del af Serengeti (Ndutu) mødte vi et par geparder som lå og slappede af. De lå ved siden af hinanden, hannen med sine poter over hunnen. De slikkede hinanden og spandt højlydt (som katte gør når de hygger sig). Det var virkelig rørende at opleve.

Billedet er lige når hannen har rejst sig op, mens hunnen stadig ligger på ryggen med poterne i vejret. Det virker som om hun smiler.

Det er fantastisk at opleve det sociale samspil – noget jeg sætter stor pris på at have oplevet.”

I Afrika står oplevelserne i kø

En anden stor oplevelse, der er helt frisk i Ole-Arnes hukommelse er fra hans og hustruens seneste rejse til Sydafrika i februar 2017. Fra safaribilen i Kruger National Park mødte de to elefanter, der kæmpede mod hinanden.

”…[Vi] mødte en vred elefant, der kæmpede med en anden elefant, så træer og planter omkring dem lagde sig ned. Den tabende elefant trak sig, men den vrede elefant fortsatte på sin vej og rystede på hovedet og blæste i snablen, mens den rev i træer og stampede med benene…”

Elefanter der slås i Kruger National Park Kruger National Park, Sydafrika, 2017

”Det var noget af et syn, og det var virkelig imponerende og samtidig skræmmende at opleve elefantens kraft og styrke. Det er et mægtigt og flot dyr, som man skal vise stor respekt…”

”Jeg stolede 100 % på vores guide, som til enhver tid flyttede bilen, når elefanten blev for nærgående. Samtidig stoppede han alle civilbiler for at advare dem mod den vrede elefant.”

Sydafrika eller Tanzania?

Ole-Arne har været med Afrika Safari på safari i både Tanzania og Sydafrika. Begge er fantastiske rejsemål, hvis du vil fotografere, eller blot opleve dyr som du kun kan møde i Afrika.

Efter Ole-Arnes mening er den største forskel mellem de to rejsemål, at Tanzania og specielt Serengeti Nationalpark har meget åbne sletter og savanner, hvilket gør, at du let kan se dyrene, selv på stor afstand.

Alt efter årstiden kan du også være heldig at opleve den store migration, hvor gnuer, zebraer og gazeller vandrer fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya.

great migration i seregeti antional park Serengeti National Park, Tanzania, 2014

I andre af Tanzanias nationalparker, f.eks. Tarangire og Lake Manyara, samt i Kruger Nationalpark i Sydafrika har parkerne flere træer og buske, hvor dyrene kan ligge skjult.

Men uanset destinationen, så mener Ole-Arne at:

”Oplevelserne står i kø, uanset hvad man vælger… Derudover er begge lande på hver sin måde rig på kultur og historie…”

Hvorfor Afrika Safari?

Ole-Arne rejste med Afrika Safari første gang tilbage i 2014.

For ham har muligheden for at få en privat safaribil været vigtigt (mod tillæg). Det gør det nemlig muligt at stoppe op. Noget, der er vigtigt, når målet er at tage de rigtigt gode billeder.

Derudover siger Ole-Arne:

”Afrika Safari er virkelig konkurrencedygtige på pris og har et stort udvalg af afrejsedatoer, hvilket er noget jeg sætter pris på.”

Selvom han har besøgt Afrika flere gange, er han langt fra færdig. F.eks. overvejer han at vende tilbage til Sydafrika senere på året for at opleve andre farver i naturen.

”[Jeg] bliver nok aldrig træt af Afrika. Der er nye fantastiske oplevelser hver gang. Især efter at naturfotografi er blevet en lidenskab for mig…” … ”Det er også et mål for mig at besøge Kenya i fremtiden”

Du kan se alle Ole-Arnes fantastiske billeder på hans hjemmeside her.

 

Vil du med til Sydafrika, Tanzania eller en af vores andre destinationer i Afrika?

Vi sidder klar til at hjælpe dig på dit livs rejse alle hverdage mellem 9 og 16 på telefon 89 93 43 89. Du er også meget velkommen til at sende os en mail på info@afrika-safari.dk.

 

Kom helt tæt på med Afrika-safari.dk