I varmluftsballon over bushen (Masai Mara)
Det er en fantastisk oplevelse at se savannen fra ballon.
Ballonsafarien starter meget tidligt om morgenen med en kop kaffe/te på lodgen. Herefter bliver vi kørt til opstigningsstedet, hvor ballonen er ved at blive pustet op med varmluft og gjort klar til flyvning. Opstigningen starter lige før solopgang. Vejret bestemmer, hvor lang tid vi flyver.
Vi svæver lydløst hen over savannen og de vilde dyr. Efter landingen står kokke klar med morgenmad og champagne. En herlig oplevelse at sidde ude midt på savannen og nyde sin morgenmad og champagne.
Børn under 5 år kan ikke deltage på ballonsafarien.
Da der er begrænsede pladser på ballonsafari, er det nødvendigt med bestilling hjemmefra, i god tid inden afrejse.
Pr. deltager | Pr. person fra: 4.500 kr. |