Tlf. 89 93 43 89
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Samburu National Park

Samburu National Park er for dig, der gerne vil have oplevelsen af det vilde Afrika, uden for mange turister. Parken er stadig forholdsvis ukendt, da de fleste turister vælger de større og mere kendte parker.

Samburu er dog et fantastisk sted at opleve ikke alene dyr som giraffen og zebraen, men også den storslåede natur og geologi i Great Rift Valley og ikke mindst den gæstfri lokale stamme, Samburufolket.

Populære Rejser: Samburu National Park

Ha Kuna Matata Safari

Oplev det fantastiske dyreliv og den vidunderlige natur i Kenyas bedste nationalparker.

10 dage, inkl. fly



Ha Kuna Matata & badeferie på Zanzibar

Kombinér Ha Kuna Matata safarien med badeferie på hvide sandstrande på Zanzibar.

16 dage, inkl. fly



Ha Kuna Matata & badeferie i Mombasa

Uforglemmelige safari oplevelser kombineret med afslappende badeferie i Mombasa.

16 dage, inkl. fly



Samburu nationalpark ligger i den nordlige del af Kenya, og kaldes også ”De Store Dyrs land”. Området ligger i Great Rift Vally, det store geologiske system, hvor den afrikanske tektoniske plade langsom er ved at blive delt i to.

Her er der en del vulkansk aktivitet, og i den lavtliggende del af området samledes vandet fra de højereliggende områder i floden Uaso Nyiro, der fungerer som en livsnerve gennem området. Har samles dyrene, her er frodigt og ikke mindst finder man her et stort antal krokodiller.

Hvor man i safariøjemed taler om ”The Big 5”, har man i Samburu ”The Samburu 5”, altså de fem vigtigste dyr i nationalparken. Det er Zebra, giraf, oryx, gerenuk og somalistrudsen, der kun findes i denne del af Afrika.

Samburu Nationalpark er hjemsted for Samburubefolkningen, der er i familie med masaifolket. Samburu’erne er gæstfri, og sætter en ære i at invitere turisterne ind i deres hjem og vise dem og fortælle om deres liv og historie.

I parken er der ligeledes rig mulighed for at tage på en anderledes safari, enten til fods eller på dromedarer.

Turister og safarigæster i Samburu beskriver nationalparken som fantastisk – og at det bedste ved den faktisk er, at den endnu er forholdsvis ukendt, da mange prioriterer de mere velkendte parker først. Derfor er der mere stille i Samburu og mere uberørt, hvilket giver en helt særlig safari-oplevelse.