TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
13 dage

Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar

På denne rejse oplever du Kenyas største højdepunkter; Amboseli, Lake Naivasha og Masai Mara. Rejsen sluttes af med en afslappende ferie på den eksotiske ø, Zanzibar.

Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar
Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar
13 dage

Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar

På denne rejse oplever du Kenyas største højdepunkter; Amboseli, Lake Naivasha og Masai Mara. Rejsen sluttes af med en afslappende ferie på den eksotiske ø, Zanzibar.

ForsideAfrikaKenyaKaribu Kenya & badeferie på Zanzibar
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 5 overnatninger i Kenya inkl. helpension
  • 1 overnatning i Kenya inkl. morgenmad
  • Amboseli Nationalpark – elefanter ved foden af Kilimanjaro
  • Sejltur på Lake Naivasha beliggende i Great Rift Valley
  • Masai Mara – verdens største koncentration af vilde dyr
  • Transport og safariture i Land Cruiser 4-hjulstrækker, som har wi-fi og strøm
  • Vand dagligt på safariturene
  • Entréer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Fly fra Nairobi til Zanzibar inkl. transfer
  • 4 overnatninger på Zanzibar inkl. halvpension
  • Mulighed for at forlænge badeferien på Zanzibar
  • Fly fra Zanzibar til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

På denne rejse har vi kombineret eventyret i Kenya med afslapning til sidst.

Først venter safari i en af Kenyas mindste nationalparker. I Amboseli har du en smuk udsigt til Kilimanjaro med sne på toppen. Klimaet her er tørt og bevoksningen sparsom, og det er derfor nemt at få øje på de vilde dyr.

I Nairobi er der mulighed for at sætte dit eget præg på rejsen og tilkøbe en udflugt til en af områdets allerstørste attraktioner.

Herfra går turen gennem Great Rift Valley til Lake Naivasha. Her venter en sejltur på søen, som især er kendt for sine flodheste og det rige dyreliv.

I det verdensberømte vildtreservat Masai Mara har du mulighed for at komme tæt på The Big 5 og alverdens byttedyr. Der er også mulighed for at besøge de høje, rødklædte masaier i deres landsbyer.

Efter dette eventyr er det tid til afslapning på vidunderlige Zanzibar. Her kan du nyde de kridhvide sandstrande, udforske den historiske by Stone Town, smage på øens krydderier og eksotiske frugter, tage på sejltur i en traditionel Dhow eller gå på opdagelse i Jozani Chwaka Bay Nationalpark.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du oplever Kenyas største højdepunkter på en klassisk safarirejse og slutter af med badeferie
  • Du oplever de store dyreflokke i Masai Mara – det blæser de fleste bagover
  • Rejsen rundes af med afslappende 4* badeferie på Zanzibars kridhvide sandstrande
  • Du kører på safari i TourCompass’ egen landcruiser med strøm og wi-fi

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejsen til Kenya

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Nairobi – Amboseli Nationalpark

Uden for lufthavnen bliver du modtaget af din chauffør for de næste dage, og kursen sættes straks mod syd og Amboseli Nationalpark. Lidt afhængigt af hvornår du ankommer, spiser du enten frokost undervejs, eller når du ankommer til lodgen. Med lidt held venter turens første game drive allerede i eftermiddag.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 3: Amboseli Nationalpark

Amboseli Nationalpark er en af Kenyas mindste, men til gengæld venter her store oplevelser. Parken er især kendt for sine store flokke af elefanter, hvoraf mange har nogle kæmpe stødtænder. Den sparsomme bevoksning i Amboseli gør det lettere at finde de vilde dyr. Er du fugleinteresseret, bliver du ikke skuffet i Amboseli, da dele af parken næsten året rundt henligger som sumpområder. Du har madpakken med i dag, så hele dagen er til rådighed i parken.

Overnatning:
Dag 4: Amboseli – Nairobi

Synet af elefanterne med Kilimanjaro i baggrunden er et af de mest ikoniske billeder fra Afrika. Bjerget af mest synligt allerførst eller allersidst på dagen, så fik du ikke det perfekte billede i går, har du muligheden igen i dag. Dagen starter nemlig med endnu en game drive i Amboseli, inden du efter frokost kører retur mod nord og Nairobi. Her overnatter du en enkelt nat, og i aften er der mulighed for at tilkøbe en middag på der verdenskendte restaurant, Carnivore.

Dag 5: Oplevelser ved Nairobi – Lake Naivasha

Formiddagen byder på en mulighed for selv at sætte dit præg på rejsen. Det er muligt at tilkøbe en udflugt til en af Nairobis største seværdigheder. Måske har du altid drømt om at se Karen Blixens tidligere farm, eller måske vil du hellere se David Sheldrick’s berømte elefantbørnehjem?

Efter frokost kører du det mod Lake Naivasha, en ferskvandssø beliggende på det højeste punkt af Great Rift Valley på 1890 meter over havet. Her venter en eftermiddagssejltur på søen. Området er kendt for flodheste, giraffer, vandbukke, fløjlsaber og et rigt og varieret fugleliv med både standfugle og trækfugle.

Dag 6: Lake Naivasha – Masai Mara

Turen i dag går fra Lake Naivasha til Masai Mara. Det er en lang køretur, men den giver dig et rigtig godt indblik i, hvordan livet leves på landet i Kenya. Læn dig godt tilbage i sædet, og nyd landskaberne og landsbyerne, som suser forbi vinduerne. Glem ikke, at der både er wi-fi og strøm i bilen, så der er mulighed for at dele feriebilleder med dem derhjemme.

Du kører først forbi den gamle vulkan Longnot. Herfra drejer du mod vest og ind i masailand. Langs vejen ser du masser af mænd i den festlige røde dragt. Masaierne har ingen tradition for at dyrke jorden, men de har kvæg, som græsser mellem giraffer, zebraer og andre af savannens planteædere.

Lidt afhængigt af tiden og trafikken gøres et kort stop i Narok, som er masaiernes hovedstad. Efterhånden udskiftes landsbyerne uden for vinduerne med stadig flere vilde dyr, og du ved, at Masai Mara er lige om hjørnet.

Der er mulighed for at besøge en masailandsby på turen. Dette skal I aftale med guiden. Det koster 25 USD pr. person (ikke inkluderet i rejsens pris) og betales direkte til masaierne.

Dag 7: Masai Mara

Hele dagen i dag er afsat til game drive i Masai Mara vildtreservat. Ofte får man en madpakke med, som man spiser undervejs, så tiden udnyttes bedst muligt. Det er umuligt at sige, hvad man ser på en game drive. Store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, gazeller og bøfler tør vi næsten godt garantere. Og med byttedyr følger jægerne; løver, hyæner, geparder og leoparder. Men husk også at holde øje med de mindre dyr, for her er nemlig et rigt fugleliv og farverige firben, som gemmer sig i buskene.

De næste dage kommer du tæt på et væld af dyr, som du oplever fra den beskyttende Land Cruiser.

Fra juli til oktober kan man opleve den 1.200 km lange vandring af over en million gnuer sammen med et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thomsongazeller. Det er under denne vandring, at en del dyr bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de krydser Marafloden.

Dag 8: Masai Mara – Nairobi – Zanzibar

Efter din morgenmad forlader du Masai Maras fantastiske dyreliv og returnerer til Nairobi, hvor du sætter kursen mod den afslappende badeferie på Zanzibar.

Ved ankomst på Zanzibar bliver du modtaget af vores lokale samarbejdspartner, som kører dig til dit hotel.

Det er muligt at tilkøbe en direkte flyvning fra Masai Mara til Nairobi, så du undgår køreturen. Kontakt os for tillægspris.

Dag 9-11: Afslapning og oplevelser på Zanzibar

Dagene på Zanzibar er til fri disposition.

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (uofficielt kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat sit præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Dag 12: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 13: Hjemkomst i Danmark

Du lander i Danmark efter en spændende ferie.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Oplevelser i Stone Town
2 nætter

Hvis du elsker Marrakesh, vil du også elske Stone Town. Smalle, snørklede gader uden fortove, hvor der konstant er et mylder af børn og voksne, cykler, æsler og handlende, som falbyder alt fra de små butikker, der ligger helt ud til vejen. På torvenes ”barazaer” (indbyggede bænke) midt i labyrinten sidder mændene og snakker over en kop stærk kaffe, mens ungerne spiller bold, og en kat strækker sig dovent i solen.

Byen ser ved første øjekast temmelig faldefærdig ud, men tag så lige et kig på dørene! De store, tunge og veludsmykkede trædøre er på mange måder nærmest synonym med Zanzibars største by.

Her er markeder og museer, masser af udflugtsmuligheder og en livlig havnefront. Om dagen er havnefronten velbesøgt af lokale, der spadserer, unge knægte, der laver udspring fra kajen og fisker- og turistbåde, som ankommer og lægger fra, og om aftenen er her et lokalt marked.

Stone Town er på mange måder en nærmest sanselig oplevelse. Her er dufte og lyde, smagsindtryk, farver, historie og kultur – Stone Town har det hele. Det er ikke underligt, at byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer