Tlf. 89 93 43 89
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Fødselsdags- og jubilæumsrejser

Fødselsdags- og jubilæumsrejser

Del de store øjeblikke med dem du holder af. Inviter din familie og venner på en uforglemmelig fødselsdagsrejse eller jubilæumsrejse. Vi har sammensat et stort udvalg af rejser, perfekte til fejringer af både fødselsdag og jubilæum, f.eks. en spændende safari eller bjergbestigning.

Ring til os og få et uforpligtende tilbud.

Populære Rejser: Fødselsdags- og jubilæumsrejser

Malaria-fri Familiesafari

Tag med på en spændende safari i Kariega med børne-venlige udflugter og strande.

9 dage, inkl. fly



Tanzania & Zanzibar

Kombinér din Tanzania Safari med en afslappende ferie på den eksotiske ø Zanzibar.

15 dage, inkl. fly



Machame ruten

Nå toppen af smukke Kilimanjaro med den kendte Machame rute.

10 dage, inkl. fly



Ha Kuna Matata & badeferie på Zanzibar

Kombinér Ha Kuna Matata safarien med badeferie på hvide sandstrande på Zanzibar.

16 dage, inkl. fly



Sydafrika & Cape Town

Safari med game drives og bush walks kombineret med ophold i smukke Cape Town.

13 dage, inkl. fly



Safari & Gorilla Tracking

Spændende safari i Uganda kombineret med gorilla-tracking i regnskoven.

10 dage, inkl. fly



Fejr fødselsdag eller jubilæum på safari i Afrika

Vil du gøre noget ekstra ud af din runde fødselsdag eller dit jubilæum? Inviter din familie og venner med til Afrika. Der er ikke noget bedre end at dele enestående oplevelser med, dem man holder af.

Vi tilbyder et stort udvalg af rejser for dig, dine venner og familie, også når I vælger at rejse sammen som gruppe. Uanset om du vil invitere til fødselsdag, jubilæum eller noget helt tredje, så hjælper vi jer på jeres livs rejse.

 

Fødselsdagsrejse til Kilimanjaro eller jubilæumsrejse til Tanzania?

Hos Afrika-Safari.dk tilbyder vi safarirejser til syv forskellige destinationer, der kan kombineres med både storby- og badeferie. Herunder giver vi dig nogle forslag til udvalgte rejser, der er perfekte, når du vil invitere familie og venner med til Afrika.

 

Klassisk safari i Kenya eller Tanzania

Tag vennerne eller familien med på klassisk safari på vores rejser til Kenya eller Tanzania, hvor savannen er tør det meste af året, men stadig har en utrolig smuk natur.

De to lande byder på et rigt dyreliv, hvor du blandt andet kan spotte ”The Big 5”; løven, leoparden, næsehornet, elefanten og bøflen. Dette blandt mange andre dyr såsom giraffer, gnuer, zebraer mm. Så glem ikke kameraet derhjemme, da rejsen her vil give fantastiske muligheder for enestående billeder til fotoalbummet.

Ønsker I en helt særlig oplevelse, kan I tage på ballonsafari i en stor luftballon tidligt om morgenen, hvor I kan opleve savannen mens solen er på vej op og dyrene kommer frem, klar til dagens strabadser.

 

Børnevenlig safari i Sydafrika

Safari er en fantastisk oplevelse for såvel store som små. På flere af vores rejser til Sydafrika tager vi jer med til malariafri og børnevenlige Kariega Game Reserve.

Her kommer I helt tæt på dyrene i deres vante omgivelser, med mulighed for at opleve fx løver, giraffer og elefanter.  Så er der børn i jeres gruppe, så vil vi anbefale jer at tage et kig på disse rejser.

 

Udfordr dine nærmeste til toppen af Kilimanjaro

Vil I holde en fysisk ferie, der tester jeres sammenhold og styrke, kan I også vælge at tage fødselsdags- eller jubilæumsselskabet med til Tanzania. Her kan I sammen bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

På vejen op oplever man en utrolig stilhed, som er svær at finde i dagligdagen. Her er I sammen om en helt speciel oplevelse, ikke mindst når I sammen når til tops og kan nyde den enestående udsigt i fællesskab. Se vores rejser til Kilimanjaro.

 

Afslut rejsen på badeferie i paradis

Kombiner din rejse med badeferie på en af de fantastiske destinationer i Afrika.

Tag for eksempel til Zanzibar eller Mombasa, som begge er oplagte som afslutning på ferien. Her kan I nyde de kridhvide strande med azurblåt vand, samt de eksotiske kokospalmer, der er med til at give disse områder deres unikke charme. Afslut ferien med et festmåltid på en af de mange gode restauranter i området eller på hotellet.

 

Sådan bestiller du din fødselsdags- eller jubilæumsrejse

Når I skal rejse mange sammen anbefaler vi, at I ringer til én af vores rejsekonsulenter. Så finder vi sammen ud af, hvilken rejse der passer bedst til jeres gruppe. Vores rejsekonsulenter har mange års erfaring med at hjælpe gæster til at få deres livs rejse, så vi kan helt sikkert også hjælpe jer.

Vores rejsekonsulenter sidder klar til at hjælpe dig mandag-fredag mellem 9 og 16 og kan kontaktes på mail: info@afrika-safari.dk eller på telefon 89 93 43 89.

 

Tag med os til Afrika og få en oplevelse med din familie og venner, som I sammen vil huske for altid.

Kom helt tæt på med Afrika-Safari.dk