TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
13 dage

Karibu Kenya & badeferie i Mombasa

Forude eventyr og afslapning. Først venter 5 dages klassisk Kenya-safari med de største højdepunkter, inden turen går videre til afslappende badeferie i Mombasa med udsigt til Det Indiske Ocean.

Karibu Kenya & badeferie i Mombasa
Karibu Kenya & badeferie i Mombasa
13 dage

Karibu Kenya & badeferie i Mombasa

Forude eventyr og afslapning. Først venter 5 dages klassisk Kenya-safari med de største højdepunkter, inden turen går videre til afslappende badeferie i Mombasa med udsigt til Det Indiske Ocean.

ForsideAfrikaKenyaKaribu Kenya & badeferie i Mombasa
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 5 overnatninger i Kenya inkl. helpension
  • 1 overnatning i Kenya inkl. morgenmad
  • Amboseli Nationalpark – elefanter ved foden af Kilimanjaro
  • Sejltur på Lake Naivasha beliggende i Great Rift Valley
  • Masai Mara – verdens største koncentration af vilde dyr
  • Transport og safariture i Land Cruiser 4-hjulstrækker som har wi-fi og strøm
  • Vand dagligt på safariturene
  • Entréer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Fly fra Nairobi til Mombasa inkl. transfer
  • 4 overnatninger i Mombasa på det 5-stjernede Leopard Beach Resort & Spa inkl. halvpension
  • Mulighed for at forlænge badeferien i Mombasa
  • Fly fra Mombasa til Danmark inkl. transfer
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

REJSEN KORT FORTALT

På denne rejse venter dig både eventyr og afslapning. Du skal på safari i en af Kenyas mindste nationalparker, Amboseli, hvor du har en smuk udsigt til Kilimanjaro med sne på toppen. Parken er især kendt for sine store elefantflokke.

I Nairobi er der mulighed for at sætte dit eget præg på rejsen, inden turen går videre til de fantastiske landskaber ved Great Rift Valley og søen Lake Naivasha – kendt for sine flodheste og sit varierede fugleliv.

I den verdensberømte nationalpark Masai Mara har du mulighed for at komme tæt på The Big 5 og alverdens byttedyr. Der er også mulighed for at besøge de høje, rødklædte masaier i deres landsbyer.

Efter dette eventyr er det tid til afslapning i Mombasa, hvor du kan nyde de kridhvide sandstrande og tage en dukkert i det azurblå hav. Du kan også tage på opdagelse i Mombasa by og slentre gennem de snævre gader, mærke duften af krydderier og få indblik i den spændende kultur og historie.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du kan glæde dig til den perfekte kombination af safarioplevelser og 5* afslapning i Mombasa
  • Lad dig overvælde af det rige og alsidige dyreliv på Masai Mara – det tager pusten fra dig
  • Slæng dig ved poolen, gå en tur langs stranden eller tag på byrundtur – Mombasa tilbyder det hele
  • Du kører på safari i TourCompass’ egen landcruiser med strøm og wi-fi

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejsen til Kenya

I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Nairobi – Amboseli Nationalpark

Du bliver hentet i lufthavnen af din chauffør/guide, som kører dig sydover mod Amboseli Nationalpark.

Lidt afhængigt af hvornår dit fly er landet i Nairobi, spiser du enten frokost på vej mod Amboseli eller ved ankomsten til din lodge i Amboseli. Allerede om eftermiddagen venter turens allerførste safari!

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 3: Amboseli Nationalpark

Amboseli Nationalpark er en af Kenyas mindste, men til gengæld venter her store oplevelser. Parken er især kendt for sine store flokke af elefanter, hvoraf mange har nogle kæmpe stødtænder. Synet af elefanterne med Kilimanjaro i baggrunden er et af de mest ikoniske billeder fra Afrika. Den sparsomme bevoksning i Amboseli gør det lettere at finde de vilde dyr. Er du fugleinteresseret, bliver du ikke skuffet i Amboseli, da dele af parken næsten året rundt henligger som sumpområder. Du har madpakken med i dag, så hele dagen er til rådighed i parken.

Overnatning:
Dag 4: Amboseli – Nairobi

Dagen starter ud med en sidste game drive i Amboseli. Inden turen går mod nord, nyder du en sidste frokost på lodgen. Der er ankomst ved Nairobi sidst på dagen, og hvis du har lyst, er det i aften muligt at tilkøbe en middag på den verdenskendte restaurant, Carnivore.

Dag 5: Oplevelser ved Nairobi – Lake Naivasha

En ny dag med nye oplevelser står foran dig.

Fra morgenstunden er der mulighed for at sætte dit eget præg på rejsen og tilkøbe en udflugt til en af Nairobis allerstørste seværdigheder. Du kan naturligvis også bare vælge at sove længe og slappe af på hotellet. Over middag er kursen sat mod Lake Naivasha. Undervejs hertil spiser du frokost, inden du kører det sidste stykke mod Lake Naivasha, en ferskvandssø beliggende på det højeste punkt af Great Rift Valley på 1890 meter over havet. Her venter en eftermiddagssejltur på søen. Området er kendt for flodheste, giraffer, vandbukke, fløjlsaber og et rigt og varieret fugleliv med både standfugle og trækfugle.

Dag 6: Lake Naivasha – Masai Mara

Det er tid til at sige farvel til Lake Naivasha og goddag til Masai Mara. Det er en lang køretur, du skal på i dag, men den giver dig et rigtigt godt indblik i, hvordan livet leves på landet i Kenya. Læn dig tilbage i sædet, og nyd de landskaber og landsbyer, som suser forbi vinduerne. Husk, at der både er wi-fi og strøm i bilen, så du kan også bruge tiden på at dele feriebilleder med dem derhjemme.

Først kører du forbi den gamle vulkan Longnot. Herfra drejer du mod vest og ind i masailand. Langs vejen ser du masser af mænd i deres festlige røde dragt. Masaierne har ingen tradition for at dyrke jorden, de har derimod kvæg, som græsser mellem giraffer, zebraer og andre af savannens planteædere.

Lidt afhængigt af tiden og trafikken gøres et kort stop i Narok, som er masaiernes hovedstad. Efterhånden skiftes landsbyerne uden for vinduerne ud med flere vilde dyr, og du ved, at Masai Mara er lige om hjørnet.

Der er mulighed for at besøge en masailandsby. Dette skal I aftale med guiden. Det koster 25 USD pr. person (ikke inkluderet i rejsens pris) og betales direkte til masaierne.

Dag 7: Masai Mara

Hele dagen i dag er afsat til game drive i Masai Mara vildtreservat. Ofte får man en madpakke med, som man spiser undervejs, så tiden udnyttes bedst muligt. Det er umuligt at sige, hvad man ser på en game drive, men vi tør næsten godt garantere store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, gazeller og bøfler. Og med byttedyr følger deres jægere; løver, hyæner, geparder og leoparder. Husk også at holde øje med de mindre dyr; her er et rigt fugleliv og farverige firben, som gemmer sig i buskene.

De næste dage kommer du tæt på et væld af dyr, som du oplever fra den beskyttende Land Cruiser.

Fra juli til oktober kan man opleve den 1.200 km lange vandring af over en million gnuer sammen med et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thomsongazeller. Det er under denne vandring, at en del dyr bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de må krydse Marafloden.

Dag 8: Masai Mara – Nairobi – Mombasa

Efter morgenmaden er det desværre blevet tid til at forlade savannen og sætte kursen mod Nairobi. Den første del af turen ud gennem nationalparken er heldigvis stadig ensbetydende med vilde dyr uden for vinduerne!

Fra Nairobi rejser du videre til nye eventyr i Mombasa med kridhvide sandstrande, grønne palmer, azurblåt hav, koralrev, spændende historie og livlig havneby.

Det er muligt at tilkøbe en direkte flyvning fra Masai Mara til Nairobi, så du undgår køreturen. Kontakt os for tillægspris.

Dag 12: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter.

Dag 13: Ankomst i Danmark

Flyet lander i Danmark sidst på formiddagen.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer