 |
 |
 |
 |
13 dages safari til
Botswana & Okavango deltaet
|
 |
|
Kom helt tæt på de vilde dyr i Chobe National Park
- Fly fra Danmark til Johannesburg og videre til
Livingstone
- Transfer til Chobe Safari Lodge
- Helpension på lodgen
- Ovennævnte safariprogram
- 7 overnatninger på Chobe Safari Lodge
- Fly fra Chobe til Okavango deltaet
- 2 overnatninger i Pom Pom Camp med helpension/ fri bar
- Fly fra Pom Pom Camp til Gunn´s Camp
- 2 overnatninger i Gunn´s Camp med helpension/ fri bar
- Safarier tilrettelagt på stedet i samråd med lokalguiderne
- Transport fra Gunn´s Camp via Johannesburg til Danmark.
|
 |
 |
 |
 |
|
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Fly fra Danmark til Frankfurt og videre til Sydafrika med ankomst i
Johannesburg næste morgen. Herefter fly til Livingstone.
|
 |
|
Dag 2: Ankomst på Chobe safari lodge
Den engelsktalende guide venter i Livingstone lufthavnen på at køre
os på en spændende, flot tur gennem Livingstone Town og
Victoria Falls National Park ned til Zambezi floden, hvorfra vi sejler
over til Botswana. Midt ude på floden krydser vi grænserne
mellem Namibia, Zambia, Zimbabwe og Botswana. Fra færgelejet i
Botswana kører vi direkte til Chobe Safari Lodge. |
 |
|
Dag 3: Morgen game drive
Vi kører på en tidlig morgen game drive i landets primære
vildtreservat, der er halvanden gang større en Sjælland.
Botswanas regering satser på bæredygtig turisme, og vi
oplever en uspoleret og spændende natur med et fantastisk
righoldigt og ustresset dyreliv: store flokke bøfler og elefanter, løver, leoparder,
geparder, et væld af antilope arter, giraffer, zebraer, gnuer og meget
mere. Men vi møder ikke ret mange turister.
Læg mærke til det utrolige fugleliv, deriblandt Botswanas
smukke nationalfugl: Ellekragen. |
 |
|
Dag 4: Båd safari og besøg i namibisk fiskerlandsby
Om formiddagen besøger vi en Namibisk fiskerlandsby, hvor vi
bydes velkommen af trommemusik og får en livsglad rundvisning af de
lokale.
Om eftermiddagen er der båd safari på Chobe floden, hvor vi oplever
dyrelivet langs flodbredden: flodheste og krokodiller omkring os og
elefanter og andre dyr, som kommer i store flokke for at drikke og bade
ved bredden.
|
 |
|
Dag 5: Heldags safari
Med frokostkurven pakket kører vi i åben jeep på en hel dags
opdagelsesrejse ud i Chobe National Park for at komme helt tæt på
mange af de vilde dyr. Guiden fortæller, hvordan han som enhver
sporhund finder frem til dyrene.
Vi fornemmer storheden, naturens rigdom og får
oplevelser, som ikke overgås af andet end den næste safari. Husk
kikkert og fotografiapparat. Blandt de mange dyr spotter vi måske den afrikanske vilde hund,
som er livstruet mange steder men stortrives i Chobe.
|
 |
 |
Dag 6: Morgen safari på flodbåd
Livet ved floden forandrer sig hen over døgnet. I dag er vi på
morgensafari med en flodbåd, der driver med strømmen langs
flodbredden, hvor vi kommer helt tæt på elefanter i flokke og måske
løver, geparder, aber, fugle, giraffer,
bøfler, zebraer, flodheste, krokodiller, hyæner og talrige antilopearter.
Vi nyder den fredfyldte natur, oplever dyrene i nuet, fornemmer
hvordan de reagerer på hinandens signaler, slapper af, er agtpågivende
- pludselig er de der, pludselig er de væk. Det er ubeskriveligt - det
skal opleves.
|
 |
 |
Dag 7: Heldags tur til Victoria Falls
Victoria Falls ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, og
køreturen dertil fra lodgen varer en god times tid. Besøget opleves uden
guide - med rig mulighed for selv at gå på opdagelse eller tilkøbe en
flot panoramatur i helikopter over vandfaldet.
Victoria Falls er verdens måske mest spektakulære vandfald. Det
er 1,6 km bredt og består af syv vandfald, og hvert minut vælter der i et fald på 128 meter en halv million kubikmeter vand ned i Batoka
Gorge. Tågesløret fra det brusende vandfald kan ses 20 km væk og den tordnende larm høres længe før, man ser vandfaldet.
|
 |
|
Dag 8: Aften game drive
Dagen er til individuelle aktiviteter, der kan tilkøbes på lodgen.
Fx fiskeri eller "nature walk" .
Om aftenen er der game drive for at opleve naturens vilde dyreliv
efter mørkets frembrud. Måske får vi spottet The Big Five - den
gamle jagtbetegnelse for de dyr, som er farligst at jage: elefanter,
næsehorn, løver, leoparder og bøfler. |
 |
|
Dag 9: Pom Pom Camp
I dag starter et helt nyt eventyr. I et lille fly går turen lavt
langs med Chobe floden og herefter dybt ind i Okavango deltaet, hvor
et
fantastisk sceneri udspiller sig under os.
Efter halvanden times scenerisk tur lander flyet ved Pom Pom Camp,
hvor vi indkvarteres i luksustelte.
Om eftermiddagen er vi på opdagelsesrejse i åbne safari Land Cruisers.
Lyt til den afrikanske nat, for nætterne i telt dybt inde i Okavango deltaet er noget helt specielt
- så nærværende og dragende, at man bli'r ét med naturen.
|
| |
|
Dag 10: Safari på flere måder
Vi kan opleve safari på flere måder. Hva' med safari i en mokoro, den lokale kano
- med egen guide?
Der er også mulighed for - med guide - at bevæge sig til fods ud i
den storslåede vilde natur.
Deltaet har et enestående dyreliv - fra
de største pattedyr til spændende fugle så som papegøjer og
traner, og måske får vi øje på den mægtige, men sjældne Pel´s
fiskeugle, som folk fra hele verden valfarter hertil for at opleve.
Trænger man til at slappe af mellem oplevelserne, kan man nyde en dukkert i den lille pool i campen.
|
 |
|
Dag 11: Gunn's Camp og Okavango deltaet
De mest spektakulære oplevelser fås ved at stå op med solen
og begive sig på morgensafari. Lyset er helt fantastisk, og det er
endnu ikke blevet så varmt, hvorfor dyrene er mere aktive
end midt på dagen.
Om eftermiddagen flyver vi til Gunn´s Camp,
en smuk tur på 10 minutter.
Fra campen sejler vi ad spændende kanaler ud i et storslået vådområde. Sikken oplevelse at sidde i en lille båd dybt inde i det mægtige Okavango delta
og
fjernt fra al civilisation.
|
| |
|
Dag 12: Safari på Chief's Island
Med udsigt til den legendariske Chief´s Island ligger een af de få
tilbageværende klassiske safari camps, Gunn´s Camp.
Herfra sejler vi ud i nogle af de mange kanaler med krystalklart vand,
og pludselig er vi omgivet af papyrus og flodhestefamilier i de små laguner.
Vi skal også på safari til fods med erfarne guider på Chief´s Island,
som byder på det rigeste dyreliv i hele deltaområdet. Her er mere
end 240 fuglearter, hvoraf en del er i fare for at forsvinde
andre steder i Afrika. |
| |
|
Dag 13: Livet i solopgangens skær
Efter overnatning i luksusteltene står vi tidligt op for at nyde
solopgangen over Okavango deltaet.
Står vi stille på stien op til main camp, hvor morgenmaden
venter, kan vi opleve Hadada Ibis, African Fish Eagle og forskellige
Kingfisher flyve morgentur, mens flodhesten søger mod det krystalklare
vand for at sove.
Om formiddagen går turen til Johannesburg og videre mod Danmark ud
på aftenen.
Et fantastisk eventyr er slut . . .
|
 |
Indhold på safarirejsen:
- Fly fra Danmark til Johannesburg og videre til
Livingstone
- Transfer til Chobe Safari Lodge
- Helpension på lodgen (undtaget er frokost på Victoria Falls turen
- kan tilkøbes)
- Ovennævnte safariprogram
- 7 overnatninger på Chobe Safari Lodge
- Fly fra Chobe til Okavango deltaet
- 2 overnatninger i Pom Pom Camp med helpension inklusive alle drikkevarer (fri bar)
- Fly fra Pom Pom Camp til Gunn´s Camp
- 2 overnatninger i Gunn´s Camp med helpension inklusive alle drikkevarer (fri bar)
- Safarier tilrettelagt på stedet i samråd med lokalguiderne
- Transport fra Gunn´s Camp via Johannesburg til Danmark.
Samlet pris pr. person fra kr. 31.995 kr.
|
|
|